En religion, som kræver synlighed, er ikke nødvendigvis mere moralsk end andre religioner

Enhver religion har tre elementer: 1. Moralske værdier, 2. Symboler og forskrifter og 3. Ritualer. De moralske værdier i alle religioner er næsten ens, de kræver alle, at vi skal være gode mennesker og behandle hinanden ordentligt. Mens symboler, forskrifter og ritualer er meget forskellige. Nogle religioner kræver ydre synlighed, som signal om et religiøst fælleskab fra medlemmerne.

 

Vores danske, oprindelige religion – den moderne protestantisme – kræver ikke, at medlemmerne bærer synlige symboler eller følger hverdagsritualer. Danske protestanter går i kirke, når de har lyst – og ikke fordi, det er en pligt. Derfor kan prisen for nadveren være op til 1000 kr. per person, som deltager i gudstjenesten. Men i Danmark har vi råd til at være gode kristne og dyrke religionen sådan, som vi synes, den passer ind i vores livsstil.

 

Denne udvikling skete for mere end 150 år siden, da Den europæiske Oplysningstid nåede Danmark. Det var dengang, Danmark fik Grundtvig, Kirkegaard og de første højskoler. Det var dengang, den demokratiske udvikling nåede kirkegulvet. Det var dengang, da Grundloven og staten integrerede de moralske kirkelige værdier i hverdagens lovpligtige adfærd for alle: “Ikke stjæle, ikke lyve, ikke begære andres værdier, ikke genere andre og ikke snyde fællesskabet og staten!”

 

Tidligere var Kirkens opgave at opdrage samfundsborgerne til fællesskab, samvær, næstekærlighed og hjælpsomhed. Nu er det hele samfundets opgaver. Kirken beholdt sine hverv om organisering af fælles, kristne højtider, store kirkefester og funktionen som sjælesørger. Men i den samme tidsperiode udviklede danske kirker sig i retning af mere demokrati og tolerance: Der kom kvindelige præster, homoseksuelle vielser og spaghetti gudstjenester samlede familierne i kirkerne.  Også rockkoncerter og gospelkor fik plads under kirkeskibets loft.

 

Men nu, hvor flere stærke religioner har rodfæstet sig i den danske jord, begynder den danske befolkning at stille spørgsmål om religiøs synlighed.  De sidste 150 års oplysningstid har formet den danske befolkning, så de kristne værdier som hjælpsomhed, medlidenhed, tolerance og næstekærlighed allerede fra barndommen er blevet en naturlig del af den daglige adfærd. Derfor kommer mange flygtninge fra muslimske lande her til vores protestantiske land, hvor befolkningen er opdraget til at være venlige, tolerante og hjælpsomme – uden at bære synlige symboler og uden daglige ritualer.

 

Hvilken religiøs tradition er bedst? De synlige og ritualkrævende eller de, som ikke kræver synlighed, men blot viser gode, kristne gerninger?

 

En million danskere er medlemmer af en hjælpeorganisation eller støtteforening. Mine naboer og bekendte samler penge ind til Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. De besøger plejehjem som besøgsvenner, eller flygtningelejre som ”reserve bedsteforældre”. De renoverer gamle skibe og donerer deres tid som frivillige på museer.  De underviser indvandrerbørn i lektiecafeer og organiserer gå- eller cykelture for handicappede – alt sammen uden at få betaling. De bærer ikke synlige kors om halsen eller slår korsets tegn for sig, men de GØR noget for andre – uden at ”vise”, at de tror på Gud.

 

Nogle dyrker en religion, som kræver synlighed og lydighed i hverdagen, mens andre vælger at være gode, moralske mennesker, som en del af deres livsstil – uden at være fanatikere i deres gudsdyrkelse.

 

Jeg er stolt af, at se danskernes guddommelighed i almindelige menneskers gerninger – og ikke i religiøse ritualer og symboler!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…