Retssagen mod Omar El-Husseins venner tog ved retsmødet i dag i Københavns Byret en højdramatisk drejning.
Endnu engang var det gruppens ældste, 31-årige MR, som demonstrerede sin foragt for retten.
Efter en kort pause i formiddagens retsmøde indledte retsformand Marianne Hansen med at sige, at hun var blevet informeret om, at en af de tiltalte kommunikerede med en person på tilhørerpladserne.
Hun understregede, at hvis det skete igen, ville tiltalte og personen, som han kommunikerede med, blive udvist af retssalen.
MR har under hele retssagen har fået adskillige advarsler, fordi han igen og igen forstyrrer retshandlingen. Blandt andet svarer han på spørgsmål, som ikke er stille til ham, men den person som afhøres.
Forsvareren forsøgte at komme sin klient til hjælp ved at fortælle, at kommunikationen angiveligt bare havde bestået i, at MR havde smilet til sin kæreste, der i dag sad tættere på tiltalte, end hun har fået lov til ved tidligere retsmøder.
MR gik amok
Retsformand Marianne Madsen fastholdt imidlertid henstillingen, og så gik MR amok i verbal tilsvining af hende:
“FUCK dig. Du skal sutte min omskårne pik, din so, racisttluder!”
Herefter blev MR eskorteret ud af retssal 60. Senere lod han via en politimand – og endnu en afbrydelse af mødet – retsformanden forstå, at han hellere ville tilbage til cellen end sidde i et andet lokale og lytte.
Kravet blev imidlertid blankt afvist af retsformanden, som oplyste tiltalte og retten om, at han havde pligt til at blive og lytte til retsmødet.
Hun bad anklageren sørge for, at udtalelsen blev ført ind i retsbogen, hvorefter retsmødet fortsatte. Nu uden MR i retslokalet.
Overvågningsvideoer
Igen i dag viste anklager Sidsel Jessen-Klixbyll flere overvågningsvideoer, nogle fra Mjølnerparken, andre fra internetcafeen PowerPlay, hvor Omar El-Hussein og de fire terrortiltalte mødtes adskillige gange i løbet af den 14. februar.
Afhøringen af BH fortsatte, hvor den stoppede for godt en måned siden.
Anklageren kredsede igen om, hvad Omar El-Hussein og BH havde talt om i løbet af de timer de tilbragte sammen. Specielt ville hun gerne vide, om de havde talt om angrebet på Krudttønden: – Hvad synes du om at skyde sådan en tegner. En Muhammedtegner?
Bh:-ingen kommentarer.
Anklager læste op fra en afhøringsrapport fra 20. marts 2015. Ifølge denne havde BH udtalt, at han så det som en provokation. At tegneren fortjente at dø.
Anklager: Mener du det?
BH: – De fortjene at dø, ja. Jeg er sgu ligeglad med, om han dør.
Anklageren ville også gerne vide, hvad BH mente om angrebet ved Synagogen. Tiltalte svarede, at de var uskyldige. “Jeg har selv jødiske venner.
Afhøringen forventes afsluttet i dag. Holder tidsplanen er det MR, som i dag blev smidt ud af retssalen, der skal afhøres.