Voldsom debat på Facebook, efter at en dagplejer efterlod en gruppe børn uden opsyn

foto Facebook

En dagplejer forlader sine dagplejebørn for at gå ind og handle, imens børnene efterlades alene foran butikken ud til en trafikeret vej.

 

Den offentlige gabestok er på overarbejde i sagen om dagplejeren, der efterlod dagplejebørnene uden for en butik i Haderslev.

 

Det hele begynder med et billede af de små dagplejebørn i klapvogn foran en butik. Mere end 2.000 danskere har delt billedet på Facebook, der akkompagneres af billedteksten:

 

”HJÆLP HJÆLP HJÆLP, vil alle dem jeg kender her i Haderslev og omegn ikke dele dette, i håb om at disse børns forældre ser dette! Kender desværre ikke dagplejemor til dem, og hun ville ikke oplyse hendes navn. Hun lod børnene selv stå her i over 10 min, mens hun var inde og handle i butikken. Dem der kender Haderslev ved, at det er en meget trafikeret vej det her med busser osv! Hvad der ikke ses er at den bageste pige til venstre, prøver at trække af med klapvognen. Er selv far til to børn, og er virkelig dybt forarget over dette, dette er simpelthen ikke i orden at lade børnene stå selv, så håber at forældrene ser dette, og får taget hånd om det. Til de ikke skal udsættes for det igen… DEL DEL DEL TAK.”

 

En emsig forbipasserende tager skyndsomt et billede af de små, forladte børn og smider det på Facebook, så folket kan rase ud i forargelse over en hændelse, de ikke aner en pind om. For reelt ved vi jo ikke, hvad der sker. Historien er nu bekræftet fra flere sider, men tænk hvis dagplejeren blot havde stået på modsatte side af bygningen, der er usynlig på billedet?

 

Alle der kun ser billedet, dømmer et menneske til fyring alene ud fra billedet. Advarslen i billedet er desuden lidt sær, for hvordan kan man vide hvem pågældende dagplejer er, når hun ikke er på billedet?

 

Og Haderslev kommune tager åbenbart et enkelt billede på Facebook for den endegyldige sandhed og suspenderer dagplejeren. Senere konkluderer kommunen så, at dagplejeren kan beholde sit job.

 

Fotografen havde mere travlt med at tage forargelsesbilleder end med at redde børnene, der åbenbart var i overhængende fare ifølge ham selv. Fotografen Jesper Otto Bossen opnår allerhøjest, at puste til de fordomme, der er om dagplejen. Hvis han virkelig var åh så bekymret for de små børn, hvorfor skyndte han sig så ikke derover for at passe på børnene? Men han havde tilsyneladende meget mere travlt med at stå gemt i en butik på modsatte side af gaden og tage billeder til Facebook.

 

Jeg får den tanke, at han i forvejen ikke bryder sig om dagplejen og her var der endelig noget, han kunne bruge til at bekræfte sig selv. Jesper Otto Bossen kunne have valgt anderledes, han kunne have kontaktet dagplejeledelsen og han kunne have valgt at passe på børnene, hvis han virkelig troede at de var i fare. Det mest naturlige er vel, at man pr. instinkt staks passer på børn, hvis man tror de er i fare. Men han ønskede åbenbart ikke at passe på børnene, han ville hellere skabe en forargelighedsdagsorden, så vi alle sammen kan mæske os i, hvor gode vi selv er og hvor forfærdelig et menneske pågældende dagplejer er.

 

Så nu hænger dagplejeren til tørre på Facebook i den offentlige gabestok, og bliver ydmyget. Mon Jesper Otto Bossen selv er klar over, hvad han har udsat dagplejeren for?

 

Læs også
Vidner til vold vælger ofte at blande sig

Offentlig ydmygelse er straf af værste skuffe

I USA bruger man offentlige skamstraffe, og det er blevet mere alvorligt at forbryde sig mod moralen, mener forsker.

