Før var hun politisk korrekt. Så flyttede hun til Nørrebro – nu er hun kommet på andre tanker

Foto: Liberal Alliance
Udskriv

Anne Sofia Hermansen flyttede på et tidspunkt til Nørrebro i København sammen med sin søn. På Nørrebro bor der mange med indvandrerbaggrund. Men hvis der var problemer, så var de nemt klaret, mente Anne Sofia Hermansen.

 

Det ændrede sig. På Nørrebro fik en en række oplevelser, som betød, at hun ændrede syn og i sommers flyttede væk fra bydelen. Det har hun skrevet en kommentar om i Berlingske (3.1)

 

“Før jeg flyttede til Nørrebro, troede jeg på, at dårlig integration kunne fikses med social inklusion og en pænere tone i debatten. Det gør jeg ikke længere”, skriver Anne Sofia Hermansen.

 

Andre kan have andre oplevelser. Og mine vurderinger er ikke baseret på statistik, men på de erfaringer jeg har gjort mig, skriver hun.

 

Den første oplevelse fik hun, da det blev sommer. Hun tog sin søn og to bonusdøtre med ned på den lokale legeplads.

 

“Det var varmt, og de hentede vand fra hanen for at anlægge en sø, som de stak deres bare fødder ned i. Snart begyndte to drenge på ca. otte og ti år at obstruere legen, og jeg greb selvfølgelig ind. Hvor er jeres forældre, spurgte jeg. De grinede. Kort efter var drengene på legestativet, hvor de morede sig med at skubbe de andre børn ned. Jeg gik hen til dem og sagde, at de skulle opføre sig ordentligt, og at jeg holdt øje med dem. Det havde en effekt, desværre kun kortvarig, for snart stod de og spyttede på rutschebanen, så børnene kunne flyve lige ned i deres spyt og snot. Lækkert. Flere af de andre forældre tog deres børn og forlod legepladsen, og jeg overvejede et øjeblik det samme. Men jeg gad ærligt talt ikke blive bøllet ud af to mindreårige.”

 

Læs også
Danskerne betaler for, at stadig flere indvandrere får førtidspension, mens stadig færre danskere får det

“Det endte dog med, at vi gik. Ikke fordi mine børn var trætte af at lege, men fordi en af drengene fiskede sin iPhone op af lommen, talte ind i den på arabisk og signalerede til mig, at min hals ville blive skåret over. Forestillingen om, at en ældre bror skulle komme sine uopdragne brødre til undsætning var ikke noget, jeg havde lyst til at løbe an på. Så vi gik. Legepladsen var næsten tom, kun de to drenge var tilbage.”

 

Og så gik det tilsyneladende slag i slag:

 

Hendes søn blev stoppet på gaden af en flok drenge, der ville have hans mobiltelefon. Den fik de. Men da det var en gammel model, smed de den på jorden og sagde “noget uforståeligt”, inden de gik videre til næste offer.

 

“Vores bil fik dækkene skåret op. Cykler blev stjålet. Vi havde indbrud en aften, hvor vi sov med åben altandør – tyvene klatrede op til første sal og stjal mobiler, computere, iPads, mens vi lå og sov. Heldigt, at ingen vågnede, særligt børnene.”

 

Det ville Anne Sofia Hermansen ikke leve med. Hun flyttede fra Nørrebro:

 

Læs også
Unge indvandrere afsløret i stenkast mod biler fra gangbro – ‘det er samfundets skyld’

“Farvel bydel med mere kriminalitet end i resten af København. Farvel skoledistrikt, hvor absurd mange drenge går ud af skolen som funktionelle analfabeter og videre ud til – hvad? Hvor der ikke kun er bander, men også børnebander.”

 

I dag tror Anne Sofia Hermansen ikke længere, at integration kan løses med social inklusion og en pæn tone i debatten.

 

Nu går hun ind for en tvangfordeling af tosprogede elever og økonomiske sanktioner overfor de forældre som lader deres børn skulke og drive rundt i gaderne.

 

http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2016/01/03/farvel-norrebro/

 

Det er gået andre på samme måde

Der er flere andre, der har oplevet samme forløb.

Læs også
Det fortalte ministrene ikke: Indvandrere arbejder i gennemsnit kun 18 timer om ugen, og så er somalierne i øvrigt mere jobaktive end syrerne

 

Fuld af velvilje og de rigtige meninger er de flyttet til et indvandrertæt område. Men virkeligheden har ofte været for stærk. De har ændret holdning og er flyttet igen.

 

Det er ikke kun i Danmark. Et eksempel er Michael Hartmann. Han berettede for nogle år siden, hvordan han glædede sig til at flytte ind i indvandrerghettoen Grønland i Oslo i Norge. Men han blev hurtigt desillusioneret. Han blev forfulgt fordi han var bøsse, og han fik konstant at vide at han skulle forsvinde. (Aftenposten 2.3.2010)

Igennem årene har der været flere beretninger fra Nørrebro.

 

Allerede i 2009 beskrev den studerende Marie Hvidt sine oplevelser ligeledes i Berlingske Tidende (29.11) Hun var træt af at blive  kaldt “din fucking luder” og “din danske møgso”. Hun var rasende over hele tiden at blive forulempet, og at det blev gjort til et tema, at hun var kvinde og dansk.

 

Mjølnerparken på Nørrebro forsøgte for nogle år siden at få flere danskere til at flytte ind. De fik en lav husleje, men de fleste flyttede igen. Nogle af dem fortalte hvorfor til TV2 Lorry. To unge studerende oplevede at blive udsat for chikane og kriminalitet.

 

 

Der er også lignende beretninger fra andre områder med mange indvandrere. Dan Ritto flyttede for nogle år siden ind i den store indvandrertætte bebyggelse Gjellerup i Aarhus. Men han flyttede igen.

 

Han var radikal politikere, da han flyttede ind. Det er han ikke længere. Han fortalte hvorfor til Den Korte Avis:

 

http://denkorteavis.dk/2013/han-var-radikal-politiker-og-flyttede-til-en-ghetto-nu-er-han-ikke-radikal-laengere/

 

Det handler ikke kun om en effektiv inegration. Det handler om, at det er områder hvor andelen af indvandrere er alt for høj.

 

Læren er at tilstrømningen på landsplan skal bremses. ellers vil det gå mange flere som det gik anne Sofia Hermansen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