Ja-siden undergravede Grundloven 3. december

Det var en vidtgående ændring af Grundlovens funktion, vælgerne stemte om 3. december. Men det vidste de færreste. Ja-siden fik held til at dominere medierne, viser ny analyse fra Analyseenheden 4V.

 

Den såkaldte ”omdannelse” af det danske retsforbehold ville have givet ja-siden lov til at forbigå Grundlovens krav om, at der skal 150 stemmer til i Folketinget for at give suverænitet til EU. Med ”omdannelsen” ville kun 90 stemmer være nok.

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

 

Et ja havde med andre ord givet fri bane for Lars Løkke Rasmussen, samt resten af V, K, S, R og SF og måske-Alternativet i rets- og asylpolitikken.

 

Den videre proces kan i så fald anskueliggøres ved at se på V-regeringens kovending sidste år i spørgsmålet om EU’s kvotefordelinger af flygtninge og migranter. Først henviste integrationsminister Inger Støjberg (V) til retsforbeholdet og afviste dansk deltagelse i EU-kvoterne. Men efter et møde i Bruxelles vendte hun hjem med en ”frivillig” kvote på ca. 1.000.

 

129 retsakter, ikke kun 22

Det var ikke det eneste punkt, hvor vælgerne blev forsøgt snydt ifølge den juridiske analyse fra Analyseenheden 4V.

 

Vælgerne blev for eksempel bildt ind, at de stemte om 22 såkaldte retsakter. Det sande tal var mindst 129 og måske 678. Disse nye love var fulgt med i slipstrømmen på et ja før eller siden. Altså mindst 129 nye EU-love, som med tiden ville være blevet gældende i Danmark. Ingen kan i dag vide, præcis hvad der var afstemningstemaet 3. december.

 

Det store Grundlovs-bedrag

Men hvorfor snyde på vægten, hvis man har en god sag?

Læs også
Hvad betaler Danmark til EU,  ansatte i EU og vanvittig regel-tsunami fra EU

 

Ifølge analysen fra 4V havde ja-siden formentlig ikke haft en chance, hvis den havde været ærlig. Nu endte folkeafstemningen med overvægt til nejsiden med 53,1 pct. mod 46,9 pct.

 

I dag ville nejsiden vinde med cirka 57,7 pct. mod 42,3 pct. ifølge Epinions dataindsamling for Analyseenheden 4V blandt 1.002 repræsentativt udvalgte vælgere.

 

Og det mest interessante: Da de 1.002 vælgere derpå blev gjort specifikt opmærksomme på grundlovsaspektet, ændrede nejsidens forspring sig til 64,5 pct. mod 35,5 pct.

 

Vælgerne kræver respekt for Grundloven, kort og godt.

 

Medier uden selvransagelse

Grundlovsaspektet er ifølge analysen ukendt, og dette skyldes ifølge Analyseenheden 4V, at mediernes rapportering var altovervejende positiv for ja-siden.

 

Læs også
Europa forsøger at legitimere Irans regime

I de fire måneder op til 3. december blev grundlovsaspektet kun nævnt i mindre end 2 procent af i alt 7.235 artikler om den såkaldte tilvalgsordning.

 

En analyse af dækningen på DR, TV2, Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten viser, at de store medier i nogen eller overvejende grad på en journalistisk upassende måde talte ja-sidens sag.

 

Selv DR Detektor, der ellers gerne betvivler alle andres præcision og korrekthed, rapporterede forkert om de blot 22 retsakter i en udsendelse 25. november 2015.

 

Glemslens nådegave for ja-siden

Derfor var det påfaldende grundlovsdag 2016 at høre talerne om ytringsfrihed, demokrati og folkestyre.

 

Mange af de selvsamme ja-politikere, der besang Grundloven på baggrund af snurrende tv-kameraer, lysegrønne bøgetræer og vajende dannebrog, var de selvsamme, som 3. december ville de facto afskaffe Grundlovens §20.

 

Du kan læse mere om den måling og analyse, som ligger til grund for dette indlæg, ved at klikke her.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…