Gift med sin fætter

Jeg mødte hende igen i den samme butik. Hun havde store, mørke øjne og havde nu et trist udtryk. Hun var fra Kurdistan, var flygtet fra krigen i Tyrkiet, og voksede op på Vestegnen. Nu arbejdede hun i denne tøjbutik som ekspeditrice. Her var tøj for enhver smag, og der kom både danske og arabiske kvinder. Derfor var det en fordel, at hun kunne tale både dansk, tyrkisk og arabisk.  De fleste kvinder foretrækker at snakke om tøj på deres eget sprog. Hendes danske sprog var pletfrit.

 

Det var ikke første gang, jeg mødte denne pige med de mandelformede øjne fra Kurdistan. Hun var flittig og hjalp gerne den del af kunderne, som talte arabisk og tyrkisk. Denne kundekreds var vokset betydeligt i de seneste år, fordi tilstrømningen af indvandrere fra den arabiske verden var konstant. Selv om mange af dem var pakket ind i sort fra top til tå, blev de lokket ind i hendes tøjbutik af nye modeller fra Paris og London.  De købte  stramme Jeans, gennemsigtige bluser og stiletter med superhøje hæle. De købte de varer, som de aldrig turde at vise på gaden. De brugte kun det smart tøj, sammen med medlemmer af deres nærmeste familie – for lukkede døre. Sådan befaler  deres traditioner og religion. Og de adlyder med nedslagne øjne – og uden spørgsmål.

 

Og min bekendt, den kurdiske ekspeditrice,  var også en del af denne tradition, skønt hun ikke brugte tørklæde i forretningen og  var iført  meget stramme jeans, som ikke skjulte hendes runde former.

 

Den dag var hendes store, mandelformede øjne triste.

Læs også
Der er talt meget om ’Udkantsdanmark’ – men vi har et alvorligere problem med ’Indavlsdanmark” i de større byers snakkende klasser

 

Hvad er der sket? – Spurgte jeg høfligt og diskret. Det er nemlig sådan, at hvis man virkelig har det dårligt, så bliver man mere åben overfor fremmede. Hun sukkede og sagde:

 

– Jeg er blevet gift.

– Med hvem? – Spurgte jeg – med prinsen på den hvide hest?

– Nej, med min fætter.

– Hvordan var brylluppet? Hvor mange gæster var der?

– To tusinde, – sagde hun, og et kort smil oplyste hendes trætte ansigt.

– To tusinde? Spurgte jeg vantro. Da den svenske prinsesse blev gift, var der kun 400 gæster, og alle aviserne skrev om dette kæmpestore bryllup. Til mit eget bryllup var der kun 30 gæster, men 2000?

– Ja 2000, for det meste pårørende, medlemmer af familien, og nære og fjerne slægtninge.

– Jeg formoder, I fik masser af gaver?

– Alle vores gaver var penge. Det havde vi ønsket. Vi samlede penge til fremtiden.

Læs også
Lærer: Da jeg var gravid med mine tvillinger, blev jeg truet med at blive sparket i maven

– Er du ikke glad?

 

Hun sukkede.

 

– Jeg ved det ikke. Jeg har kendt ham siden barndommen. Han er god nok. Hun sukkede igen.

– Jeg kan ikke lide hans sokker –  de stinker! Hun fnøs.

– Hvorfor har du ikke giftet dig med en dansker?

– Det er ikke vores tradition, sagde pigen utålmodigt.

– Vi er kurdere, og derfor skal vi have vores egen traditionelle, kurdiske familie.

– Så nu skal du bede ham om tilladelse til at gå ud med dine venner eller i biografen, ikke?

– Jo, det vil jeg. Og nu har jeg pligt til at lave mad og gøre rent i vores nye lejlighed – og føde hans børn.

– Er du allerede startet på alle de opgaver?

 

Hun snøftede igen.

 

– Det er  jeg nødt til!

– Er du så glad?

– Jeg ved det ikke. Brudekjolen var så smuk – den kostede ti tusinde dollars. Den havde en havfrue hale, og den var broderet med pailletter og glitter.

– Og nu? Er du glad?

 

Hun svarede ikke, men gik direkte hen til to arabiske kvinder, som kom ind i butikken, og begyndte at snakke med dem på arabisk.

 

Ja, tænkte jeg. Tradition. Alle ønsker at være frie, men denne kurdiske kvinde ….. Ja,  det var hendes tradition. Nu bliver hun en almindelig, kurdisk kone. Hun vil føde masser af børn og vil give dem sine traditioner. De vil også vokse op med de kurdiske traditioner. Kan disse børn blive en ny Leonardo da Vinci eller Bill Gates, Shakespeare eller Miro? Nej! De vil sandsynligvis arbejde på restauranter, i pizzerias eller køre taxa – hvis de er drenge. Og hvis de er piger, vil de følge traditionerne, blive hjemme og føde en ny generation af traditionelle kurdere.

 

Men… Ofte fører ægteskaber mellem nære slægtning til genetiske misdannelser. Dette har man vidst siden Darwins tid. Jo tættere i familie forældrene er, jo større er sandsynligheden for, at børnene er disponeret for sygdomme. Et ægteskab mellem fætter og kusine giver en risiko for misdannelser på omkring 17,5%. Ca. 1/3 af alle spontane aborter og dødfødte hos denne gruppe, sker på grund af genetisk uforenelighed imellem ægtefæller, som er nært beslægtede.

 

Sådan tænkte jeg på vej hjem fra storcenteret den dag. Vil jeg se den kurdiske ekspeditrice igen om nogle måneder? Måske er  hendes mave blevet for stor til at arbejde i butikken til den tid? Og hvordan bliver hendes førstefødte?  Jeg ved det ikke. Tiden vil vise det!

 

 

Belbooks for Easy Living www.belbooks.dkwww.belbooks-ru.comwww.belbookstoday.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…