**** 5 stjerner ud af 6
KVINDEN I TOGET har Emily Blunt i hovedrollen, som bl.a. gjorde det fremragende i en stor birolle i ”The Devil Wears Prada” (2006) med Meryl Streep og Anna Hathaway i hovedrollerne. Det er gået stærkt for Blunt siden, og nu spiller hun selv hovedrollen i en film, der bedst kan karakteriseres som en psykologisk thriller.
Forlægget er den tidligere engelske journalist Paula Hawkins’ roman af samme navn ”The Girl on the Train”. I øvrigt dennes første roman, som drønede inde på New York Times’ bestsellerliste og skaffede forfatteren adskillige hædersbevisninger. Det fine forlæg har manus nydt godt af, for historien er både spændende og veldrejet.
Handling
De første billeder, der toner frem, viser et tog i fuld fart. Derpå klippes til et kvindeansigt, der viser sig at tilhøre Rachel Watson (Emily Blunt). Tilskueren fornemmer, der er noget galt, og skridt for skridt oprulles forhistorien.
Rachel er blevet forladt af sin mand, Tom (Justin Theroux), som både har en ny, ung kone, Anna (Rebecca Ferguson) og et lille, bedårende barn. Ekstra forfærdeligt for Rachel, fordi ægteskabet er gået i stykker på grund af alkoholisme, da hendes hede ønske om at få et barn ikke kan realiseres. Reagensglasbefrugtningerne er mislykkedes, og parret har ikke råd til yderligere behandlinger. Den smertelige barnløshed er årsagen til, at Rachel griber til flasken.
Vodkaen er også altid med i kaffe-drikkedunken, når hun tager toget til New York for at gå på arbejde. Fra sin faste plads i kupeen ser hun hver dag sit gamle, elskede hjem passere forbi – drømmehuset, som en anden kvinde nu har indtaget.
For at udholde smerten vælger Rachel at vende sin opmærksomhed mod en villa lidt længere nede af vejen. Her bor den unge, smukke Megan (Haley Bennett) og hendes mand, Scott Hipwell (Luke Evans). Rachel forestiller sig, at parret lever det perfekte liv ud fra de glimt, hun får af deres samvær, og drømmer om, at det tilsyneladende vidunderlige parforhold kunne være hendes.
En dag bliver Rachel fra sin vinduesplads i toget vidne til et optrin, der gør hende rasende – og får hende til at haste ud på den førstkommende station. Næste morgen vågner hun op med skrammer og rifter i ansigtet og blod på tøjet. Hun har (haft) blackout og derfor kun få og uklare erindringer om gårsdagens hændelser.
Og kan hun i det hele taget stole på sin hukommelse længere, i betragtning af at hun næsten konstant raver rundt i alkoholtåger? Men at der er sket noget frygteligt, aner hun, og den anelse skal vise sig at holde blodigt stik. Mere skal ikke afsløres her.
Raffineret fortælleteknik og klipning
Filmens plot er sindrigt konstrueret, og historien om kontrasterne mellem drøm og virkelighed, facade og realiteter, fungerer for det meste som følge af den raffinerede fortælleteknik. Fra nutidsplanet klippes hele tiden frem og tilbage mellem de tre kvinders oplevelser i månederne op til fortælletidspunktet, og scene for scene falder brikkerne på plads i det i begyndelsen så gådefulde puslespil.
Alt er ikke, hvad det umiddelbart fremtræder som. Filmen foretager hele tiden overraskende vendinger, og det er ikke til at forudse, hvad der gemmer sig i og bag personerne.
Et veldrejet manus med fokus på almen-menneskelige temaer (kærlighed, jalousi, tab, svigt, egoisme, bedrag, vold, omsorg, sårbarhed mv.) dygtige skuespillere i alle roller, og en begavet instruktør i alliance med en gedigen fotograf og super-klipper – den cocktail kan bare ikke gå galt.
Så selv om plottet ER for konstrueret og dermed usandsynligt, drysser der 5 stjerner ned over filmen. Som er god underholdning – og mere end det.
- Længde: 1 time 52 minutter
- Medvirkende: Emily Blunt, Rebecca Ferguson, Haley Bennett, Justin Theroux, Luke Evans m.fl.
- Instruktør: Tate Taylor
- Manuskript: Erin Cressida Wilson baseret på roman af Paula Hawkins
- Klipper: Michael McCusker
- Filmfotograf: Charlotte Bruus Christensen
- Premieredato: Torsdag d. 3. november
- Censur: Anbefales over 15 år
