Den 11. november oplevede Danmark et usædvanlig drab. Tre mænd blev skudt på klods hold i deres senge. Opgør mellem bander, så ud til at have taget en ny udvikling.
Og det fortsatte.
I går var der grundlovsforhør i Frederiksberg Ret over 12 personer, som politiet mistænker for planlægning af hævn for drabet på de tre mænd.
Og dette grundlovsforhør tog pludselig en uventet drejning, da en ung mand, som politiet også mente var involveret, dukkede op i retsbygningen.
Specialanklager, Jakob Buch-Jepsen fortalte Den Korte Avis, at han på et tidspunkt var gået ud for at strække ben. Her fik han øje på den unge mand, som han mente at kunne genkende fra et tidligere retsmøde.
Han bad derfor politifolkene tjekke hans ID, og klokken 13.37 blev den 13. mand anholdt lige udenfor retslokalet, hvor hans venner sad på anklagebænken.
Den Korte Avis overværede anholdelsen.
Efter at grundlovsforhøret over de første 12 var slut, blev der rejst sigtelse mod nr. 13.
Han sigtes for vedrørende forhold 2 i fælles forståelse og under særdeles skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en skarpladt pistol med 5 patroner og under indbrudsforsøg at have smidt pistolen fra sig.
Ifølge forsvareren nægter tiltalte sig skyldig.
Der blev nedlagt navneforbud, hvilket anklageren ikke modsatte sig. Til gengæld anmodede han om, at dørene blev lukket.
Sagen er en udløber af likvideringen af tre unge mænd, som blev dræbt mens de lå og sov i en lejlighed på Frederiksberg.
Til stede ved Retten i dag var et forældrepar til en af de sigtede, og en fader til en anden. Sidstnævnte havde indtil flere verbale konfrontationer med vagterne i bygningen. Ligesom gruppen af venner flere gange måtte have indskærpet ordensreglerne på stedet.
Politiet sigter 12 personer, som alle menes at tilhøre samme kriminelle gruppering som de dræbte. Blandt de sigtede er storebroderen til en af de likviderede, og ifølge en kilde på stedet, var lillebroderen også til stede blandt tilhørerne, indtil dørene blev begæret lukkede.
Blandt de sigtede er tre kendte ansigter, som alle sidder inde. Broderen til det ene offer er selv dømt for dødsvold. To andre er begge dømt i sagen mod Jan Patorra.
Politiet mener, at en af de indsatte fra sin fængselscelle i tiden efter trippledrabet har instrueret nogle af vennerne i at anskaffe sig våben. Våben, som ifølge politiet skulle bruges ved en hævnaktion.
Våbnene blev fremskaffet i Storkøbenhavn, Sjælland, på Fyn og i Jylland.
Våbnene omfatter 3 skarpladte pistoler samt en skarpladt jagtriffel, som blev gemt hos den enes forældre, hvor politiet fandt våbenet.
Samtlige tiltalte nægtede sig skyldige, ligesom ingen ønskede at udtale sig.
Ved grundlovsforhøret i dag var der cirka lige så mange bevæbnede betjente iført skudsikre veste, som der var sigtede.
Klokken 15.40 blev der afsagt kendelse.
Alle blev varetægtsfængslet på begrundet mistanke, heraf 8 dage i isolation. Kun personen, der er under 18.
Moderen til en af de tiltalte, som havde været til stede hele dagen, græd da sigtelserne blev læst op.
Det fremgik, at politiet blandt andet ligger inde med teleoplysninger, som der flere gange blev henvist til. Kun i forholdet, der vedrører personen, som er under 18, frafaldt dommeren isolation. Af hensyn til tiltaltes alder.
I et enkelt tilfælde mente dommeren ikke, at der var mistankegrundlag for, at den tiltalte kunne varetægtsfængsles, hvorfor han blev løsladt.
Ialt 11 personer blev varetægtsfængslet, mens en blev løsladt.
Da salen var blevet tømt, blev den 13. mand fremstillet.
Selve trippledrabet som fandt sted på Frederiksberg 11. november 2015 er endnu ikke opklaret.