Kære Læsere!

Jeg er midt i en ”medie-storm”, som startede med et lille indlæg, som blev publiceret i torsdags. I virkelighed var det ikke en “journalistisk historie”, men en metafor om en pige, som går på gaden midt på en arbejdsdag – som har tandpine.

 

Når jeg skriver “jeg”, er det ikke “mig” personligt – men mere den person, som har nogle følelser, som jeg beskriver. En sindstilstand, som afspejler pigens indre følelser, og som har sine rødder i den virkelighed, hun lever i. En virkelighed, hvor julestemningen efter en dejlig koncert bliver afbrudt af skyderier i gaderne, og glæden over julegaveindkøb forsvinder ved synet af en parkeringsplads med smadrede og ødelagte biler, og hvor familiehyggen forstyrres af gadehærværk.

 

Jeg har skrevet flere metaforer – historier, som har været publiceret i Den Korte Avis i løbet af de sidste 2 år. Nogle af dem var kapitler fra mine bøger, som senere er publiceret på forlaget SAXO. De fleste af dem er allegorier og metaforer.

 

En af mine bøger hedder  “10 danske lignelser” SAXO 2015.  Min sidste bog er “Nærsyn”, november 2016.

 

Jeg kalder selv min stil for “magisk realisme”. Mine historier giver altid stof til eftertanke. Men de er ikke “journalistiske” afspejlinger af virkeligheden, men rammerne omkring historierne udspringer af virkeligheden.

 

Læs også
Læserindlæg – 16. februar

Hver avis har sin egen litteraturklumme. Den Korte Avis har valgt at publicere mine historier – under  den forudsætning, at det er mine egne historier – og ikke journalistik. Sådan var det op til sidste torsdag. I torsdags kom der en “mediestorm” på grund af mit lille indlæg. Jeg har skrevet indledningen til min nye bog, som skal hedde “Sindstilstand: 12 historie fra Tåstrup Hovedgade”. Mit indlæg i Den Korte Avis er indledningen til én af teksterne i denne bog. Teksten var kort og “mærkelig” siger folk. Nogle har bagefter spurgt mig: “Hvad mener du egentlig?” “Hvad betyder din metafor?”

 

Indlægget var nemlig kun en prøve fra min nye bog – og ikke andet. Radio 24-7 læste historien højt kl. 6.15 i torsdags – og det var en smuk oplæsning. Alligevel udløste den en mediestorm allerede et par timer efter og den er endnu ikke afsluttet.

 

Interviewet med mig på Radio 24-7 var blevet ”klippet” og ”redigeret” så meget, at jeg ikke kunne genkende mine egne udtalelser.

 

I bund og grund handler historien om en pige og hendes tanker. Hun er bange. Hun er en dansk pige. På overfladen er alt i orden. Men inden i hende er frygt og usikkerhed. Skal vi tolke denne piges indre tanker  som racistiske? Har hun ikke frihed til at tænke, hvad hun vil? Hvad med den sorte mand? Hvad tænker han? Hvad med den mand, som kørte forbi i kørestolen? Hvad med den dame, som lige kom fra damefrisøren? Hvad tænker de? Hvad mener de om Danmark anno 2016?

 

Skal vi dømme avisen for de holdninger, som den udtrykker – fordi den skaber billeder, som måske ikke er så “glamourøse”, som vi ønsker? Skal vi dømme pigen for hendes tanker? Måske vil nogle foreslår at sende hende til en læge, som kan udskrive lykkepiller til hende? Eller er det nemmere at sige til hende, at hun er racist? Eller tror man, at alle problemer er løst, hvis man fjerner støtten til en avis ?

 

I beslutter selv, kære læsere!

 

Læs også
Tak for de mange støtteerklæringer – 14. december
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…