Næsten alle indvandrerkvinderne i Odense Kommune, som ikke er job-klare har lægens ord for, at de er syge. Men kommunen tvivler på, at det er rigtigt. I dag begynder sagsbehandlerne at revurdere et stort antal af sagerne.
Høje tal giver mistanke i kommunen
I Odense er 3.258 kontanthjælpsmodtagere over 30 år ikke jobparate. Hver fjerde (815) er en kvinde med indvandrerbaggrund.
Men deres samlede andel af befolkningen er kun 6 procent. Det skriver Radio24syv.
”De ikke etnisk danske kvinder er suverænt overrepræsenterede blandt kontanthjælpsmodtagerne. Og derfor antager vi, at der er andet end sygdomme på spil,” siger Søren Thorsager, chef for jobrehabiliteringen i Odense kommune.
Der er mistanke om snyd
Ifølge Søren Thorsager oplever sagsbehandlerne, at de sygemeldte kontanthjælpsmodtagere virker meget friskere, end de er beskrevet i sagsmappen. Jobcentret har altså mistanke om snyd.
”Der kommer nogle ind, som godt nok er syge på papiret, men det er ikke den oplevelse vores medarbejdere får, når de taler med dem,” siger han. (Radio24syv.)
Ifølge Odense kommune kan indvandrerkvinderne være sygemeldte pga. PTSD, fysiske skavanker fx dårlig ryg, nedslidning, depression og følelsesmæssig stress.
Men nu oplever sagsbehandlerne altså, at de sygemeldte har fået det meget bedre. Odense kommune vil derfor øjeblikkeligt revurdere et større antal sygemeldinger.
Indvandrernes traditioner er kommet først
Ifølge Odense kommune har man kendt til normerne blandt indvandrere om, at kvinderne skal blive hjemme i husene. Og den stærke overrepræsentation vidner om, at de kulturelt betingede sygemeldinger har fået lov at passere i adskillige år. Men nu skal der gøres noget, siger kommunen:
– Hvis folk er syge, så skal de selvfølgelig ikke arbejde, men hvis det alene er et spørgsmål om, at man er dårlig til dansk, har mange børn eller at ens mand ikke synes, man skal arbejde, så er det ikke en barriere – så skal man arbejde, siger Søren Thorsager fra Odense Kommune ifølge ritzau.
”Der er i nogle kulturer tradition for, at kvinden ikke skal have et arbejde. Og det er vores erfaring, at det afholder rigtig mange fra at komme i arbejde. Det er der ingen diskussion om”, siger han og fortæller om hvorfor kommunen har været tilbageholdende med sanktioner overfor indvandrerkvinderne:
”Det er ikke noget, der forhindrer os i at gøre dem jobklare, men hvis de så får et nervesammenbrud, fordi vi stiller krav til dem, og lægen siger, det er derfor, så er vi sat i skakmat,” siger Søren Thorsager. (Radio24syv)
Lægerne er uenige
Formand for Praktiserende Lægers Organisation i Odense, Morten Svenning Nielsen, erkender, at der kan være noget at komme efter.
– Hvis en patient for eksempel lider af rygsmerter, stress eller depression, som ikke kan måles og vejes, så stoler vi på dem, siger Morten Svenning Nielsen.
Leder af Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann, afviser til gengæld, at nogle af klinikkens patienter er mindre syge, end der står i deres papirer.
– Vi ser de svageste patienter hos os. Jeg kan udelukke, at vores patienter siger, at de har helbredsproblemer, fordi de af kulturelle årsager ikke vil arbejde, siger Morten Sodemann. (ritzau)
Diagnoser
Ifølge Odense kommune lider indvandrerkvinderne typisk af PTSD, fysiske skavanker som for eksempel dårlig ryg, nedslidning, depression og følelsesmæssig stress.
Ifølge Netdoktor er PTSD en psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et røveri. PTSD kan ofte føre til depression.
En PTSD-tilstand kan altså have mange årsager, som man ikke lige forbinder med en tilværelse i Odense.
De andre diagnoser som nedslidning, depression og følelsesmæssig stress er ret diffuse diagnoser.
Og nu vil Odense Kommune altså også se dem efter i sømmene.
Ny taktik
Ifølge Odense kommune vil man fremover se på sygemeldingerne på en anden måde. Hidtil har man tilsyneladende promte gået ud fra, at en diffus sygemelding betød nul arbejdsevne. Så nu vil man undersøge, hvor mange minutter den syge evt. kan klare at arbejde om ugen.
”Vi skal gribe knoglen, ringe til lægen og spørge: Hvad mener du egentlig med det og det? Kan hun komme ud og sidde i en butik i to timer? Det har vi ikke været gode til,” siger Søren Thorsager.
‘Sort land’
I bogen Sort Land fortæller Ahmad Mahmoud om hans oplevelse af social snyd, fra en opvækst i Allerød.
”Ud over at være glimrende skuespillere, når de har at gøre med deres sagsbehandler i kommunen, er de alle også små læger og jurister, der har kendskab til alle former for medicinering, sygdomme, love, regler og bekendtgørelser, og de har styr på alle ændringer, og hvad det kommer til at betyde for deres familie,” skriver Ahmad Mahmoud blandt andet. Læs artiklen her.
