Indlæg fra læserne – 2. marts

Åbent brev til DFs formand Kristian Thulesen Dahl

Kære Kristian

Tiden må være inde til, at DF sammen med andre fornuftigt tænkende partier sætter regeringen stolen for døren, så Danmark igen kan komme på ”rette køl.”

 

Men det er som om, at regeringen ikke helt forstår situationens alvor. Intet sker – bortset fra politiske lapperier.

 

Lad os nu få sat et loft over, hvor mange asylansøgere Danmark vil tage imod og få sendt bekvemmelighedsflygtningene, de utilpassede og de kriminelle ud straks – OG lad os så få etableret en fast permanent grænsekontrol.

 

Politiet har brug for forstærkning, så sæt hæren, seriøse private vagtfirmaer og hjemmeværnet ind under ledelse af politiet. På længere sig kunne man måske også opbygge et egentligt grænsegendarmeri?

 

Der blev ikke valg denne gang, men næste gang – og der går næppe så længe på grund af de mange mistillids-dagsordener der truer i fremtiden. Så grib chancen.

 

Næste gang sætter Du dig på statsministerposten og trækker Danmark ud af dødvandet. Du har evnen, lad os se viljen?

 

Jeg tror, at befolkningen vil bakke Dig og DF massivt op, så grib nu tilliden og sæt magt bagved ordene – næste gang!

 

Jørgen Mejrup


 

Der er brug for ændringer

Loven om religionsfrihed har alle danskere indtil nu vel opfattet som rigtig og rimelig. Men udviklingen, hvor islam breder sig med stigende hastighed i vort land, kalder på en justering.

 

Det burde præciseres i loven, at en religion med elementer, hvor der opfordres til vold – generelt mod samfundet eller individuelt mod f.eks. kvinder og frafaldne – ikke kan defineres som en religion og derfor ikke omfattet af loven.

 

På lignende vis burde en religion, hvis der implicit i denne ligger en målsætning om ændring i samfundsstrukturen og der prækes og handles efter denne målsætning, ikke betragtes som en religion, men som en politisk bevægelse og derfor heller ikke omfattet af loven om religionsfrihed.

 

Lad os få skilt “snot og skæg” ad.

 

Knud Bøttiger


 

Danmark fører på høje elpriser

Mon vi betaler miljøafgiften 2 gange?

I fx København bruger man damp til at drive el-generatorer. Dampen bliver derefter ledt til varmevekslere der optager varmen til fjernvarme, som også er pålagt alle afgifter. Se fx Avedøreværket.

 

Mogens Karhof


 

Vindmøllefald

Storhed står for fald. Det må alle, fra små vindmøllelaug til store DONG Energy, sande. Elprisens frie fald tvinger til store nedskrivninger på vindmøllerne. Det gir blodrøde tal på bundlinjen. Og koster el-forbrugerne en bondegård.

 

Vindmøllernes værdi falder i takt med elprisens frie fald. Elprisens fald til foreløbig 17 øre per kilowatt-time, skyldes en overproduktion af vind-el, der synes at fortsætte i det uendelige.

 

Generøse subsidier til vindmølleopstillere har ført til alt for mange vindmøller. De har ført til en kronisk overproduktion af vind-el, der foræres til vores nabolande. Branchens eneste svar er opstilling af endnu flere vindmøller. På trods af, at de ikke kan konkurrere med kul, olie og gas.

 

Problemerne bliver kun værre af flere vindmøller. Og el-forbrugernes pengepung tømmes af stærkt stigende subsidier til havvindmølleparker.

 

Storhed står for fald. Vindmøller har fejlet. Det er på høje tid at sadle om og satse på udvikling af nye grønne teknologier, der kan udkonkurrere kul, olie og gas.

 

Lars Klottrup, Rønde


 

Ekstremistiske imamer

Sikke et postyr TV2’s afsløringer fra Grimhøjmoskéen har forårsaget blandt de snakkende klasser. Næsten alle kommentatorer er bestyrtede over Imamernes ekstreme holdninger, og kommer med alle mulige håbløse forslag til hvordan, man skal løse problemet. Men herved afslører de, at de ikke har den fjerneste viden om Koranens indhold samt den Islamiske doktrin, nemlig at Koranen skal følges til punkt og prikke, og ikke tillader nogen form for fortolkning i og med, at det er Allahs ord.

 

Allerede på side 3 i Koranen: Sûrah 2. Al-Baqarah part 1. Iqâmat-as-Salât, finder man den tekst, der beskriver, hvornår og hvordan man skal slå børn, ordret gengivet af Imamen. Ligeledes er straffene for hor ved stening eller pisk beskrevet andetsteds i Koranen.

 

Det er jo ikke ting, som Imamerne selv finder på. De referer blot hvad de anser for Allahs ord. Hvad vi vantro (Kuffar) mener om det er ligegyldigt. Man skal jo huske på, at hvis en muslim taler imod det, der står i Koranen, vil han blive anset for apostate, altså frafalden, for hvilket der er dødsstraf (i hvert fald i hans oprindelige hjemland).

Hvis man ønsker at straffe imamer, for at referere Koranens tekster, var det så ikke bedre, hvis det var muligt, helt at forbyde den bog, hvor de henter deres inspiration?

 

Niels Nielsen


 

Der var et yndigt land

Henning Normann, Holbæk


 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…