Hvornår fejrer man Mors Dag? Er det en dansk opfindelse? Er der også en Fars Dag. Måske kan noget af det følgende give nogle af svarene?
For mere end 60 år siden boede der en landligger på Sydamager, der blev kaldt ”Mors Dreng”. Et tilnavn han selv var stolt af, hvad man nok ikke ville forvente.
Christian Svenningsen
Manden med tilnavnet hed Christian Svenningen. Han er født 1896 i Vendsyssel og udvandrede i 1911 til USA.
Han deltog i 1. Verdenskrig var som amerikansk soldat med i skyttegravene i Frankrig. Han modtog tapperhedsmedaljen og i 1920 vendte han tilbage til Danmark, hvor han blev ansat på Christiansborg som rigsdagsbetjent.
De Allieredes Danske Vaabenfæller
Svenningsen var meget aktiv i foreningen ”De Allieredes Danske Vaabenfæller”. På et bestyrelsesmøde i foreningen i foråret 1929 fremsatte han forslag om, at indføre en “Mors dag” i Danmark.
Pengene, der skulle indsamles på denne dag, skulle bruges til hjælp til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Mors Dag idéen kendte han fra USA, hvor dagen havde været afholdt under forskellige former siden 1908.
Svenningsen var den drivende kraft i Mors dag komitéen til sin død i 1979. Da han havde daglig kontakt med mange pressefolk bl.a. på Christiansborg, var der her en direkte lejlighed til, at få pressen interesseret i arbejdet. I Danmark afholdes Mors Dag altid anden søndag i maj.
Reklamens magt og opbakning
Erhvervslivet var naturligvis ikke sene til at udnytte ideen for at forøge salget på denne dag. Men Svenningsen fandt på råd, så de handlende direkte kom til at bidrage til sagen.
Komitéen fremstillede Mors dag plakater, som de handlende kunne købe til ophængning i butikkerne. Bing og Grøndahl fremstillede også Mors dag kopper, og platter til støtte for komitéen. Det lykkedes ham også, at få mange af datidens kendte personer til at bakke op om sagen.
Nyt formål
Tidligt havde Svenningsen forsøgt, at få kirkens støtte til komitéens arbejde. Han havde henvendt sig til biskop Harald Ostenfeld og spurgt, om kirkens præster kunne tale lidt godt for sagen. Det mente biskoppen dog ikke. Formålet var godt, men kirken kunne ikke støtte det, da de handlende brugte ideen kommercielt, sagde biskoppen.
Chr. Svenningsen, der altid talte varmt for sagen, gjorde biskoppen opmærksom på, at så måtte kirken jo så tage afstand fra julen og Jesu fødsel. Svenningsens henvisning virkede, og præsterne fik senere lov til at indflettet en bøn for Mors dag fra prædikestolen.
Senere fik Svenningsen ændret formålet med dagen, så overskuddet gik til Mødrehjælpens arbejde.
Familien boede i Sundby og sommerhus i Dragør. Under besættelsen var Svenningsen forbindelsesled for flere rigsdagsmedlemmer til det britiske SOE.
En anden vigtig dag
I trediverne begyndte man, at fejre en anden mindst lige så vigtig dag, nemlig ”Fars Dag”. Også en idé fra U.S.A., men det var ikke Svenningsen, der indførte den dag i Danmark. En dag, der er blevet markeret på forskellige dage i året, men nu ligger fast på Grundlovsdagen.
Plakat som “Komitéen for Moders Dag” solgte til forretninger. Protektor for komitéen var nu afdøde prinsesse Caroline Mathilde.
12. maj 1929. På blomsterudstillingen i Forum blev der solgt 34.000 postkort, der fortalte om “Moders Dag”. Her er det Chr. Svenningsen, der sælger kortene, som Postvæsenet forsynede med et særstempel. (Foto fra Ude og Hjemme).
Rigsdagsbetjent Chr. Svenningsen taler i Statsradiofonien om Mors dag. (Privatarkiv).
Han havde sommerhus på hjørnet af Møllevej / Krudttårnsvej og mange af landliggerne anede ikke, hvad han hed.
De kaldte ham bare “Mors Dreng” så vidste alle, hvem han var. Han var stolt af det tilnavn.
Fra 29. august 1943 til 5. maj 1945 fungerede Folketinget ikke, men medlemmerne fik fortsat løn pga en finurlighed med Chr. X, der ikke ville underskrive afskedsanmodning.
I den periode kom medlemmerne fortsat på Christiansborg og Svenningen var kontaktmand mellem flere af dem og illegale kredse og illegale aviser.
Han var vagtmester og hans kontor fungerede nærmest som “Ritzaus Bureau”.
Rygte: Man påstår af den hemmelige tunnel fra Christiansborg til hus på Gl. Strand blev anvendt, når man illegalt skulle ud og ind af Borgen. Den tunnel er der talt om, men ikke til at friste fakta ud af folk, der ved noget. Tror man ved en fejl kom til at bekræfte, at den eksisterede indtil det nye Metro-byggeri gik igang.