LA vil have genindført et fagligt gymnasium
Efter at de er blevet selvejende institutioner, er gymnasierne i stigende grad blevet markedsstyrede. De handler som erhvervsvirksomheder, hvor vækst og bundlinien er væsentlige succeskriterier.
Men gymnasierne er netop ikke, eller bør i hvert fald ikke være, erhvervsvirksomheder. Uddannelse er ikke et produkt, og det kan ikke serieproduceres. Alt har en pris, og prisen for gymnasiernes fokus på kvantitet og økonomi i stedet for kvalitet har været et markant fald i det faglige niveau.
Gymnasierne optager nu tre fjerdedele af en ungdomsårgang, og det er uddannelsen slet ikke beregnet på. Derfor får universiteterne nu studenter, der mangler de nødvendige forudsætninger for et videregående studium, og der er mange studenter, der ikke bruger eller kan bruge deres studentereksamen til noget.
Det har vi vidst længe, uden at skiftende undervisningsministre eller uddannelsespolitikere har gjort noget reelt ved det. Nu har Liberal Alliance (LA) imidlertid spillet ud med forslag, der vil ændre på nogle af de forhold, der har ført til gymnasiets faglige og moralske forfald. Det er meget glædeligt.
LA vil begrænse adgangen til gymnasiet, så kun de elever, der har de nødvendige faglige forudsætninger fra folkeskolen, og som er motiverede for en boglig uddannelse på et højt fagligt niveau, kan optages. Det skal ske ved at kræve, at de fremtidige gymnasieelever har et gennemsnit på 7 fra folkeskolen for at komme ind. Det vil sikre at gymnasiet målrettes de elever, der sigter mod de lange videregående uddannelser.
Med det forslag vil der være mellem 20 og 25% af dem, der går i gymnasiet i dag, der ikke vil kunne optages. Disse elever skal i stedet optages på andre ungdomsuddannelser, ikke mindst erhvervsuddannelserne som i dag har problemer med at få nok elever.
LA vil skabe en ny ungdomsuddannelse for de elever, der fortsat ønsker en almen uddannelse, og som sigter mod mellemuddannelserne, f.eks. uddannelse til sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver. Det skal ske ved at ændre HF til en slags samfundsfaglig ungdomsuddannelse med sigte netop på mellemuddannelserne.
Det er et forslag, der i mangt og meget svarer til forslag, Dansk Folkepartis Marie Krarup allerede har fremsat, så nu mangler vi bare, at de øvrige forligspartier bliver sig deres ansvar bevidst for at gøre gymnasiet til et gymnasium igen.
LA vil også have retfærdigheden genindført i gymnasiet ved at gøre noget ved det omfattende snyderi, der finder sted ved eksamen. Det skal bl.a. ske ved at standse adgangen internettet under eksamen. Det vil forhindre, at eleverne får hjælp til besvarelse af eksamensopgaverne fra forældre og bedsteforældre eller ligefrem køber sig til hjælp fra en universitetsstuderende, der sidder parat, når eleven sender opgaven fra eksamenslokalet. Tilsvarende problemer er der ved fag, med 24 timers hjemmeforberedelse. LA vil også indføre en mundtlig prøve af Studieretningsopgaven for at sikre, at det faktisk er eleven selv, der har besvaret opgaven.
Eksamen er tænkt som det sted, hvor eleverne står lige uanset baggrund. Sådan skal det være igen. Det afgørende ved en studentereksamen er, at en elev får lejlighed til at vise, hvad han/hun har lært i de tre gymnasieår, ikke hvad andre har lært. Derfor skal der heller ikke være forberedelsestid til alle eksaminer, eksaminer med hjemmeforberedelse skal afskaffes, gruppeeksamen afskaffes undtagen i fag som Drama, og der skal, som LA foreslår, være mundtlig eksamen i Studieretningsopgaven.
Helt afgørende er det også, at den skriftlige eksamen (uden adgang til internettet) styrkes i forhold til den mundtlige. Den har en betydeligt højere troværdighed end årskaraktererne og de mundtlige eksaminer. Det er det eneste sted, hvor bedømmelsen er lagt i hænderne på eksterne censorer alene, men det svarer i øjeblikket kun til ca 25% af den samlede eksamen. Det er forhåbentlig netop antallet af skriftlige eksaminer, LA ønsker at forøge, så man igen kan have tillid til de karakterer, der bliver givet i gymnasiet.
