Dengang Danmark havde en kystflåde – Farvel til Flyvefisken

Siden Murens fald i 1989 har den danske flåde været udsat for en voldsom beskæring. Danmark står i dag uden så meget som et beskedent forsvar af det hjemlige søterritorium, da man udfasede de 14 enheder af Flyvefisken-klassen (også kendt som Standard Flex 300).

 

Der var kommandostrygningen, Flyvefisken-klassen, den 7. oktober 2010, som fandt sted på Flådestation Korsør, under overværelse af bl.a. chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Finn Hansen. De tre nye fregatter er for store til at operere i de kystnære områder i Østersøen. De er, ligesom de to støtteskibe af ”Absalon”- klassen, bygget til internationale missioner.

 

De 14 enheder blev bygget over tre serier, byggeperiode 1986 – 1996. Den første serie er P 550-P 556, der havde fiskenavne, anden serie var P 557-P 562, der havde fuglenavne og den tredje var Søløven P 563, som stadig er under kommando. Søløven er ombygget til dykkerskib Y 307, og den eneste tilbageværende enhed af denne skibsklasse i dansk tjeneste.

 

De øvrige er bl.a. solgt til den Litauiske og portugisiske flåde og resten ligger i Korsør havn. I løbet af skibsklassens tjenestetid i Søværnet har skibene deltaget i et antal nationale og internationale operationer som bland andet UNIFIL (United Nations Interim Force In Libanon) og Operation Active Endeavour.

 

Enhederne var i princippet blot platforme for modulære våben- og sensorsystemer og kunne, alt efter hvilke (container-) moduler der anvendes, bruges i følgende roller: Overvågning og forureningsbekæmpelse, sø-opmåling, kamp (enten anti-ubådskrigsførelse eller overfladekrigsførelse), minerydning (MCM) eller minelægning.

 

Flyvefisken – klassen var de første skibe i flåden med kombineret kommandobro og operationsrum hvorfra al kommunikation og kamp-indsats styres. Skibene blev styret med en imponeret computerteknik. Væk var det gammeldags ror, der er erstattet af en lille drejeknap og et ”joy-stik”. Kun søkortet, blyanten og passeren vidner om, at der stadig var lidt ”gammeldags” sømandskab.

 

Flyvefisken-klassen der blev byget på Danyard-værftet i Ålborg, skroget var af glasfiberarmeret polyester af hensyn til levetid og gunstige vedligeholdelsesudgifter, samt den lave magnetiske profil, Standard-Flexerne var stort set kun dansk produceret, kun våben og radarsystemer var købt i udlandet. Deplacement 350 – 480 tons, afhængig af rolle. Besætning 19 – 29 bestemt af den operative rolle. Max. Fart på dieselmotorer var 20 knob og på gasturbiner 30 knob, cirka 60 kilometer i timen. Døgnet rundt, året rundt, var der altid to patruljeskibe af Standard Flex-typen på havet, et i Kattegat og et i Østersøen, hvor skibene blandt andet indgik i rednings-beredskabet.

 

Når Standard-Flex sejlede som patruljeskib, var der en container foran med en 76 mm. italiensk OTO Melare Super Rapido kanon, der kunne affyre over 100 granater i minuttet. Bag er tre containere med en kran, gumminåd og opbevaring/værksted. Kravet var, at man på 24 timer kunne ændre skibet totalt, men som oftest kumme man gøre det på kun 12 timer. En række bolte løsnes og med en kran hejses containerne op og de nye sættes ned. Så kunne ”Flyvefisken-klassen” ændres fra patruljeskib til slagskib med missiler og torpedoer, til minelægger med 60 miner om bord, minestryger, anti-ubåds skib med sonarsporing eller miljøskib til bekæmpelse af forurening.

 

I kølvandet på den frugteløse undervandsjagt i Skærgården ud for Stockholm er Danmarks evner til at hævde suveræniteten været til debat. Skulle mystisk undervandsaktivitet forekomme i de danske farvande, er forsvaret med sit nuværende materiel nemlig ikke i stand til effektivt at finde ubudne fartøjer, der gemmer sig under havunderfladen.

 

Standard Flex-skibene var nemlig ideelle til at varetage eftersøgningsopgaver. De kunne også indgå i en støtterolle i undervandseftersøgninger, hvis man vælger at udstyre de nye flådehelikoptere med sonarudstyr. og takket være den modulær opbygning kunne de udrustes med lige den type af missilmoduler, man måtte ønske.

 

Læs også
EU-budgettet og 20 mia. euro til EU-forsvarssamarbejde

Det er bekymrende, at man har solgt Søværnets sidste patruljefartøjer med egentlig kampkraft og hermed ikke har en flådeplan for forsvaret af Danmark, og samtidig mistet muligheden for at uddanne sine officerer og besætninger til søkrigsførelse i kystnære områder.

 

I dag har Søværnet 6 små patruljefartøjer med to X 12,7 mm maskingeværer, og i weekenderne 2 af Marinehjemmeværnets fartøjer, til farvandsovervågning.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…