Nu skal staten servere havregryn for alle landets skolebørn

Man vil på den måde kunne forbedre folkesundheden og indlære de gode vaner hos børnene, ligesom det jo forbedrer indlæringen, lyder de gode argumenter.

 

Det vil koste i omegnen af 250 mio. kr. om året, at finansiere et morgenmåltid for alle landets skolebørn. Forslaget kommer af, at der er trætte og uoplagte elever, som ikke får spist morgenmad og det er skidt for indlæringen.

 

Pengene findes ved at regulere tobaksafgifterne så det bliver rygerne, der kommer til at finansiere festen, hvis forslaget vedtages.

 

Ernæringsekspert Marie Steenberger udtaler til Berlingske:

 

“Det er en rigtig god idé, at staten betaler for skolemad, fordi det vil forbedre folkesundheden i den grad, at alle børn får en ordentlig start på dagen og måske endnu vigtigere, at de opbygger gode vaner, allerede fra de er børn. Det kan godt være, at det virker dyrt, men det ville kunne betale sig senere hen i form af en bedre folkesundhed. Måske vil vi se, at der er færre, som lægger sig ud, og det er der brug for, for lige nu er hvert femte barn overvægtigt. Hvis der bliver serveret sund mad i skolen, kan vi allerede fra barns ben begynde at forebygge nogle af de livsstilssygdomme, som starter tidligt. Det lyder dyrt, men det er virkelig godt tjent ind.”

 

Børnene lærer, at staten er ansvarlig for, at de får morgenmad

Man kunne i den forbindelse godt forestille sig, at overvægtige børn på den måde blev lidt sundere, men det kunne også tænkes, at de gladeligt spiser en ekstra portion morgenmad udover den, de allerede har spist hjemme, og det er næppe sundt.

 

Desuden skyldes overvægt ofte, at hele familien har nogle dårlige vaner. Det enkelte barn får kun bedre vaner, hvis hele familien laver om på sin adfærd. Det får man ikke ændret ved, at der serveres statsfinansieret morgenmad.

 

Det er naturligvis helt korrekt, at man lærer at få gode vaner med at få spist sin morgenmad, når der serveres et gratis måltid mad på skolen. Man lærer til gengæld også, at det er andres ansvar at sørge for, at man får sin mad, det kan vist kun betegnes som en meget dårlig vane at opflaske børn med den tankegang.

 

Det er naivt at tro, at mistrivsel i hjemmet løses med en skål havregryn

Mange af de mindste børn får allerede morgenmad tilbudt, fordi de er i SFO om morgenen, dermed er det forholdsvis store børn, der måske ikke får morgenmad.

 

Læs også
Elev truer lærerinde med pistol – ikke-vestlig indvandring bringer en voldskultur til skolerne, som er ude af kontrol

Dette kan skyldes mange ting, fortravlede morgenvaner, manglende appetit og ressourcesvage forældre. Da det er meget individuelt, hvad grunden er, ville det være langt bedre at tage fat i det enkelte barn eller familie, og få klarlagt, hvad der går galt. Hvis de fleste tilfælde skyldes, at man har for travlt om morgenen, vil det blot være rutinerne, der skal ændres. Skyldes det manglende appetit, kan man tage en snak med sundhedsplejersken og få forståelse for vigtigheden af morgenmåltidet.

 

Tilbage er en gruppe ressourcesvage familier, hvor man så må se på, hvad der er galt i den enkelte familie.

 

Hvis alle over en kam skal have morgenmad, fordi få ikke kan finde ud af det selv, er man jo med til at der ikke bliver taget hånd om problemerne, morgenmaden bliver dermed en symptombehandling og ikke en løsning. Det er en sovepude at tro, at børn der ikke trives i hjemmet, vil begynde at trives i skolen, hvis bare de får morgenmad henne i skolen.

 

Mette With Hagensen, landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre, er ikke begejstret for ideen om statsfinansieret morgenmad, hun siger til Berlingske:

 

“Der andre måder, vi kan gøre det på. Skoler, som oplever problemer med ukoncentrerede, sultne børn, har selv løst problemerne. De har udvidet kantineordningen, så der står noget frugt fra nogle træer, som de har plantet til formålet. Lige nu står folkeskolen helt konkret med problemer, som er mere pressende end at få børnene til at spise. Derfor bliver vi nødt til at bruge de offentlige midler på at sikre god undervisning. Vi kan ikke lave understøttende undervisning af den kvalitet og indhold, som vi gerne vil, fordi vi mangler personale på skolerne. Vi vil gerne have 250 millioner kroner, men vi vil selv bestemme, hvad de skal bruges til. Så må vi finde en pragmatisk løsning omkring det med mad, enten i samarbejde med forældrene eller ved, at skoler lokalt laver en madordning.  Vi bliver nødt til at løse det ved at tage dialogen med de store børn og fortælle dem om, hvad det betyder, når de ikke spiser morgenmad. På klasseniveau kan man lave en ordning med, at der står brød, kiks og frugt, som de kan tage i løbet af dagen. Med de mindre børn skal dialogen tages med forældrene. Hvis børnene ikke har lyst til at spise, når de vågner, skal de have noget mad med, som de kan spise i pausen. Med den dialog kommer vi langt” siger hun. (Berlingske)

 

Morgenmad er og bliver forældrenes ansvar

Det er og bliver forældrenes ansvar at sørge for morgenmad til deres børn, det er ikke statens.

Læs også
Imam: Hvis man ikke vil faste, så bliver man dræbt – lærere og pædagoger må træde i karakter, når muslimerne ikke selv kan

Jo mere ansvar, den enkelte tager for sig selv, jo mindre skal staten tage. I stedet for at skyde med spredehagl og slå alle over en kam, med at servere havregryn for 250 mio. vil en målrettet brug af ressourcer på det reelle problem give langt bedre resultater.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…