Ny bog: Danmarks historie efter 1945 fortalt i billeder

Politikens Forlag har udsendt en ”Billedbog”, som bogtitlen også oplyser. Bogen, der er redigeret af Bo Lidegaard, er lavet i samarbejde med Polfoto, der er et af Danmarks største billedbureauer.

 

Perioden

Der er udgivet utallige bøger med optagelser fra 2. Verdenskrig og knap så mange med fotos fra andre perioder. Redaktionen har i bogen lagt vægt på hverdagen efter besættelsen, men også medtaget mange fotos med vigtige begivenheder.

 

Facebook

Følger man bare enkelte af de utallige grupper på Facebook med historiske foto, genkender man en del af de fotos, der er gengivet i bogen. Ofte følger der på Facebook en længere debat om fototekst nu også er korrekt o.s.v.

 

Mange fotografer har efter bedste evne anført tid og sted på deres fotos, men der findes også fotos i arkiverne, der er indleveret i kasser med manglende tekster. I sidstnævnte tilfælde har arkiverne forsøgt at beskrive foto, når det skulle registreret.

 

Heldigvis er oplysninger som regel rigtige, men der er set gevaldige fejlskud og ofte svært, at overbevise et billedbureau om de fejlagtige oplysninger i billedtekst for som de siger. ”Det har vi jo skrevet hele tiden, når foto er givet videre til aviser, bogforlag m.v.”. Polfoto er meget præcise med fakta om de mange fotos.

 

Perioderne

Bogen er opdelt i fem perioder (årtier) og læserne starter med maj 1945, hvor man ser tyske tropper marchere ud af København mod Korsør. Efterfølgende fotos af sortbørshandel, der selvfølgelig ikke stoppede, fordi krigen sluttede.

 

I 1945 kan vi læse om Christmas Møller, Hedtoft, Heerup, Bohr og i maj 1946 fremviser Citroën en stribe ny automobiler. Det var kun få, der kunne få tilladelse til at købe en bil, men man var på vej på ”nye tider”. Det var også året med de ekstraordinært mange fødsler. Mange varer var stadig rationeret, som det også fremgår af flere fotos de følgende år.

 

Kongens død i 1947 nævnes ikke, men måske skyldes det, at han døde midt under en fem måneder lang avisstrejke. Fregatten Jylland sank i Københavns Havn og ført mange år senere kunne det restaurerede krigsskib åbnes for publikum i Ebeltoft.

 

En del fotos er fra Københavns Lufthavn i Kastrup, som forfatteren dog konsekvent vælger at kalde Kastrup Lufthavn, som flyvepladsen hed til april 1939.

Læs også
Hidtil ukendte billeder fra det befriede Danmark

 

I 1949 indtræder Danmark i Nato og Lidegaard nævner, at det ikke passede radikale og kommunistiske kræfter, der indefra forsøgte at modarbejde alliancen. Forfatteren skriver også om Werner Best, der blev dømt forskellig straf ved tre danske retsinstanser.

 

Omkring 1950 starter Statsradiofonien med at sende to radioprogrammer og lytterne kan nu også høre ”FM-radio” Man havde tidligere eksperimenteret med både FM-radio og Tv-udsendelser, men nu starter det også permanent med Tv.

 

I 1952 kom de første bananer efter krigen officielt til Danmark og de sidste rationeringer var ved at blive afskaffet.

 

I 1953 var der valg bl.a. om den nye grundlov. Bo Lidegaard skriver, at der selvfølgelig var en stor reklame på Politikens Hus for at stemme på liste-B.

 

I 1954 besøger kejser Haile Selassie København. Danmark er så småt igen begyndt, at interessere sig for en verden uden for Europa. Samme år åbner USA’s nye ambassade på nuv. Dag Hammarskjölds Allé. Alle kunne gå lige ind fra gaden og bl.a. benytte ambassadens bibliotek.

 

Det kendte foto med Julius Bomholt fra 1955 er selvfølgelig med. Han ses på Fanø, hvor han sammen nyder badelivet med Viggo Kampmann. Senere statsminister og kun få kendte dengang til Kampmanns meget svingende mentale tilstand.

Læs også
Sådan fik den dybt kriminelle Levakovic familie opholdstilladelse i Danmark: Dokumentar om de stakkels sigøjnere på Amager, som i 1972 blødgjorde Anker Jørgensen

 

I midten af 1956 havde kommunisterne stadig en vis sympati i befolkningen og ærkefjenden Socialdemokratiet havde sit bøvl med fagforeningerne og strejker.

