“Den danske pige” er noget helt særligt – her der det, jeg har set i de 25 år, jeg har boet i Danmark

Colourbox

For nylig så jeg en udstilling på Arken med min gode veninde. Vi så Gerda Wegners værker og billeder. Udstillingen inkluderede også en billet til den amerikanske film “The Danish Girl” – med bl.a. smukke billeder fra Nyhavn, lange, sensuelle dialoger mellem Gerda Wegner og hendes mand/elsker igennem hele livet Ejnar/Lilli Elbe. I filmen så vi Vejles melankolske landskaber med  “bjerge”, som var filmet i Norge.

 

På vejen hjem fra Ishøj mod København, diskuterede vi  hvem “Den danske pige” egentlig var/er? Vi var ikke enige om alt, men for mig var det vigtigt, at jeg selv fik defineret og forstået, hvad der ligger bag ved begrebet “Den danske pige”, og hvem hun er i vores, moderne tid.

 

Efter en god nats søvn og en kop espresso med mælk tog jeg min IPad frem og begyndte at formulere mine tanker i ord og sætninger. Jeg er ikke selv “Den danske pige” – men jeg har kendt ”hende” i 25 år. Jeg har studeret og observeret hende på skoler, i forretninger, på gader og når hun dyrker sport i fritiden. Jeg er fascineret af hendes frihed, frisind, åbenhed og elegance på en helt naturlig måde.

 

Jeg har mødt hende på TV-skærmen, i reality shows og i Folketingssalen. Jeg har set hendes måde at sætte hår på – naturligt, men med en lille gnist af forførelse. Hun er på forsiden af det franske “Vogue” og det amerikanske “Cosmopolitan”. Hun ammer sit barn på cafeer og på offentlige steder. Hun ”soler” sin magre, lyse, langlemmede krop på græsplæner i byens parker, og hun er ikke genert, hvis hun er lidt ”rund”.

 

Hun har langt, velplejet hår, som flyver omkring hende, når hun kører på cykel, og håret bliver kortere og kortere med alderen. Hun følger ikke moden slavisk, men prøver selv at starte på “nye trends”. Hun kan ikke lide at pynte sig for meget, og make-up’en virker diskret – men frisk.

 

Hun gifter sig af kærlighed – og ikke nødvendigvis med en mand. Hun bliver skilt igen, hvis det føles mere rigtigt. Hun kommer ofte selv fra et skilsmissehjem – eller måske en misbrugsfamilie, og hun er meget åben overfor mange af de nye ting, som verden tilbyder moderne mennesker.

 

Hun prøver at drikke sig fuld allerede som trettenårig, og  har sin sexdebut som fjortenårig. Hun kan ikke tvinges til at gå i kirke, men vil gerne studere teologi og blive præst – eller præstinde, og hun elsker at deltage i bryllupper og fester.

 

Hun står for ligestilling og kæmper for, at manden også skal have barsel og gå tur med barnevognen, men samtidig længes hun efter “en rigtig mand” i sit liv. Hun er fræk, morsom og humoristisk, men er også melankolsk og har tendens til depression i den mørke tid. Hun elsker at spise lagkage og is, men kaster også det hele op igen, hvis hun synes, hun er “for tyk”.

 

Hun rejser verden rundt og prøver alt, hvad der er sjovt og spændende, men er også fornuftig, ansvarlig og kæmper for en “bedre verden”. Hun har få, udvalgte veninder, men til gengældt har hun dem hele livet.

 

Hun ønsker sig børn, men ikke nødvendigvis med en mand. Hun er livsnyder og ved, hvordan man bedst “hygger” sig. Hun danser, klæder sig ud til karnaval, synger gospel, dyrker kampsport, skriver mad-blogge og blander sig i politiske debatter. Hun er aktiv hele livet, og kan se sig selv i rollen som statsminister, politichef eller nationalbankdirektør. Hun elsker forkælelse og går til massage, livsstilsmesser og nogle gange til healer. Hun kender til tarotkort, men spiller ikke hasard – hun bruger penge på sig selv og sine nærmeste, men tager også stor del i frivillige hjælpeorganisationer.

 

Læs også
Dannebrog: Folkets flag og et nationalt symbol – en bog skrevet med et varmt, dansk hjerte

Hun kunne blive en berømt forfatter eller skuespiller, skrive digte og vinde OL-guld. Hun er nogle gange indlagt på en psykiatrisk afdeling, og hun bruger lykkepiller, dildoer og vibratorer.

 

Hun er én af “De danske piger” – med stort D.

 

Hun gifter sig med mænd, som i virkeligheden ønsker at blive kvinder, men hun forkaster ham / hende ikke –  og  elsker ham/hende fortsat. Sådan er “Den danske pige” anno 2016.

 

Postscriptum.

 

Sammen med billetten til udstilling fik vi en brochure om Arken, og i den var der et lille “drejehjul”, som viser, hvor mange forskellige nationaliteter der bor i Ishøj Kommune. Det viser sig, at der i år 2016 er mennesker fra 113 forskellige lande, hvilket er lidt mere end 30% af befolkningen i denne kommune.

 

På udstillingen og i filmsalen var der ikke én eneste kvinde “med tørklæde”. Måske får de en dag øje på Arken og udstillingen om “Den danske pige”. Men måske er de ikke interesseret i at vide, hvem “Den danske pige” er – og hvordan hun lever sit liv.

 

Læs også
En guide til Grundtvig

Jeg takker Arken for en enestående oplevelse og ønsker, at “Den danske pige” fortsat vil eksistere om hundrede år.

 

Billede fra brochuren “Kunst i sollys”

 

 

Belbooks for Easy Living

www.belbooks.dk

www.belbooks-ru.com

www.belbookstoday.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…