Indlæg fra læserne – 12. december

Naturligvis IKEA

Med Sverige som hjemland er det indlysende, at IKEA ikke kan annoncere i Den Korte Avis. Svenskerne er uden tvivl nordiske mestre i at undertrykke den frie debat.

 

Er man i tvivl om, hvad det medfører, bedes man undersøge, hvordan situationen er i Malmø. Bilafbrændinger, skyderier i gaderne en masse og drab er åbenbart forhold, IKEA kæmper for at få overført til Danmark også.

 

Intet burde undre mht. IKEAS adfærd her i landet. Det er flere år siden julefrokosterne blev afskaffet netop hos IKEA – det var ikke foreneligt med sammensætningen af personalet i møbelvarehuset. På samme vis kan der naturligvis ikke købes hverken frikadeller eller traditionelle pølser i IKEA – svinekød antages at skade både personalet og kunderne.

 

I årevis har vi oplevet, hvordan muslimerne har været i stand til at sætte nye standarder for maden i (børne)institutioner, på sygehuse og adfærd i svømmehallerne. Nu viser det sig, at IKEA forsøger at styre debatten her i landet. En ny krise a la Muhammed-krisen synes at være under opsejling. Nu venter vi blot på, at Uffe Ellemann Jensen og Grundfos-ikonet Due-Jensen optræder i IKEA’s blå-gule farver også.

 

Ejvind Bitsch


 

Politimordet

Det er en yderst ulykkelig sag med mordet på politimanden.  For familien naturligvis en tragedie, som påkalder sig al mulig medfølelse.

 

Her er tale om, at 1/5.600.000 (een femkommaseksmilliontedel) af den danske befolkning har begået en meget alvorlig forbrydelse, der i meningsløshed kommer på siden af den formentlig også 1/5.600.000 del af befolkningen, som kastede en betonklods fra en motorvejsbro og dræbte en sagesløs person.

 

Skal man så forbyde ophold på motorvejsbroer?  Eller have kontrol med, hvem der går over dem – video f.eks.?

 

Trods tragedierne må man have en realistisk tilgang til situationen, og det danske princip med at rette smed for bager for dog at gøre noget er yderst uhensigtsmæssigt.

 

I sagen om mordet på politimanden er det ikke en løsning at straffe Danmarks skytter yderligere, for vi har det vanskeligt nok endda i et land, hvor hysteri ofte går forud for realisme.  Vi er meget omhyggelige med at checke, hvem vi giver tilladelser til, og jeg kender ikke på stående fod andre tilfælde af misbrug af lovlige våben.

 

Yderligere stramninger er helt ufornødne.  Men det er særdeles vigtigt at finde ud af, hvad der har fået et ungt menneske til i den grad at hade politiet, at han vil slå ihjel for det.  Det er ikke nok at kalde ham sindssyge eller andre bortforklarende diagnoser.

 

Man må vide, om hans had måske deles af flere i samfundet, og om der måske kan gøres noget ved det, før det går så galt.  Politiet har ikke altid opført sig sådan, at befolkningen føler dem som venner og beskyttere.  En vis selvransagelse vil ikke være uhensigtsmæssig.

 

I de sidste år har vi oplevet 2/5.600.000 (to femkommaseksmilliontedel) af befolkningen, som har skudt på politiet.  I begge tilfælde trist over al måde for de pårørende, og dyb medfølelse værdig.

 

Men der er dog stadig næsten 5.600.000 danskere, som opfører sig mere eller mindre ordentligt.  Tag også det med i betragtning.

 

Erik Rytter, Ulfborg


 

Uledsagede flygtninge-”børn”

Der sættes stadig spørgsmålstegn ved alderen på de ”børn”, der uden ledsager kommer til Danmark og søger asyl.  Det ser foreløbig ud til, at der er et omfattende snyderi, og at 3 ud af 4 ikke er børn, men voksne.

 

Til Jyllands-Posten siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer den 7.12.: ”Der er mange af disse unge, der ikke præcist ved, hvor gamle de selv er, fordi det ikke er noget, som man registrerer i deres hjemlande på samme måde som i Danmark.”

 

Man kan så godt undre sig over, at de åbenbart overvejende mest sætter deres for lavt.

 

Man kan også let få fornemmelsen af, at Eva Singer som sin førsteprioritet har bevarelsen af sin egen arbejdsplads og ikke det arbejde, hun er ansat til at udføre.

 

Nils Henrik Wyke, Herning


 

Politiet

Med 72.000 søgninger i Europol’s databaser kan jeg godt forstå, at der kan gå dagevis, uden at man ser en dansk politipatrulje på vejene.

 

Dette især taget i betragtning af at lande omkring os anvender denne åbenbare “uundværlige” database langt mindre end Danmark. Eksempelvis kan nævnes Holland, der i 2014 kun brugte denne forbryderdatabase 1.500 gange og det til trods for, at Holland betegnes som et knudepunkt for europæisk kriminalitet.

 

Ikke desto mindre er det store antal danske søgninger et af de vigtigste argumenter, når EU-begejstrede partier vil fremhæve nødvendigheden af netop dette samarbejde. Med alle de lyksaligheder som omgiver EU, kan det undre, at man altid skal skræmme nationale borgere til mere EU af den ene eller anden slags.

 

Seneste eksempel står lysende klart, efter vores statsminister Lars Løkke Rasmussen har fremvist resultatet af forhandlingerne, eller mangel på samme, om en dansk parallel-aftale omhandlende Europol. Et af kravene for en dansk aftale er, at vi skal forblive i Schengensamarbejdet, altså det samarbejde der har vist sig at være en fiasko, da det de facto er brudt sammen i flere medlemslande. Den danske befolkning skal ikke lade sig presse for at opnå en aftale og jeg er sikker på, at Danmark ville stå langt bedre, hvis vi opsagde Schengensamarbejdet og genindførte en effektiv grænsekontrol. Herefter kunne vi spotte og afvise udenlandske kriminelle ved landegrænsen evt. ved hjælp fra Interpol.

 

Michael Nedersøe folketingskandidat for Dansk Folkeparti Horsens


 

John Mogensen

Bornedal går nu i gang med at lave filmen om John Mogensen. Det bliver spændende at se. Arbejdstitlen er bare John.

 

Men med Bornedals meritter med det håbløse makværk om krigen i 1864, hvor han blandede mærkværdigheder ind i handlingen, som at gøre Danmarks leder til en kugleskør idiot og blande en sigøjnerklan ind som fornuften.

 

Så bør Bornedal måske opkalde filmen efter John Mogensens sang: “Danmarks jord for de danske”.

 

John var en ypperlig repræsentant for den menige dansker. Med fødderne plantet i den danske virkelighed.

 

Og med et ønske om at bevare dansk selvstændighed inden globaliseringen tog fat.

 

Morten Dreyer, Dragør

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…