Jo mere du ved, desto bedre rustet er du til en given opgave. Det er uanset om vi taler skoleopgaver, arbejdsopgaver eller helt generelle sociale sammenhænge. Jo mere du ved, desto bedre rustet er du til en hvilken som helst given opgave. Derfor er god data, et vigtigt skridt på vejen mod kommerciel succes.
Centralisering af data
Hvis vi tager de kommercielle briller på, er data nødvendigt i forhold til at kunne segmentere os selv og kunderne, med henblik på at målrette varer, ydelser og/eller tjenester til de, som er mest tilbøjelige til at købe. Dette gøres typisk via et såkaldt CRM-system, hvor virksomheden lagrer al relevant data vedrørende kunder og interessenter. Og jo mere data, desto bedre. I hvert fald hvis man forstår at bruge sin data korrekt. Det kan et CRM-system ikke gøre for dig, men det kan dog hjælpe dig med at selektere de kunder og kontakter, som bedst matcher dine specifikke krav.
Et CRM-system er ikke raketvidenskab, men derimod et simpelt system, der centraliserer alle data og organiserer dem, så virksomhederne kan drage nytte af de tilgængelige oplysninger.
Du afslører alt om dig selv på Facebook
Hvis du har en profil på det sociale medie Facebook, er du faktisk aktiv bidragsyder til det, man godt kan betegne som et kæmpe CRM-system. Facebook har nemlig valgt at lade deres brugere gøre al arbejdet i forhold til at tilføje, redigere og vedligeholde data. Og vi gør det alle sammen.
Hver gang du f.eks. skifter civilstatus, bopæl, arbejdsplads eller lignende, er det jo nærliggende at dele det med venner og bekendte via Facebook, og bum – så har du tilføjet, redigeret eller vedligeholdt eksisterende data om dig selv som menneske og som forbruger, og det kan alt sammen have indflydelse på de reklamer, du får i dit Facebook-feed. Hvis du f.eks. flytter fra Århus til København, og ændrer din bopæl på Facebook, vil du sandsynligvis ikke længere se de lokale reklamer for Århus-basserede firmaer, men derimod københavnske pendanter, der på baggrund af din øvrige adfærd på Facebook, kan målrette markedsføringen direkte mod dig.
Hver eneste gang du trykker ”synes godt om” på et billede eller ”liker” en specifik side, er du med til at lægge brikker i et kæmpe puslespil, der i sidste ende kan tegne et ret præcist billede af hvem du er som forbruger, og hvilke produkter der vil appellere mest til dig. Og det er bl.a. derfor, at vi ikke nødvendigvis får de samme sideforslag, bannerreklamer og statusopdateringer i vores individuelle Facebook-feeds.
Din data er beskyttet, men tænk dig om
Nogle får myrekryb, når snakken falder på persondata, men det er der ikke nogen grund til. Din data er beskyttet af persondataloven, der helt specifikt konkretiserer hvilke data der må videregives og hvilke der er strengt fortrolige og som ikke må videreformidles (læs: sælges) til andre.
Men som altid er den sunde fornuft det vigtigste i den digitale verden. Lad som hovedregel være med, at dele ting på Facebook, som du ikke ønsker at delagtigøre resten af verden i. Du kan ganske vist skjule dine opslag for folk, der ikke følger dig, men alt hvad du skriver på internettet, bliver på internettet.