Sven oplevede befrielsen 4. maj 1945: Her fortæller han noget vigtigt om at være patriot

I går fik jeg besøg af min gode ven gennem mange år. Han er gammel, hedder Sven, og er født i 1929. Han har et lang og indholdsrigt liv bag sig. Han har været gift og skilt flere gange, og har flere børn og børnebørn, men hele livet har han været landmand. Han kender den danske jord og elsker den. Han har dyrket raps, kartofler og andre afgrøder. Hans hænder har store, tykke fingre – en rigtig landmands hænder.

 

Han husker krigen, den tyske okkupation, og det var ham, som var med til at opbygge det danske velværdsamfund i tresserne. Sven siger ikke så meget, men han er et kærligt og ærligt mennesker. Han er meget hjælpsom, og han kan finde på at græde, når vi snakker om krigen i Syrien.

 

Sven bor alene i sit lille træhus, og han laver selv frokost hver dag med et stykke flæskesteg eller sild – og altid med en lille snaps til. Sådan var det også i går. Jeg havde lavet en lille frokost med rugbrød, sildemadder og en ”lille en” til hvert ben – Ålborg Akvavit. Vi sad og snakkede om Danmark, Dansk Folkeparti, flygtninge, Syrien og Kenya. Sven var i Kenya  sidste år i tre måneder. Og for tre måneder siden var han på et højskoleophold.

 

Samtalen drejede hen på spørgsmål om nationalisme og patriotisme. Jeg spurgt Sven, hvordan han fortolker nationalisme, og hvad betyder begrebet Fædreland for ham?

 

Og den gamle, danske landmand sagde til mig:

 

– Irina, nationalismen har jeg set i krigstid under den tyske besættelse. Det var tyskerne, som kommanderede og bestemte, hvordan vi danskerne skulle opføre os. De respekterede ikke vore følelser og traditioner, og dog forhindrede de os ikke i at fejre jul, spise flæskesteg og gå til gudstjeneste. I bund og grund var de også selv kristne dybt i sjælen. Men de tænkte, at de var bedre end danskerne. Sådan er nationalismen – når man tænker, at en nation er bedre end de andre. Og man begynder at bekæmpe dem, som ikke hører til.

 

Han sukkede dybt og sagde til mig:

 

– Forstår du nu, lille Irina? Nationalismen er arrogant og krævende. Nationalister kræver deres særrettigheder og prøver at forandre andre mennesker. De tænker, at deres måde at være på er det eneste rigtige måde.

 

– Og patriotismen? Er det ikke det samme, Sven?

 

Jeg kom ind fra køkkenet med friskbrygget kaffe og en skål med jødekager, som Sven godt kan lide.

 

Læs også
Da 1. verdenskrig skulle mindes, holdt den franske præsident en tale, som var en fornærmelse mod Europas befolkninger

Sven kikkede på mig og sagde:

 

– Tak for dejlig frokost! Og fint med kaffe – jeg kan godt lide den med mælk, husker du nok?

 

Jeg bragt mælken, og Sven begyndte at snakke igen:

 

– Jeg forstår patriotismen, som kærlighed til mit fædreland – til Danmark. Vi siger ikke, at vi danskere er bedre end andre, men vi elsker vores lille land, elsker vore traditioner, dansk hygge, juletræet, kirken, Dronningen og højskolerne. Flere generationer har skabt det Danmark, som jeg elsker, og som jeg også har bidraget til at opbygge hele mit liv. Dette land vil jeg gerne give videre til mine børn og børnebørn.

 

Han drak lidt kaffe og spiste flere jødekager.

 

– Ja, jeg vil fortælle dig en ting, lille Irina! Det er meget nemt at ødelægge gamle traditioner, gamle skikke og gammel kultur – kig på den blodige krig i Syrien! Men hvem skal genopbygge Syrien igen, hvis alle flygter til Tyskland og Danmark? Jeg vil aldrig forlade mit elskede Danmark, og jeg vil give mine danske traditioner videre til de kommende generationer.

 

Læs også
Det venstreorienterede DR overrasker med initiativ, der styrker nationalfølelsen

Han var tavs for et stund, bagefter kiggede han på mig og sagde:

 

– Jeg er patriot! Jeg elsker mit Danmark, og jeg vil forsvare mit land og mine værdier, hvis nogle vil komme og kræve, at jeg ikke må pynte juletræet for mine børnebørn.

 

Han drak den sidste kaffe, hentede sin jakke og kørte hjem til det lille træhus ved siden af søen.

 

Og jeg tænkte bagefter: Hvor mange patrioter er der i Danmark? Hvem skal forsvare de danske værdier i fremtiden? Og hvem er nationalister, som siger, at de er bedre end andre og stiller ekstra krav?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…