Jihadisme er ikke en sygdom eller et socialt fænomen

Vi skal anerkende, at jihadisterne har et synspunkt, der bygger på koranen og dermed er en del af islam.

 

I det kommunistiske Sovjetunionen havde man nogle radikale typer, der sagde den herskende klasse imod. De mente simpelthen, at den kommunistiske ideologi var ødelæggende og hvilede på forkerte præmisser. I stedet for at tage en åben debat med dissidenterne om hvad der er rigtigt og forkert, sandt og falsk, undertrykte de kommunistiske herskere debatten og erklærede kritikerne for sindssyge.

 

Jeg kom til at tænke på Sovjetunionens skræk for dissidenterne, da jeg for nylig gæstede Århus og fik et foredrag om Århus Kommunes arbejde for at forhindre ”hjemmedyrkede terrorister”, – den såkaldte Århus-model, der har fået så megen international omtale.

 

Jeg fik her at vide, at Århus har præventive indsatser imod alle former for ekstremisme på en gang, – det vil sige, at højre, venstre og islamisk ekstremisme anses som et samlet problem. Ekstremisme er nemlig et udtryk for mistrivsel. Denne mistrivsel har først og fremmest sociale og psykologiske årsager og skal derfor også bekæmpes ved at forbedre de sociale og psykologiske forhold for de personer, der er i risikogruppen.

 

Der var ikke eet ord om det åndelige budskab, der ligger bag jihadisme. Der var ikke et ord om islam. Da jeg spurgte om, der ikke var nogen, der kunne forestille sig, at jihadisterne rent faktisk troede på det radikale budskab i koranen, at de altså rent faktisk havde en dyb overbevisning om, at de gjorde det rette og rigtige ved at angribe ikke-muslimer og vestlig kultur, fik jeg ikke noget klart svar.

 

Men hvorfor tager vi ikke en åben debat med dem, der mener, at jihad er godt og rigtig?

 

Det var helt tydeligt, at man ikke vil anse jihadismen for en holdning. Jeg tror, det bunder i angst. For at kalde jihadisme en holdning og ikke en sygdom, vil falde tilbage på islam og gøre islam til problemet. Og islam er jo fredens religion, siger mange.

 

Da Sovjetunionen under Gorbatjov faktisk tillod en åben debat med dissidenterne, faldt det kommunistiske imperium fra hinanden med lynets hast. Det blev nemlig afsløret, at kommunismen og Sovjet byggede på løgn, vold og undertrykkelse. Der var derfor al mulig grund til, at man i så mange år havde gjort, hvad man kunne for ikke at tage debatten med dissidenterne.

 

Men vi har i dag ikke nogen grund til at flygte fra debatten med jihadisterne. Vi skal anerkende, at de har et synspunkt, der bygger på koranen og dermed er en del af islam. Når vi har indset det, kan vi tage debatten med dem og landets øvrige borgere, om hvad der er rigtigt og om, hvad man skal gøre.

 

Men at stikke hovedet i busken og kalde vore dages systemkritikere for sociale og psykologiske tilfælde er forkert. Det er også farligt. For hvis ikke vi åbent tør imødegå de jihadistiske tendenser og argumenter, vil flere og flere risikere at gå over til dem. Men i en åben debat om fremtiden i Danmark, vil de jihadistiske holdninger have meget sværere ved at få fodfæste, – heller ikke selvom de kaldes religion. Derfor skal vi have gang i debatten om jihad og islam så hurtigt som muligt.

 

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…