Kilometerlange køer ved benzintanke, atomkraftværker og fly ramt af strejker – men det ændrer ikke ved, at den franske regerings reformer er nødvendige

Den franske regering har indført en arbejdsmarkedsreform, hvis hovedindhold er som følger:

 

“35 timers arbejdesugen forbliver som en slags gennemsnit. Firmaer kan på ugebasis forhandle med de lokale fagforeninger om der skal arbejdes længere eller kortere, dog op til et maksimum af 46 timer.

 

Firmaer får større frihed til at sætte arbejdslønnen ned.

 

Loven gør det nemmere at afskedige arbejdere, noget der er meget strengt reguleret i Frankrig idag. Håbet er, at firmaer vil ansætte flere folk, når de ved at de kan blive afskediget i tilfælde af ændrede konjunkturer.

 

Arbejdsgiveren får større mulighed for at forhandle ferier, barselsorlov og andre mere specielle fridage, f.eks. i forbindelse med giftemål. Alt dette er også meget stramt reguleret i dagens Frankrig.”

 

Den franske statsminister Manuel Valls står fast på, at reformerne ikke vil blive trukket tilbage.

 

Nød bryder alle love

Valls indikerer, at der stadig er muligt, at ændre og forbedre reformlovene.

 

Valls afslog dog at ændre artikel 2, som ellers foreslået af finansminister Michel Sapin. Artikel 2 giver den enkelte virksomhed ret til at se bort fra forpligtigelsen til arbejderbeskyttelse, hvis den anser det for nødvendigt.

 

Regeringen påpeger, at reformerne, som gør det nemmere for firmaer at ansætte og afskedige medarbejdere, er nødvendige for at nedbringe en arbejdsløshed der er på ca. fem millioner, og nedbringe overtidsbetalingen.

 

Regeringens beslutning om at anvende en bestemmelse i den franske grundlov, der gør det muligt at gennemføre loven uden at den skulle vedtages i parlamentet, har i den grad gjort fagforeningerne rasende.

Læs også
Her bliver islamiske særkrav konsekvent afvist – man går ikke med tørklæde, og man giver hånd til kvinder og mænd

 

Fransk arbejdsmarkeds lov omfatter henved 3.500 sider, og dertil kommer store mængder af tillægslove. Det er ikke bare muligt at blive forvirret det er uundgåeligt.

 

35 timers arbejdsugen blev indført af Lionel Jospin’s socialistiske regering i 2000, alt udover de 35 timer er betragtet som overarbejde. Oprindelig havde Frankrig 39 timers arbejdsuge indført af Francois Mitterrand.

 

Nogle arbejdsgivere påstår at 35 timers ugen har medvirket til at presse priserne op, og gjort det vanskeligt at for Frankrig at konkurrere på det globale marked.

 

De nye love har til hensigt at tilpasse Frankrigs arbejdsmarked til de omkringliggende landes, hvor for at skabe nye jobs har lettet på kravet for sikkerhed i ansættelsen.

 

Sammenlignet med de reformer der vil blive introduceret i England og Tyskland, er de milevidt fra hinanden.

 

Reformerne minder meget om det, der blev skrevet i DKA med hensyn til, hvad skulle til for at bringe Danmark ud af den nuværende krise, og genskabe velfærdssamfundet, som det var tiltænkt.

Læs også
Terroristen i Paris råbte “Allahu Akbar” og myrdede mand – selvom politiet kendte ham som ekstremist

 

Pro et contra

Den største modstander af reformerne er fagforeningen CGT (Confédération générale du travail) som støttes af seks andre fagforeninger.

 

Der er dog langtfra fodslag blandt fagforeningerne, således er CFDT (Confédération française démocratique du travail) gået ind for reformerne.

 

Håbet må være, at den franske regering står fast på reformerne og ikke som i så mange andre tilfælde trækker dem tilbage.

 

Lovene vil være med til at stække fagforeningstyranniet, og give mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. De strejker som i øjeblikket hærger i Frankrig understreger netop fagforeningstyranniet.

 

Dog det vil tage år for så komplekse ændringer at arbejde sig ind i job systemet, og til den tid vil lovene være glemt, lige med undtagelse af ekstra hundrede sider i arbejdsmarkedslovene.

 

Læs også
Mand råbte “Allahu Akbar” og gik til angreb med kniv midt i Paris – én dræbt og flere alvorligt sårede

Kilde: BBC her og her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…