Lars Løkke er en yderst begavet politiker. Han har normalt styr på, hvilken politik han ønsker at føre, og hvorfor han gør det.
Men i forbindelse med grænsekontrollen er det meget svært at finde ud af, hvad han vil. I de TV-interviews, han gav mandag, var budskaberne uklare. Han virkede også noget utilpas ved situationen. Som en mand, der var blevet trukket ind i noget impulsivt og uoverlagt.
Man sad tilbage med spørgsmålet: Hvad i alverden sker der med Lars Løkke?
Regeringen har indført en grænsekontrol, der består i, at betjente foretager stikprøver på grænsen – samtidig med at der vil være politi i baglandet.
Løkke begrunder denne beslutning med en henvisning til den ID-kontrol, som Sverige har indført.
Han siger, at Danmark ikke kan risikere at asylansøgere, der bliver afvist ved den svenske grænse, slår sig illegalt ned i Danmark.
Løkke taler også om, at han ikke igen vil se en situation, hvor asylansøgere vandrer af sted på de danske motorveje for at komme til Sverige – som det skete i september sidste år.
Men allerede her studser man.
Hvis den danske regering i den grad ville tage bestik efter udviklingen i Sverige, hvorfor ventede den så ikke med at træffe beslutning om dansk grænsekontrol, indtil man kunne se konsekvenserne af den svenske ID-kontrol? Den danske ordning blev sat i gang, før man vidste noget om dette.
Samtidig er det svært at se, hvordan en dansk grænsekontrol i forhold til Tyskland kan forhindre, at asylansøgere, der er blevet afvist i Sverige, slår sig illegalt ned i Danmark.
Desuden må man vel regne med, at asylstrømmen til Sverige bliver meget svagere, når der er svensk ID-kontrol. Langt de fleste asylansøgere mangler papirer, og de finder givetvis ud af, at det er en dårlig idé at drage mod Sverige, hvor folk uden papirer bliver afvist.
Så risikoen for, at store menneskemængder fremover vil drage mod Sverige på de danske motorveje, må siges at være meget lille.
Argumentet om, at mange afviste fra Sverige kunne finde på at samle sig på Københavns Hovedbanegård klinger derfor heller ikke overbevisende.
Derimod kan der meget vel ske det, at en stor del af dem, der tidligere drog mod Sverige eller Norge, nu i stedet vil søge asyl i Danmark. For der er en stor forskel:
Med den svenske og norske ID-kontrol kan et stort antal mennesker uden papirer slet ikke komme ind i disse lande. Med den ny danske grænsekontrol skal man bare sige på grænsen, at man søger asyl, så kommer man ind og får sin sag behandlet – selv hvis man ikke har papirer.
Derfor kan det ende med, at der kommer flere og ikke færre asylansøgere til Danmark. De fleste har jo sikkert regnet med, at en dansk grænsekontrol skulle bruges til at begrænse asylstrømmen.
Grænsekontrollen vil nok først og fremmest kunne bruges til at begrænse antallet af folk, som forsøger at komme illegalt ind i Danmark – herunder skumle typer som terrorister og kriminelle.
Men illegale typer vil stadig have rige muligheder for at slippe over uden for grænseovergangene. Og realiteten vil altså være, at den ny grænsekontrol ikke vil løse problemerne med det enorme asylpres.
Så Løkke havde ikke så meget i posen, da han fremlagde regeringens forslag. Derfor vævede han på en måde, han ikke plejer at gøre.
Der kan vel tænkes to grunde til, at Løkke blev trukket ind i denne situation. Begge kan være rigtige:
Den ene er, at regeringen følte et behov for at vise handlekraft på et område, hvor vælgerne kræver stramninger.
Den anden er, at regeringen egentlig gik efter en mere vidtgående løsning med ID-kontrol som i Sverige, men måtte opgive det på grund af tysk modstand.
Både på forbundsplan og i Slesvig-Holsten har den politiske holdning været klart afvisende. Og ifølge Løkke var det ikke muligt at få blandt andet de tyske statsbaner (Deutsche Bahn) med på en aftale om transportøransvar og ID-kontrol. Regeringen har så ikke turdet at gå videre.
Men man ville levere noget. Og det blev så stikprøverne på grænsen.
Regeringen må nu forberede sig på to former for kritik:
Den ene vil gå på, at stikprøvekontrollen slet ikke rækker. TV2 har allerede afsløret, at der i aftes og nat slet ikke var kontrol ved en række grænseovergange, hvilket Dansk Folkeparti har kritiseret.
Den anden kritik vil gå på, at grænsekontrollen ikke begrænser asylstrømmen, nærmest tværtimod.
Løkke henviste på sit pressemøde til, at asyltallene for december viste et klart fald. Men efter al sandsynlighed vil de stige igen, når vejret bliver bedre.
Det helt centrale problem for dansk asylpolitik er således uløst. Det var Løkke ikke meget for at skulle sige. Derfor var han langt fra sin normale form, da regeringens forslag skulle fremlægges.