Det sker næsten hver gang, når udlændinge har været til indfødsretsprøven, at journalister farer rundt med mikrofoner, som de stikker op i hovedet på folk og inkvisitorisk spørger, om dette og hint offer ville kunne blive dansker (underforstået, at det ville journalisten nemlig ikke selv kunne).
I år var forargelsen over at udsætte udlændinge for en sådan pine større end ellers, for 2 ud af 3 var dumpet. Og journalisternes danske ofre, der fik stillet spørgsmålene, måtte beskæmmet indrømme, at næh, de kunne heller ikke besvare spørgsmålene. Kun en enkelt TV-journalist fortalte befolkningen, at der faktisk ikke er tale om paratviden, men at udlændingene har en bog, som ved koncentreret gennemlæsning gør det muligt for dem at bestå.
Men hele denne mediestorm fik Integrationsminister Inger Støjberg til udtale, at måske skulle prøven ændres, og så kunne de dumpede gå op igen. Altid dejligt med dansk pædagogik, så behøver man ikke selv gøre en indsats.
En indfødsretsprøve fra det virkelige liv
Jeg kom hjem til – lad os kalde hende Maria – en mellemøstlig, kristen, midaldrende kvinde. Hun havde fået asyl på grund af muslimers forfølgelse af kristne i hendes land. Hun havde ønsket at komme til Sverige, hvor hele hendes familie havde fået asyl. Men hun blev stoppet på grænsen til Sverige.
Maria havde bestået alle prøver i dansk og havde fået opholdstilladelse. Jeg kom for at give hende lektiehjælp, for nu gjaldt det den tidsubegrænsede opholdstilladelse. Den sidste hurdle inden hun kunne søge om dansk statsborgerskab.
TV’et kørte, og jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at det var Al-Jazeera, Maria lyttede til. Hun slukkede, så vi kunne koncentrere os om den første af mange måneders ugentlige 2 timers lektiehjælp.
Hun bestod sin eksamen med bravur og fik sin permanente (tidsubegrænsede) opholdstilladelse.
Nu gjaldt det statsborgerskabet.
Hver gang jeg kom hjem til Maria, startede vi med at slukke for Al-Jazeera.
Vi gennemgik tidligere års indfødsretsprøver. Der var mange ligegyldige spørgsmål imellem, som var fuldstændigt ligegyldige for opnåelse af dansk statsborgerskab, f.eks. hvilket år vandt Danmark EM (eller også var det VM) i fodbold. Maria kiggede håbefuldt på mig for svar. Da fodbold for mig er gab-gab, blev jeg hende svar skyldig.
Efterfølgende kunne vi kontrollere de afgivne svar. Selv om Maria svarede rigtigt på mange af spørgsmålene, haltede det ét sted. Nemlig de aktuelle spørgsmål.
Et af de aktuelle spørgsmål i en tidligere indfødsretsprøve handlede om Lene Espersen. Det var på tidspunktet for al balladen, hvor hun som leder af partiet Det Konservative Folkeparti og som udenrigsminister igen og igen blev trukket igennem mediemøllen. Hun var dagligt på avisernes forsider og på TV og blev omtalt stort set døgnet rundt.
”Hvem er Lene Espersen?”, spurgte Maria.
Jeg indrømmer, jeg blev paf, men så gik det op for mig, at hendes TV altid kørte på Al-Jazeeras program, hver gang jeg kom. Det betød, at hun ikke havde anelse om, hvad der skete i Dannevang. Jeg sagde til hende, at fremover var Al-Jazeera bandlyst, og at hun kun skulle se danske nyheder. Især hvis hun ville gøre sig noget håb om at kunne besvare de aktuelle spørgsmål.
På skolen havde Maris købt en bog, hvor hun kunne læse om dansk historie, kultur, økonomi, sociale forhold, EU og vores politiske system. Ved at granske denne bog nøje kunne hun slet ikke undgå at bestå indfødsretsprøven. Hvis hun altså også holdt sig væk fra Al-Jazeera.
Der var endvidere oprettet et kursus (ikke gratis), hvor alle emnerne i bogen blev gennemgået på en letfattelig måde. Maria tilmeldte sig kurset.
Så kom dagen, hvor den store prøve skulle bestås. Da Maria var færdig, ringede hun mig op. Hun var sikker på, at hun havde besvaret alle spørgsmålene korrekt. Hun havde klaret det på 10 minutter.
”På 10 minutter?”, spurgte jeg lidt bekymret og tilføjede, at hun måske skulle have brugt lidt mere tid for at være sikker. Men hun var selv helt ubekymret.
Vi aftalte at mødes hos hende, når hun havde fået svar. Det viste sig, at alt det store arbejde hun havde lagt i at blive dansk statsborger havde givet pote. Alle svar var rigtige. På 10 minutter.
Jeg spurgte til resten af hendes klassekammerater. Maria fortalte, at hun var den eneste med alle svar rigtige. Mange havde dog tilstrækkeligt med rigtige svar til, at de havde bestået. Men der havde altså også været en del, der var dumpet.
Maria kommenterede de dumpede med denne lille perle: ”Jamen, de sidder altså også og ser Al-Jazeera hele dagen.”
Det skal ikke være let at blive dansk statsborger. Det bør være et krav, at udlændinge viser så stor interesse for at blive medlem af deres nye land, at de alle lægger lige så meget arbejde i det som Maria.
Nyt koncept
Naturligvis skal spørgsmålene dække dansk historie, kultur, politik m.v.
Men der er altså mennesker, der ikke interesserer sig for TV-serier, underholdnings- og livsstilsprogrammer med unge mødre og folks sexliv og manglende økonomiske sans eller for den sags skyld sport. Man er hverken en bedre eller dårligere dansker, fordi man har andre fritidsinteresser.
Til gengæld burde langt de fleste spørgsmål dreje sig om aktuelle emner. Så kan parabolen pakkes sammen – i hvert fald for en tid.