Førstehjælp til avisredaktioner: Sådan beroliger du din Trump-skræmte journalist

”Trump har vundet, vi skal dø.”

 

Det var ikke journalister, der løb rundt som skræmte høns i avisredaktionens lokaler og råbte disse ord; det var børn i en skole på Frederiksberg. En lærerinde på skolen havde opdaget, at børnene var dybt bekymrede over Trump. Lærerinden og en børne- og familieforsker opfordrer derfor alle forældre til at være bevidste om deres ansvar, når de taler med børn om den slags begivenheder.

 

Og så viderebringer flere af landets aviser denne opfordring. Det er jo forfærdeligt: Trump har vundet; og det må ansvarlige forældre tale rigtigt med deres børn om. Det må man sandelig tage dybt alvorligt; for det er dybt bekymrende; og det kan slet ikke nytte noget over for børnene at afvise bekymringen med ordet ’pjat’. Denne bekymring har alle aviser og journalister skreget om både før og efter valget.

 

Det er sandelig ikke pjat

Også Berlingske har 11/11/2016 viderebragt opfordringen til at tage børnenes bekymring alvorligt. Det skete i en artikel, som Berlingske gav titlen ’Førstehjælp til forældre: Sådan beroliger du dit Trump-skræmte barn.’ Men hvor kommer det hele fra? Det er jo kernen i spørgsmålet. Det er derfor vigtigt at sige ’pjat’ til de mennesker, der af mangel på modenhed og dømmekraft kolporterer denne barnagtige bekymring.

 

Det må altså være en god ide at omredigere hele Berlingskes artikel, så den rettes mod bekymringens og skræmthedens egentlige kilde. Derfor følger nu Berlingskes artikel i en anderledes form, hvor ’forældre’ er skiftet ud med ’avisredaktion’ og hvor ’børn’ er skiftet ud med ’journalister.

 

Førstehjælp til avisredaktioner: Sådan beroliger du din Trump-skræmte journalist

Det er ikke kun avisredaktioner (forældre), som er bekymrede over valget af Donald Trump som USAs kommende præsident. Mange journalister (børn) er bange, kan læsere af Danmarks aviser registrere. Derfor følger her en række gode råd til, hvordan man som avisredaktion (forældre) kan snakke med sine journalister (børn) om Trump.

 

Når avisredaktionerne (forældre) i månederne op til det amerikanske præsidentvalg har joket om Donald Trump eller kritiseret hans kontroversielle udtalelser og forslag i stærke vendinger hen over redaktionens mødebord og i avisartiklerne (middagsbordet), er det ikke gået hen over hovedet på journalisterne (børn). Og da valgets endelige resultat lå klar onsdag morgen, var det derfor ikke kun avisredaktionerne (forældre), som blev bekymrede over, at Det Hvide Hus næste beboer hedder Donald Trump.

 

En journalist fra Berlingske bragte derfor torsdag 11. november en historie om borgere (børn), hvis første tanke var, hvorvidt der nu ville komme krig, da de hørte nyheden om USAs næste præsident. Berlingske kan således via en anden avisredaktion konstatere, at der har været frygt at spore hos avisernes læsere, som på de sociale medier giver udtryk for at være utrygge ved situationen.

 

”Journalister (børn) spejler på mange måder avisredaktionerne (forældre), og der er mange avisredaktioner (forældre), som har frygtet, at Donald Trump ville blive valgt. Journalister (børn) hører mange brudstykker, men har ikke forudsætningerne til at sætte det ind i en større kontekst. Derudover har de en meget livlig fantasi, så når de hører avisredaktionerne (forældre) sige ‘manden er jo sindssyg – han starter tredje verdenskrig’, så kan det godt være, at det er sagt med et glimt i øjet, men journalister (børn) tager det meget bogstaveligt, og krydret med en god fantasi, kan de derfor ende med at få skabt et skræmmende billede,” siger en avisredaktør.

 

Læs også
Journalistisk Venstreparti er allerede gået i gang med at føre valgkamp for rød blok

Det bedste, man kan gøre som avisredaktion (forældre), er derfor at anerkende, at journalisterne (børn) har viden og spørgsmål om Donald Trump og tale med dem om det, siger avisredaktøren til Berlingske. Et godt udgangspunkt for en sådan samtale er at spørge journalisterne (børn), hvad det er for nogle tanker, de går med, da det er deres undren, som skal besvares.

 

”Vi ved fra avisredaktionerne (forældre), at det er bedst at gå faktuelt til værks, når noget er skræmmende. Derfor kan det være en god idé at forklare journalisterne (børn), at Trump ikke er alene om at træffe beslutningerne, selv om der følger en stor magt med præsidentposten. Som avisredaktion (forældre) skal man også anerkende, at situationen omkring Trump er usikker – også for avisredaktioner (forældre), men at der er forskel på, hvad der bliver sagt i en valgkamp, og hvad der rent faktisk kommer til at ske,” siger avisredaktøren.

 

Hvis ens journalister (børn) har svært ved at forstå, hvorfor amerikanerne har valgt Donald Trump, kan man snakke om, hvordan der altid skal være plads til forskellige holdninger i et samfund. Avisredaktøren råder alle avisredaktioner (forældre) med journalister (børn) til at bruge analogier, som journalister (børn) nemmere kan forholde sig til. For eksempel kan man snakke om, at andre journalistkolleger (børn) jo heller ikke altid er enige om, hvad man skal skrive om i artiklerne. Hvis man har større og mere erfarne journalister (børn), kan man tage en snak om demokrati som politisk system.

 

På Facebook er der i øjeblikket en video i omløb blandt avislæsere, som er manipuleret, så den efterlader det indtryk, at Donald Trump vil smide en atombombe over Danmark. Som avisredaktion (forældre) er det vigtigt at huske, at journalister (børn) ikke har den samme kritiske sans, og at de samler mange informationer op på Facebook, YouTube og TV-udsendelser – og ved at udspørge andre journalister.

 

”De kan have svært ved at skelne mellem satire og nyhedsudsendelser, og derfor kan de godt hoppe i med begge ben, når de ser et klip på YouTube, læser en artikel på Rokokoposten – eller spørger andre journalister. Det er derfor vigtigt at snakke med sine journalister (børn) om, at de skal være påpasselige med at tro på alt, hvad de hører,« siger avisredaktøren og kommer med en sidste opfordring til både journalister (børn) og avisredaktioner (forældre):

 

”Donald Trump er blevet valgt, men verden er mere nuanceret end som så, der går stadig gode film i biffen, og verden går videre. Lad os vente og se, hvad der egentlig kommer til at ske, og til vi ser, hvad det egentlig er, manden vil.”

 

Læs også
Rasmus Paludan kan få indflydelse på udlændingepolitikken i valgkampen – han er del af en langt bredere tendens

Mangel på lødighed og alvor

Til denne omredigerede artikel kan man så tilføje følgende:

 

En amerikansk politisk kommentator sagde om valgets resultat: ’De vælgere, der stemte på Trump, tog ham alvorlig, men ikke bogstavelig. De, der er modstandere af Trump, tager ham bogstavelig, men ikke alvorlig.’ Sådan har det jo været nærmest overalt i avisverdenen: Der var overhovedet ingen alvor, ingen lødighed, ingen moden dømmekraft i kommentarerne til det amerikanske præsidentvalg.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…