I den sydfranske by Nice har muslimske kredse ladet opføre den store ”En-Nour”-moské. Moskeen er et meget iøjnefaldende og luksuriøst bygningsværk.
I underetagen er der plads til 900 bedende muslimer. På første sal er der et læserum for børn, et bibliotek og et separat bederum for kvinder.
Bygningen har sådan set stået færdig siden november sidste år. Men den er stadig ikke åbnet.
Nice’s borgmester Christian Estrosi fra det store centrum-højre parti Republikanerne har sagt nej, og det fastholder han.
Bagmanden går ind for sharia
Han mener, at byggeriet af moskeen blev sat i gang uden de fornødne tilladelser. Det ligger helt tilbage i 2002, før Estrosi blev borgmester.
Men det er ikke kun de juridiske formaliteter, der gør Estrosi til modstander af moské-byggeriet.
Han siger, at der bag moskeen står Saudi-Arabiens minister for islamiske anliggender Sheikh Saleh bin Abdulaziz. Han kalder ministeren for en mand, der går ind for sharia, og som ønsker at ”ødelægge alle kirker på den arabiske halvø”.
Disse anklager virker ganske plausible i betragtning af, at Saudi-Arabien er bygget på shariaen og på en udpræget fjendtlig holdning til kristne aktiviteter.
Estrosi hævder også, at det franske finansministeriums særlige efterforskningsenhed er ”bekymret” over moskeens finansiering. Og han advarer mod ”ureguleret udenlandsk finansiering”.
Foruroligende udtalelser
Christian Estrosi har nu fået opbakning fra byrådet i Nice til at anlægge sag mod statens repræsentant i regionen, præfekt Adolphe Colrat.
Colrat har nemlig givet en betinget tilladelse til at åbne moskeen. Han forsikrer, at moskeen ”ikke er underlagt nogen udenlandsk indflydelse”. Han kalder den ligefrem for et ”forbillede for muslimsk religionsudøvelse i Nice og regionen”.
Ordene ”udenlandsk indflydelse” er lidt vage i den forbindelse. Det centrale spørgsmål er, om der er puttet saudi-arabiske penge i moskeen.
Al erfaring fra de mange saudi-arabisk finansierede moskeer og kulturcentre i Europa viser nemlig meget klart, at der med pengene følger særdeles bastant kontrol med, hvad der foregår.
Præfektens vage formuleringer kan på den baggrund virke temmelig foruroligende.
Snuden væk!
En Feiza Ben Mohamed, der er talsmand for Den Muslimske Sammenslutning i Syd(frankrig), reagerer heftigt på Estrosis kritik.
Han hævder over for radioen RFI, at Estrosi ”fuldstændig tilslører”, at moskeen allerede har sendt sine regnskaber til myndighederne. Og så føjer den muslimske repræsentant til:
”Han ønsker ikke denne moské, fordi han vil starte noget andet i stedet, hvor han kan stikke sin næse i den muslimske tros anliggender.”
Men Christian Estrosi rokker sig ikke. Man kan da også roligt sige, at hans kritiske holdning til fundamentalistisk islamisk indflydelse i Frankrig deles af den helt overvejende del af den franske befolkning. Det gælder ikke mindst i den del af landet, hvor han er borgmester.
Estrosi foreslår, at bygningen i stedet bruges til daginstitutioner.
Frank Jensen i København
I Danmark er vi ikke vant til politikere som Christian Estrosi. Når danske politikere skal tage stilling til moské-byggerier forholder de sig aldrig kritisk til, hvem der finansiere byggerierne og dermed får indflydelsen på moskeerne og deres religiøse og politiske aktiviteter.
Det betyder, at totalitære muslimske regimer har temmelig fri adgang til at lade opføre moskeer, som de kontrollerer. Den fuldstændig passive overborgmester Frank Jensen i Københavns Kommune har således bare accepteret, at både Iran og Qatar står bag store moskeer i kommunen.
Bag Frank Jensens medgørlighed ligger igen et svigt hos Folketinget, som aldrig har sørget for regler, der kan sikre mod, at moskeer finansieres og kontrolleres af fundamentalistiske udenlandske magter
Frank Jensens kollega i Nice tager faren for fundamentalistisk indflydelse ganske anderledes alvorligt.