 

Formålet med skamstraffe – eller shame penalties, som er den engelske betegnelse for straffemetoden – er offentligt at ydmyge gerningsmanden for det, han eller hun har gjort. Det kan eksempelvis ske ved at stå med et skilt på gaden, hvor ens ugerning står skrevet.

 

“Det er én ting at fængsle mennesker på humane betingelser, som det for eksempel sker i Danmark. I den situation bliver man frataget sin frihed på grund af det, man har gjort. Det er en helt anden ting at ydmyge borgere. Når man ydmyger nogen offentligt, sender man et signal om, at individet har en ringere værdi end resten af befolkningen og derfor fortjener denne straf,” siger Raffaele Rodogno. (Kristeligt Dagblad)

 

Han har forsket og analyseret forskellige skamstraffesager. Hans forskning konkluderer, at skamstraffe har en meget negativ effekt på gerningsmanden. Han refererer til et eksempel, hvor en amerikansk kvinde snød sig til dagpenge, selvom hun ikke var berettiget til at få dem. Hun blev af en dommer dømt til at stå foran dagpengekontoret med et skilt med teksten: ‘Jeg snød dig. Jeg snød samfundet. Jeg fik dagpenge, selvom jeg ikke fortjente dem.’

 

”Hun blev dømt til at stå der en dag og fortalte, at hun meget hellere ville have været fængslet i længere tid end at få denne straf. Skamstraffe er pinefulde, fordi vi mennesker er sociale væsener. Det at blive kigget på og angrebet af andres hadeblikke og ord skader din tilværelse og dit sind. Ydmygelse er pinefuldt, offentlig ydmygelse er endnu mere pinefuldt,” siger Raffaele Rodogno. (Kristeligt Dagblad)

 

Offentlige skamstraffe er metoder, der blev anvendt for flere 100 år siden, nu er de tilbage i en moderne udgave i form af sociale medier

Læs også
Der er i den grad brug for en ændring i holdning og adfærd omkring affald hos en betydelig del af landets befolkning

 

Peter Wessel Hansen, der forsker i ære og skam og er ekstern lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, mener, at det at stille sig selv og sine lovovertrædelser til skue for offentligheden minder om de gabestoksstraffe, som man brugte i 1700-tallet.

 

”Skamstraffe var udbredte i 1700-tallet, og man skal ikke se igennem fingre med de sociale konsekvenser og ubehageligheden ved at stå offentligt til skam. Det er en pointe, man har regnet ud for mange år siden,” siger Peter Wessel Hansen. (Kristeligt Dagblad)

 

Haderslev kommune skulle have håndteret sagen på en ordentlig måde og dagplejeren burde ikke have beholdt sig job.

 

Dagplejeren straffes nu hårdt for sin adfærd, der jo ikke var strafbar, imens fotografen faktisk udviser en adfærd, der er langt værre, og i sidste ende vil dagplejeren nok ønske, at hun bare var blevet fyret.

 

En dagplejer MÅ ikke forlade sine børn og må da slet ikke gå ind i en butik, hvor hun ikke kan have dem med. Det mest reelle for alle var naturligvis, at ledelsen valgte at fyre den dagplejer, også fordi hun i fremtiden allerede er dømt af folket, og rygterne om at “Det er hende der, der forlader børnene for at handle” vil florere rundt i byen i mange år.

 

Kommunen burde naturligvis have undersøgt sagen til bunds, inden man tog det drastiske skridt at suspendere dagplejeren, alene ud fra et billede på Facebook. Men alt dette kunne have været ordnet på en ordentlig måde, uden resten af Danmark skulle involveres i det.

Læs også
En mand påtalte tyveri i supermarked – så blev han omringet af syv mænd, som tævede ham

 

https://www.etik.dk/danmark/2014-09-29/offentlig-ymygelse-er-den-nye-gabestok

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…