Betonklods blev kastet ud fra motorvejsbro og smadrede en lille familie – myndighederne siger intet om, at det kan være en del af et mønster

Google Maps

Tidligt søndag morgen blev fremtiden for en familie smadret af en stor betonklods.

 

Betonklodsen, som blev kastet fra en gangbro over motorvej E20 på Fyn ramte bilen med et forældrepar og deres barn.

 

Sent søndag blev familien identificeret. Det er tale om et ægtepar med deres søn på 5 år, fra Dortmund-egnen i Tyskland.

 

Kvinden på 33 år blev dræbt på stedet. Manden på 36 år er i kritisk, men stabil tilstand. Barnet er næsten uskadt.

 

Desværre er denne tragedie ikke nogen enkeltstående begivenhed. Der er en stribe eksempler på, at afstumpede og ondsindede mennesker udsætter andres liv og førlighed for fare ved at kaste tunge ting ned på motorveje fra gangbroer.

 

Blot inden for de seneste dage er der kastet andre tunge ting ned på vejen det samme sted.

 

Stenene

Politiets undersøgelser viser, at den dræbende sten var en såkaldt hjørnesten, som vejer 30 kilo. Fyns Politi offentliggjorde søndag fotos af stenen og bad om hjælp til at finde det sted, den kommer fra.

 

Der blev ifølge politiet kastet i alt fire sten, hvoraf en ramte bilen.

 

En af de tre andre sten ligner den dræbende sten.

 

Desuden blev der kastet to mindre sten på hver 9,5 kilo, som minder mere om brosten.

 

 

Det var en sten som denne, der blev kastet fra gangbroen (Foto: Fyns Politi)

 

Politiet er meget interesseret i at få oplysninger fra borgere, som mangler mindst to af disse sten. Hvis man har noget, der kan bidrage, anmodes man om at ringe på 114.

 

Der kan for eksempel være tale om murere, entreprenører eller byggefirmaer, som har sten af denne type liggende, oplyser politiet.

 

De tunge sten blev angiveligt smidt ud fra broen kort før klokken fire søndag morgen fra broen ved Langesøvej, som krydser motorvejen.

 

Står ikke alene

Men denne frygtelige handling står ikke alene.

 

Inden for de seneste dage er der kastet andre tunge ting ned på motorvejen. blandt andet en træstamme oplyser politiet. (TV2 News mandag morgen)

 

Politiet vil nu undersøge om der er en sammenhæng mellem disse kriminelle hændelser.

 

Men myndigheder og medier er meget tavse om den kendsgerning, at stenkast mod biler forekommer jævnligt i bestemte miljøer.

 

Led i et mønster

Det, der er sket, kan måske fremstå som en enkeltstående tragedie. Men det kan være led i et større mønster.

 

Vi ved ikke, hvem gerningsmændene er. Og enhver udlægning af begivenhederne er indtil videre usikker.

 

Men handlinger som denne giver mindelser om et adfærdsmønster, som er set ved andre lejligheder.

 

Stenkast optræder blandt andet, når unge i indvandrerghettoer angriber myndigheder som politi, brandbiler og ambulancer. Der er også gennem årene blevet kastet sten mod busser og biler på trafikerede veje, ofte i nærheden af en indvandrerghetto.

 

Betonflise kastet fra samme bro af sydlandske udseende unge mænd

Den 31. januar blev en stor betonflise kastet fra samme bro. Den ramte en bil og kvæstede en kvinde.

 

Politiet kaldte det “nærmest et mirakel”, at familien ikke kom alvorligt til skade. Flisestumperne blev spredt over motorvejen, og flere andre biler kørte hen over dem. Ingen kom dog alvorligt til skade.

 

Dengang formodede politiet, at flisen var blevet transporteret dertil i et køretøj, en trailer eller en trillebør.

 

Fyns Politi talte dengang med et vidne, der så to sydlandsk udseende unge mænd stå på broen over motorvejen, mens de så ud til at bøje sig ned over noget. De var mellem 15 og 20 år og havde hættetrøjer på.

 

Desuden modtog politiet også dengang en anmeldelse fra en tysk bilist, der lidt senere på eftermiddagen blev ramt af en sten, som bilisten er sikker på blev kastet ned fra broen.

 

http://denkorteavis.dk/2016/en-bil-mere-ramt-af-sten-fra-bro-over-motorvej-politiet-efterlyser-to-sydlandske-unge-maend/

 

Angreb på busser

Lørdag skete noget lignende i på ringvejen i Odense. Lidt før klokken 18 blev der kastet sten mod en bil fra en gangbro. Et vidne så to drenge.

 

I februar måned blev en stor metalplade kastet ned fra en gangbro ved Ringsted. Den ramte en bil. Et vidne så 5-6 drenge.

 

Men også busser er hårdt ramte.

 

I februar blev busdriften indstillet ved den indvandrertætte bebyggelse Gullestrup i Herning. Chaufførerne turde ikke køre på strækningen. Der var kastet sten mod dem mindst seks gange.

 

http://denkorteavis.dk/2016/busdrift-indstilles-ubestemt-tid-efter-livsfarlige-stenkast/

 

Det samme oplevede chaufførerne i det indvandrertætte område Tingbjerg ved København (DKA 18.5.2015)

 

Aarhus Vest er i særlig grade plaget.

 

Busserne der kører gennem de indvandrertætte områder Bispehaven og Gellerup er igen og igen blevet bombarderet med blandt andet sten fra gangbroer. Ruter er blevet indstillet i perioder, og chauffører frygter for deres liv. (se for eksempel DKA 8.10, ½7.10 13 – 7.1, 8.7, 9.9 2014 – 2.2.2015)

 

“Kast blot en eneste sten mere mod en bybus – så kører busserne uden om området resten af døgnet”. Sådan lød meldingen fra både bybuschauffører, Aarhus Sporveje og FOA i januar 2015, da en række ballademagere bombarderer busserne på Linie 3A ved Bispehaven med sten, flasker, appelsiner og frosne snebolde.”  (Aarhus Stiftstidende 29.01.15)

 

Gangbroen ved Gellerup overdækket i 2003

Den store indvandrerghetto Gellerup i Aarhus Vest har i mange år oplevet problemet med unge, der kastede med sten.

 

Allerede i 2003 tog man dramatiske forholdsregler.

 

Gangbroen ved City Vest blev kapslet ind, fordi en gruppe unge gentagne gange har kastet cykler og lignende ud over broen til stor gene for bybusser og den øvrige trafik.

 

“Afdækningen af broen er selvfølgelig godt for trafiksikkerheden og vores meget udsatte chauffører, men desværre er det også blevet symbolet på afmagt. Afmagt overfor problemskaberne. I stedet for at fjerne dem, der kaster ting og dermed skaber problemet, fra området, begynder vi at indrette vores samfund efter disse utilpassede børn.”

 

Sådan skrev Bünyamin Simsek, byådsmedlem og nu rådmand (V) den 5. maj 2003 i Jyllands-Posten.

 

Man kunne altså for over 10 år siden se, at det var et stort og tilbagevendende problem. Men ingen myndigheder har for alvor undersøgt de årsager der ligger bag.

 

Det er for tidligt at konkludere, at det er det samme mønster, der ligger bag søndagens smadring af en stakkels tysk familie. Men det er bestemt ikke for tidligt at se i øjnene, at denne ugerning måske ikke er nogen enkeltstående begivenhed i vores samfund.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…