Boganmeldelse: Kristian Østergaard, Mirakler og milepæle – 50 litterære nedslag i åndshistorien

I Sorø findes en sognepræst, som holder gode og skarpe prædikener, skriver gode og skarpe boganmeldelser og kommentarer, udgiver gode og skarpe prædikensamlinger, og som nu er udkommet med sin femte gode og skarpe bog.

 

Genbrug af første klasse

Man kan imidlertid have et lille, principielt forbehold over for udgivelsen af tekster, der har været publiceret før. Det er jo som en slags opvarmet mad fra sidste uge. Man tager 64 småartikler, som tidligere er blevet bragt (for det meste i Kristeligt Dagblad, Dagbladet og Flensborg Avis og over en periode på 17 år), skriver et lille forord og vupti – så kan man føje en ny udgivelse til CV’et.

 

Når det så er sagt – og det afspejler måske bare en uklædelig smålighed hos undertegnede –  så må jeg også konstatere, at Østergaards genudgivelse af gamle artikler i allerhøjeste grad kan forsvares. Fordi de gennemgående er så fremragende. Det drejer sig mestendels om anmeldelser af bøger om og af store skønlitterære forfattere (han har en fortid som litteraturstuderende) og filosoffer. Det hele kronologisk opstillet, begyndende med Platon og sluttende med Klaus Rifbjerg.

 

Denne udgivelse er en god anledning til at stifte bekendtskab med 50 store ånder i verdenshistorien.

 

Næsten alle af de skildrede ånder står Østergaard på særdeles god fod med – især hvis de er kristne, kunne man lidt drilsk tilføje (Grundtvig, Kierkegaard, Jakob Knudsen).  Eller hvis de i løbet af deres udviklingshistorie bliver kristne (Strindberg, Thomas Mann, T.S. Eliot). Der optræder dog også en del jøder, og dem har han stor sympati for (Marcel Reich-Ranicki, Imre Kertész, Jacques Derrida). Enkelte er han ret kritisk overfor (Rousseau, Adorno, Sartre – sidstnævnte behandles under Albert Camus). Undskyld denne name dropping, men en anmeldelse må vel også være en slags varedeklaration.

 

Et lille skatkammer af åndshistorie og sjove anekdoter

Det bedste ved denne bog kan opsummeres i tre ting: at man på kort plads bliver introduceret til nogle åndspersonligheder, man (= undertegnede) ikke kendte, f.eks. Italo Sveno. At man får opsamlet det essentielle hos folk, man godt har hørt om, f.eks. G.K. Chesterton, Storm P. og René Girard. Og ikke mindst: at man får et arsenal af gode og sjove anekdoter og vittigheder, som man kan bruge løs af, når man skal holde tale eller i det hele taget bare fornøje sine medmennesker, så de tror, at man er et dannet, belæst og kultiveret menneske.

 

Gang på gang under læsningen tænker man, at ham dén forfatter eller filosof (der optræder kun én kvinde i samlingen) ville man da godt læse noget af og vide mere om. Derved er bog en gevaldig appetitvækker. Østergaard besidder kunsten på få linjer at få det væsentlige frem i de bøger, han læser, hvilket må siges at være den fornemmeste anmelderdyd. Han sætter ikke egen person og egne holdninger i centrum, selv om man aldrig er i tvivl om, hvor han selv står.

 

Kristian Østergaards gamle, nye bog er et lille skatkammer af åndshistorie. Den emmer af kærligheden til ordene og respekten for medmennesket og fortjener at blive læst af mange.

 

Kristian Østergaard, Mirakler og milepæler – 50 litterære nedslag i åndshistorien

Forlaget Hovedland, 314 sider, illustreret, 229,95 kroner.

Læs også
Elisabeth Gjerluff Nielsen: En lillesøster taler ud om opbrud i familien – den fortjener anerkendelse

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…