Et ´børneasylcenter´ i Tullebølle betyder penge i Langelands kommunekasse, men prisen har været dybe konflikter i lokalsamfundet

Tullebølle Børnecenter. Foto: Holmegaard Asylcenter

Langelands kommune driver 17 asylcentre rundt om i landet. Det gør Langeland fordi der er penge at tjene på at drive et asylcenter, og da regionen ikke vader i arbejdspladser, har asylcenterdrift været meget tiltrækkende.

 

Efter sagen om asylansøgernes sex-krænkelser ved Langelandsfestivalen, har Jyllands-Posten besøgt øens næststørste by Tullebølle, hvor skolen de sidste halvandet år har fungeret som asylcenter for 88 uledsagede teenagere af hankøn.

 

Jyllands-Posten talte bla med et ægtepar, der er nabo til Børnecenter Tullebølle. Efter halvandet års voksende usikkerhed, konflikter og masseslagsmål blandt de unge mænd på asylcentret føler parret sig ikke længere trygge. Parret har nu stillet Langelands kommune et ultimatum:

 

”Enten lukker I asylcentret, eller også køber I vores hus. Nok er nok,” siger Karen Marie Bruhn. Parret har klaget 20-30 gange over larm og uro fra centret. (JP)

 

Men ægteparrets klager, seksuelle krænkelser af unge piger, brandstiftelse, uro i byen, masseslagsmål og hærværk på byens aktivitetspark er næppe nok til at kommunen opgiver asylcentret.

 

Midt i juli satte nogen ild til en lege-tunnel under en rutsjebane, så nu er tunnelen bare et jordhul, omkranset af en politiafspærring, og en afsvedet bænk ved siden af. Aktivitetsparken har været byens stolthed, og en del af en strategi for at tiltrække nye børnefamilier til området. (JP)

 

Det er uvist hvem der har lavet hærværk på parken. Parken ligger i umiddelbar nærhed af Børnecenter Tullebølle.

 

Byens lokale brugsuddeler ”Henrik Andersen synes – ligesom flertallet af øens politikere – at et asylcenter for unge ville være et aktiv for øen – det ville skabe flere arbejdspladser, flere kunder i butikken og flere penge i en fattig kommunekasse,” skriver Jylland-Posten.

 

Det er klart, at kommunen og handelsdrivende vil tjene penge på asyldriften, men prisen er splittelse i lokalsamfundet og dem der er så uheldige, at være nabo til centret, må påregne at indrette deres liv og hverdag på de nye vilkår med utryghed, larm og uro.

 

Stemningen på et borgermøde efter masseslagsmålet mellem de unge asylansøgere i juli viste, at splittelsen allerede er omfattende, og at der bestemt ikke er plads til kritik.

 

”Det var et dårligt nabomøde. Kritikerne af asylcentret blev nærmest buet ud, det var ikke i orden at være uenig. Flere har sagt til mig, at det er modigt, at jeg tør sige min mening. Mange var stille til mødet, for de skal jo også bo på øen bagefter,” siger Eva Terndrup der deltog i borgermøde.

 

Det er modigt, at gå imod den herskende mening. Heldigvis lader flere og flere borgere sig ikke kue. De kan se, at der er noget rivende galt med tildelingen af opholdstilladelser.

 

Som nabo til et børneasylcenter må man især undres over hvordan man kan få ophold i Danmark, når man har familie i hjemlandet.

 

Et misbrugt begreb

Det lyder rørende med begrebet uledsagede flygtningebørn.

 

Der er stakkels forladte, forhutlede børn der flygter fra krig, sult, sygdom og elendighed, men de når sjældent til Danmark. De fleste kender slet ikke Danmark, eller verden uden for lokalsamfundet. De sejeste af de uledsagede flygtningebørn når de internationale flygtningelejre, hvor de samles op.

 

HER kan man se en video om uledsagede flygtningebørn i Nigeria, der via Røde Kors´ arbejde genforenes med familiemedlemmer. Nogle af børnene har ikke længere nogen familie, de børn bør Danmark prioritere at hjælpe, der hvor de har hjemme.

 

De nigerianske børn har været uledsagede flygtningebørn, der typisk via kaos er blevet væk fra deres familie, eller måske er de den eneste overlevende i familien. Det giver mening, at tale om disse børn som uledsaget flygtningebørn.

 

Uledsagede flygtningebørn er ikke et nyt fænomen, men modsat tidligere, bliver begrebet i dag brugt til at skaffe sig uretmæssig ophold i Vesten.

 

I 2015 kom der 90.000 uledsagede flygtningebørn til Europa. 91 procent var drenge. Over halvdelen kom fra Afghanistan og over halvdelen var 16-17 år.

 

Danmark modtog i 2015 2.068 såkaldte uledsagede flygtningebørn.

 

Flertallet af dem har familie eller slægtninge i hjemlandet. Hvordan kan det gå til, at disse unge mennesker uden videre får ophold?

 

De unge mænd er ofte i hyppig kontakt med familie og/eller slægtninge i hjemlandet. Hvordan kan det gå til, at de ikke sendes hjem?

 

Hvert uledsaget flygtningebarn koster ifølge Udlændingestyrelsen 530.000 kr. årligt i såkaldt gennemsnitlig enhedspris. (BT)

 

Det er 1.096.040.000, – kr. altså langt over en milliard kroner, om året,

 

 

 

Del på Facebook