FN – en stor vittighed, men blodig alvor for Israel

Under den årlige Verdenssundhedsorganisation (WHO) forsamling den 25. maj i år har Danmark sammen med Frankrig, Tyskland, England og alle de andre EU lande stemt for en FN-resolution, som pegede på Israel som det eneste land i verden, som forbryder sig imod den “mentale, fysiske og miljømæssige sundhed”.

 

Der blev derfor udpeget en WHO delegation, som skal undersøge og rapportere om de “sundhedsmæssige betingelser i de besatte palæstinensiske territorier” og det “besatte syriske Golan” for derefter at snakke om det ved næste møde næste år.

 

I Israel slår man sig på panden over denne beslutning. Tro mig, når jeg siger, at de syrere, der bor i Golan-højderne, er meget glade for at være på israelsk territorium. Ikke mange af dem ønsker sig i Syrien i øjeblikket.

 

Derudover har Israel anbragt et hospital i det syriske Golan, hvorfra de tager imod sårede fra borgerkrigen. Men hvis FN ser det som en forbrydelse, skulle man måske nedlægge det?

 

Palæstinensiske ledere fortrækker israelske hospitaler

Det er værd at notere, at Israel, ud over at være i spidsen for sundhedsforskningen, tager imod arabere fra Gaza og fra territorierne for at behandle dem (for de israelske borgeres skattepenge, naturligvis) på forskellige hospitaler, afhængigt af hvor de behandles bedst.

 

Det er værd at notere, at endda under den sidste krig, Pillar of Defense, i 2012, havde Israel anlagt et hospital på den anden side af grænsen, hvori man behandlede sårede fra krigen, uanset om der var tale om civilister eller terrorister.

 

Det er også værd at notere, at Hamas lederens barnebarn, Aamal Haniyeh, blev sendt fra Gaza og til Petakh Tikva hospital for at blive behandlet for sygdom i november 2013. Også Amina Abbas, gift med Mahmmoud Abbas, den arabiske diktator af Palestinian Authoritys, blev behandlet i Assuta Medical Center i Ramat Hachayal i nærheden af Tel-Aviv i juni 2014. Sidst, men ikke mindst, i sidste måned, i april 2016 blev Mahmmoud Abbas’ bror, Abu Louai, behandlet i selv samme center. Abu Louai kom hele vejen fra Qatar for at blive behandlet i nærheden af Tel-Aviv.

 

Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvorfor alle de arabiske ledere løber til Israel for at blive behandlet, når man forbryder sig så meget imod verdens sundhed i det lille land.

 

Danmark er i dårligt selskab

Danmark stemte den 25. maj for at pege på Israel som verdens eneste land, som forbryder sig imod den “mentale, fysiske og miljømæssige sundhed”.

 

Læs også
De 4.006 palæstinensere som europæerne ikke har hørt om

Danmark pegede ikke fingre ad de hospitaler, som bliver bombarderet i Syrien af russiske flyvemaskiner.

 

Danmark omtalte ikke de millioner af Yemeniter, som er under Saudi-Arabiens blokade, og som ikke har adgang til mad eller vand.

 

Danmark omtalte intet andet land i verden. Ud af de 24 punkter på dagsordenen, omtalte 19 Israel, og Danmark, som de andre EU lande, nikkede pænt og stemte som de arabiske stater ønskede …

 

Otte lande var modige nok til at nægte at danse efter arabernes pibe og stemte imod resolutionene. Det var USA, Canada, Australien, Paraguay, Guatemala, Micronesia og Papua New Guinea.

 

Hvad får fornuftige mennesker (i hvert fald, må man håbe på, at de er det!) til at stemme for sådanne realitetsfjerne resolutioner?

 

Israel-bashing er et fast punkt på FN´s dagsorden

Forklaringen er lige så enkelt som den er ubehagelig: FN begyndte at stramme linjen meget hårdt i 1975, hvor de vedtog teksten, der hed “sionisme er racisme”. Denne tekst blev forholdsvis hurtigt annulleret da den ikke hang sammen. “Sionisme” betyder ganske enkelt “retten for jøderne til at bo i deres eget land”. Det er lige så lidt racistisk eller lige så meget racistisk som at sige at “danskere har lov til at bo i Danmark”.

Læs også
USA støtter Israel mod EU

 

Men i kølvandet på denne vedtagelse havde FN lagt en infrastruktur imod Israel. Og denne infrastruktur er der stadig væk. Israel er det eneste land i verden som har en fast punkt på dagsorden i FN (jeg tror det er om onsdagen), hvor der bliver fundet et eller andet at kritisere Israel for.

 

Israel har fået skyld for alt mellem himmel og jord, fra Tsunamien til at være årsagen for, hvorfor arabiske mænd slår deres koner.

 

Den arabiske koalition styrer FN

Kampagnerne mod Israel blev startet tidligt. Arabiske og muslimske stater begyndte på det sidst i 1960’erne. Og deres resolutioner kommer gerne igennem. Hvorfor?

 

Fordi tilsammen har den arabiske koalition 58 stemmer, næsten det halve af samtlige stemmer i FN. Og med dette tvinger de andre, mindre modige og moralske nationer til at stemme som de vil: Hvis du stemmer for mig, stemmer vi for dig. Hvis du ikke gør, vil vi blokere dine forslag, og du vil næppe få noget igennem.

 

Derudover har terroren også hjulpet araberne en hel del.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Kan du huske, der var en gang, hvor der jævnligt var flykapringer? Dem er der stort set ikke flere af. Tror du, at det er pga. bedre sikkerhed? Tro om igen!

 

I 1970, da PLO lavede en del flykapringer, var der flere europæiske regeringer (for eksempel, Schweiz) som gik til PLO og fik en aftale i hus: Hvis PLO holdt op med at terrorisere hvert land, ville disse lande stemme for araberne i FN. Og det er, hvad der skete.

 

Så FN, den dag i dag, er en stor vittighed. FNs nationalsprog skulle ændres til arabisk, og hovedsædet skulle flyttes til Cairo eller Tripoli, og USA og Europa burde holde op med at betale for denne maskarade.

 

Og først og fremmest er det på tide, at Europa holder op med at tage dem alvorligt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…