 

Flygtninge fra Ungarn modtages i Danmark med sympati og kommunisterne mister tilsvarende sympati i befolkningen.

 

I 1958 udsendes de første danske FN-styrker. Danmark havde allerede i slutningen af fyrrene deltaget i international mission, men det var ikke i FN-regi.

 

Der har altid været ”bykonger”. I 1958 er det Erhard Jakobsen i Gladsaxe der slår igennem som socialdemokratisk ”bykonge” og senere partistifter.

 

I slutningen af halvtredserne var man ved at få bugt med børnelammelsen, Shahen af Persien besøger Danmark og SAS-hotellet opføres.

 

I tresserne kommer kvinderne for alvor ud på arbejdsmarkedet. Der skal også være råd til Tv og andre goder i ”De glade tresser”.

Læs også
Ny bog af Lars Hedegaard om ‘eliten’, der har ændret et frit og velstående samfund til et ufrit og forhutlet område, underlagt islams krav

 

I 1961 besøger den danske statsminister USA og samme år besøger den sovjetiske udenrigsminister Danmark. Lidegaard skriver, at Danmark forsøger at holde et venligt forhold til Østblokken primært lederne i Sovjetunionen.

 

Begyndelsen af tresserne er præget af fotos af børn, A.P. Møller og søn, der taler om Nordsøolien og Jens Otto Kragh tager over efter den utilregnelige Kampmann, som Lidegaard skriver. Emner som gågader, datamaskiner, atompolitik, hovedløs havfrue, mordet i Dallas og ¾ af The Beatles kommer til Kastrup Lufthavn (Københavns Lufthavn).

 

I forbindelse med professor Hal Kochs død i 1963 skriver Lidegaard om Kochs betydning i debatten om Modstandsbevægelsen betydning og hans holdninger. I det gode vejr går følget efter kisten den lille km fra Solbjerg Kirke til Frederiksberg Kirkegård. Man går ad Falkoner Allé og Allégade. På foto ser man det store følge med den danske og svenske statsminister i spidsen. Lidt forvirrende er det dog at foto er spejlvendt, men det rettes i næste udgave.

 

I 1964 er ”Krusses besøg” det store nummer og Ekstra Bladet lægger så småt op til den senere faste rubrik ”Side 9-pigen”. I 1965 er der strejker, anti-USA demonstrationer, Stig Lommer underholder stadig og kunstneren Wilhelm Freddie får lov til at komme ind i varmen.

 

Olof Palme, Trine Bryld, Peter Belli, Willy Brandt, Tove Ditlevsen, Per Hækkerup, Aksel Larsen, Annisette dukker op på fotografierne. Græsrødder, slumstormere og besættere er nye begrebet, der blander sig i aviserne med alle former for den seksuelle, nu lovlige, frigørelse.

 

I 1969 begyndte man at udfase sporvogne i København og de sidste næsten 99 splinternye sporvogne og et stort reservedelslager endte i 1972 i Alexandria.

Læs også
Enestående fund af vikingegrav – det kan være en skjoldmø som Lagertha i “Vikingerne”

 

Bogen fortsætter med udvalgte fotos til 1989 og her slutter man med ”Murens fald” i Berlin, men nyd selv billeder og ikke mindst fototeksterne i bogen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Fortæller et pressefoto altid hele sandheden?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politikens Forlag. ”Øjeblikke – Danske billeder 1945-89” af Bo Lidegaard, 366 sider.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Langsomt begyndte der er komme nye automobiler til Danmark efter besættelsen. Her præsenterer Citroën i 1946 de sidst ankomne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fregatten Jylland har oplevet lidt af hvert. I 1947 sank orlogsfartøjet i Københavns Havn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1961. Præsident John F. Kennedy i afslappet samtale” med den danske statsmister Viggo Kampmann.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstneren Wilhelm Freddie havde oplevet, at hans værker var blevet beslaglagt. Senere anerkendt. Her vækker han opmærksom på Louisiana i 1966 med ”bodypainting” af Lise Bodin”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Døre til den klassiske KTAS-telefonboks fjernes i 1977 efter, at en 19-årig ”Bombemand” har skabt frygt i København.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…