Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fastslår i en ny rapport, at børn af fattige forældre har det langt bedre, end det ofte fremhæves.
Der er ingen markant forskel på børns afsavn blandt fattige og rige familier i Danmark.
Det betyder ikke, at fattige familier generelt er blevet rigere, men fattige forældre lader i højere grad børnenes behov komme først, end tidligere antaget.
Der er flere afsavn blandt børn i de økonomisk fattige familier end blandt børn i de ikke-fattige familier, men der er ikke et markant omfang af afsavn blandt børnene i de økonomisk fattige familier.
Og blandt fattige familier er der flere afsavn blandt børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier end blandt børn i økonomisk fattige familier med dansk baggrund. (SFI)
Det kan bla. hænge sammen med, at indvandrere generelt får flere børn end etnisk danske danskere, samt at nogle indvandrerfamilier prioriterer at sende penge tilbage til pårørende i hjemlandet, frem for, at bruge familiens ”overskud” på børnene og den nære familie.
Mad og måltider
Der er ikke væsentlige forskelle på børnene i de økonomisk fattige og de økonomisk ikke-fattige familier, når det gælder afsavn vedrørende mad og måltider. I både de økonomisk fattige og de ikke-fattige familier er det kun en lille andel af børnene, der ikke får et dagligt hovedmåltid eller ikke får tre daglige måltider af økonomiske grunde, ligesom det også er få, der af økonomiske grunde ikke dagligt får frugt og grøntsager.
Tøj og sko
Det er ligeledes få af børnene i de økonomisk fattige familier, der har afsavn på de mest basale indikatorer vedrørende beklædning og fodtøj. Derimod er der flere af børnene i de økonomisk fattige familier, der har måttet gå i genbrugstøj/aflagt tøj af økonomiske grunde eller har undværet nødvendigt tøj, sammenlignet med børnene i de ikke-fattige familier.
Eget værelse
Der er flere af de 11-17-årige børn i de økonomisk fattige familier, 20 pct., der ikke har deres eget værelse, mod 10 pct. af børnene i samme aldersgruppe i de økonomisk ikke-fattige familier. Det gælder især børn af indvandrere og efterkommere, idet 40 pct. af de 11-17-årige børn af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere ikke har deres eget værelse. Det kan hænge sammen med, at der gennemsnitligt er et lidt højere antal børn i de økonomisk fattige indvandrerfamilier end i de økonomisk fattige danske familier.
Elektronik
Det er kun en lille del af de 11-17-årige børn i både de økonomisk fattige og de ikke-fattige familier, der ikke har en PC eller tablet eller en mobiltelefon, ligesom næsten alle børnene har adgang til internettet fra boligen.
Sociale afsavn
Der er flere af børnene i de økonomisk fattige familier, der har oplevet sociale afsavn, knyttet til økonomiske begrænsninger, men også i de økonomisk fattige familier er det dog hovedparten af børnene, der ikke har oplevet disse afsavn.
Der er dog særligt flere af børnene i de økonomisk fattige familier, hvor ingen af forældrene er i beskæftigelse, der har oplevet sociale afsavn pga. økonomiske begrænsninger. For eksempel er der 23 pct. af de økonomisk fattige børn i familier, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse, der, ifølge forældrene, af økonomiske grunde har måttet undvære at fejre fødselsdag med klassen eller kammerater.
Medicin og frisør
Det er kun meget få af børnene i de økonomisk fattige familier (og næsten ingen i de ikke-fattige familier), der ikke har fået lægeordineret medicin (3 pct.) eller ikke har fået nødvendige briller af økonomiske grunde (2 pct.). Derimod er der 15 pct. af børnene i de økonomisk fattige familier, der af økonomiske grunde ikke har været til frisør jævnligt, sammenlignet med 6 pct. blandt børnene i de økonomisk ikke-fattige familier.
Flest fattige familier blandt indvandrerne
I den multivariate analyse viser det sig, at når der kontrolleres for børnenes etnicitet bliver forskellen mellem børn fra økonomisk fattige og ikke-fattige familier insignifikant. Den umiddelbare forskel mellem økonomisk fattige og ikke-fattige børn skyldes således i høj grad, at økonomisk fattige børn ofte kommer fra indvandrerfamilier, hvor antallet af afsavn er højere.
Når indkomstgrundlaget inddrages i modellen, viser den multivariate analyse også, at der er et højere omfang af afsavn blandt børn af kontanthjælpsmodtagere, også når der samtidig kontrolleres for etnicitet. Der er et lidt færre afsavn blandt de økonomisk fattige børnefamilier end blandt de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn.
Velfærdsydelser og prioriteringer
Forskeren bag undersøgelsen, Lars Benjaminsen, peger på, at fattige børn ikke har et stort omfang af afsavn, fordi forældrene modtager forskellige statslige og kommunale bidrag
”For det første er mange af vores velfærdssystemer indrettet efter at undgå, at børn bliver ramt af fattigdom,” siger han og fremhæver at det også handler om priuoriteter (Berlingske)
”Det andet, som undersøgelsen viser, er, at forældre i de fattige familier prioriterer børnenes behov og forsøger at skærme dem. I nogle undergrupper af fattige familier er der børn, som lider større afsavn, og det er blandt de ledige på kontanthjælp og indvandrere, hvilket tyder på, at økonomi og andre forhold spiller sammen.” (Berlingske)
Link til at downloade rapporten Fattigdom og afsavn her.
