Der er turbulens i orkanens øje!

Hvis du stikker snuden for langt frem, får du tæv!

Udklippet hænger over mit skrivebord – og det passer. Jeg er fx blevet kaldt ‘børnedræber’ for at skrive om familieplanlægning pga. overbefolkning, og når det drejer sig om energi, vil ikke mange debattere kernekraft, for danske politikere og medier har besluttet, at energi fra vindmøller er bedst!

Jeg fik en dag en mail med kun eet ord: FJOLS

Det var indlysende, hvad den anonyme afsender mente. Han ville give sin mening om en artikel til kende men ikke debattere. To andre telefonerede til mig og skældte ud. De fik luft for deres aggressioner.

Der var engang en shitstorm mod Dirch Passer!

Den folkekære skuespiller Dirch Passer havnede engang på forsiden af en tabloid avis. Han var længe blevet presset af en journalist, der ønskede at vide, hvilken politisk holdning, han havde. Dirch ønskede ikke at blive sat i bås men slyngede så ud: Vent bare til Glistrup kommer til magten!

 

Lars Løkkes underbukser satte medierne i kog!

Det er klogt af skuespillere ikke at sige, hvilken politisk holdning, de har, for ikke at blive sat i bås, men det er jo nødvendigt for politikere, der konstant er udsat for spørgsmål fra journalister, hvis private holdning ofte skinner igennem, fx da man var ude efter Lars Løkkes tøjforbrug.

‘Smykkeloven’ vandrede verden rundt støttet af danske journalister og medier!

Det var mærkeligt, at historien om den såkaldte Smykkelov skulle gå verden rundt, men danske journalister og medier var med til at ødelægge Danmarks rygte. Sagen var, at hvis man selv havde midler, når man ankom til Danmark som flygtning, så kunne man selv betale for sit ophold. Den historie om den lille fjer, der blev til fem høns, kunne H. C. Andersen ikke have fortalt bedre.

Den seneste historie, der har nået verdenspressen, om at skyde mod bådflygtninge har også sat sindene i kog, som om ikke alle vidste, at meningen var varselsskud. Jeg kan godt forstå, at Thyra Frank har fået en taleskriver og en rådgiver i mediehåndtering.

Læs også
Den globale opvarmning bør bremses – hvis muligt, så fremtidige orkaner ikke bliver værre!

I dag kan man næsten blive kaldt racist, hvis man har en flæskesteg i fryseren!

Racismekortet er let at tage frem og bliver ofte brugt til at tryne en modstander. Da alle mennesker er født lige, og vi har ligestilling i Danmark, burde man i stedet gå i dialog og sætte fokus på problemerne. Der er nok af dem!

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…