Radikale imamer er et samfundsproblem, fordi de ikke bare er religiøse forkyndere, men har magt til at gribe ind i politiske, juridiske og private forhold

Onsdag havde regeringen sin første drøftelse med Folketingets partier om, hvad man kan stille op med radikale imamer. Det foregik med statsminister Lars Løkke Rasmussen for bordenden.

 

Baggrunden er TV2’s afdækning af de uhyrlige synspunkter, som imamer ved en stribe centrale moskeer blev fanget i af et skjult kamera.

 

Foreløbig er der kun givet nogle brede stikord til de kommende politiske drøftelser.

 

Man skal for eksempel se på muligheden for at kriminalisere samfundsundergravende ytringer fra imamer.

 

Man skal diskutere, om der skal gives indrejseforbud for imamer med rabiate synpunkter.

 

Og man skal overveje, om der skal ske indskrænkninger i radikale imamers rettigheder som forkyndere.

 

Imamernes magt

Når denne debat rejser sig, hænger det sammen med, at islam ikke er bare er en religion i vores almindelige forstand.

 

Islam giver også politiske anvisninger på, hvordan samfundet skal indrettes. Islam har sit eget retssystem. Og islam fortæller i detaljer, hvordan det enkelte menneske skal leve sit liv.

 

På alle disse områder har imamerne magt. De har den magt, der kommer af, at de ud fra Koranen kan fortælle muslimer, hvilket samfund de skal gå ind for, hvilke retsregler de skal følge, og hvordan de skal leve deres daglige liv.

 

Debatten om imamerne må være en debat om, hvordan de bruger deres magt. Bruger de den til at modarbejde vigtige principper og rettigheder i det danske samfund?

Læs også
Debatten om Morten Østergaard og Pernille Skippers valgalliance med islamister afslører rystende uvidenhed om islam

 

Dette skal altså ikke være en debat om imamernes holdninger sådan i bred almindelighed. I Danmark er det tilladt at have ekstreme og skingrende skøre holdninger. Det, som politikerne skal overveje er, om imamerne i praksis bryder med rammerne for det danske samfund.

 

De eksisterende muligheder

I forhold til visse ting, som TV2 afdækkede, giver det sig selv, at man skal reagere. Myndighederne skal for eksempel slå ned, når penge til folkeoplysning bliver misbrugt til at lave koranskoler. Den opgave har de allerede – de har bare ikke klaret den godt nok.

 

Myndighederne kan også allerede i dag retsforfølge imamer, hvis de direkte opfordrer til vold, nedbrydning af samfundet og forfølgelse af bestemte befolkningsgrupper.

 

Men der er god grund til at diskutere, om der på andre måder skal laves strammere regler for, hvad imamer kan foretage sig.

 

Angreb på det danske samfund

Imamer nyder særlige privilegier om religiøse forkyndere, herunder særlige muligheder for at slå sig ned i Danmark. Skal man kunne beholde disse særlige privilegier, hvis det viser sig, at man udnytter dem til at bekæmpe demokratiet, kvinders ligestilling og det danske retssystem?

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

 

Imamerne i TV2-programmerne brugte ganske klart deres magt og autoritet til at fortælle en kvinde, at hun skulle blive hos sin voldelige mand, at hun skulle stå seksuelt til rådighed for manden, og at hun ikke måtte tage et arbejde uden hans tilladelse.

 

Samtidig gjorde imamerne det klart, at hun ikke skulle gøre brug af de rettigheder, som det danske retssystem giver. I stedet skulle hun underkaste sig et parallelt islamisk retssystem i form af et såkaldt sharia-råd.

 

Disse ting er fuldkommen uacceptable for det danske samfund. Imamerne misbruger deres magt til at modarbejde det danske samfund, dets værdier og institutioner.

 

Det er vigtigt at få både en juridisk belysning og en grundig politisk debat om, hvilke muligheder der er for at ramme dette misbrug af magt med sanktioner.

 

Det kan være i form af at fjerne nogle af imamernes privilegier som religiøse forkyndere. Og det kan være i form af direkte forbud og retsforfølgelse.

 

Meningsfrihed

Læs også
Ayouty til Ahlers: Forbyd udenlandske imamer i Danmark

Det er for tidligt at konkludere på, hvilke redskaber der kan være egnede.

 

Men det er afgørende at få slået fast, at dette ikke drejer sig om at gribe ind i forhold til alle folk med ekstreme synspunkter.

 

Vi har meningsfrihed. Vi skal ikke have en situation som i Storbritannien, hvor snart den ene, snart den anden politiske fløj vil formene folk, de ikke kan lide, adgang til landet.

 

Dette drejer sig om, hvad man kan gøre for at bremse imamer i at misbruge deres magt.

 

Parallelsamfund

Den afklaring, der nu sættes i gang, er væsentlig. Men man skal ikke have nogen illusioner om, at islamisk fundamentalisme og ekstremisme forvinder, fordi man griber ind over for nogle imamer.

 

Fundamentalismen og ekstremismen trives i mange former i de muslimske parallelsamfund. Selv om man begrænser imamernes råderum, vil der være masser af kanaler for ekstremistiske synspunkter.

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

 

Langt, langt den vigtigste indsat for at bekæmpe islamiske angreb på vores samfundsform ligger i, at man forhindrer udviklingen mod stadig flere, stadig større og stadig stærkere muslimske parallelsamfund.

 

Tilstrømning

Parallelsamfundene leverer grobunden for angrebene på demokrati, frihed og ligestilling. Deres udvikling kan kun begrænses med en meget stram styring af tilstrømningen til landet.

 

En stor tilstrømning fra den muslimske verden vil uundgåeligt skabe voksende parallelsamfund med opsplitning af det danske samfund og angreb på dets værdier.

 

Debatten om imamerne er absolut tiltrængt. Men det afgørende er at begrænse antallet af migranter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…