Kolding kommune har købt og istandsat 2 huse, så kommunen kan imødekomme flygtningenes retskrav på en anstændig bolig.
Men flygtningene vil ikke bo i kommunens huse, fordi de ligger for langt fra byen. Ifølge kommunen har flygtningene oplyst, at de flytter ind hos venner og familie.
Koldings borgmester forstår det ikke.
”Det er bekymrende, at vi har flygtninge, som jeg troede havde et akut boligproblem, der bliver så kræsne, at de selv vil bestemme deres adresse. Hvis de næste ti også siger nej, så er der en større overordnet diskussion, vi skal tage i det her land om flygtninges forventninger. Jeg troede med alt respekt, at de kom fra flygtningelejre og fra et krigshærget Syrien. At man så siger nej til en anstændig bolig – det virker for mig helt ude i skoven,” siger borgmester Jørn Pedersen (V).
Og Koldings borgmester bakkes op af folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S), som selv er fra Kolding.
”Danmark og danskerne strækker sig for øjeblikket langt for at hjælpe de mennesker, der flygter fra Assads tøndebomber og ISIL´s terror. Det synes jeg er ansvarligt og fornuftigt, men jeg bliver, ligeså vel som borgmesteren, rasende, sur, vred og skuffet, når flygtninge siger nej til en bolig som har en glimrende stand, men som ikke ligger lige midt i byen. Det er svært at forstå, at vi ender i den her situation,” siger han til Tv Syd.
Christian Rabjerg Madsen vil ikke ændre på flygtningenes retskrav til en bolig, men han ønsker at ændre lovgivningen så flygtningene ikke kan sige nej til en bolig, for eksempel fordi den ligger udenfor bymidten.
Kræsne flygtninge
Der er sikkert mange forskellige årsager til, at flygtningene siger massivt nej til kommunens boligtilbud. Men uanset årsag, er det nyt, at flygtningene insisterer på selv at ville bestemme, hvor de vil bo.
Før i tiden var flygtningene overvejende glade for overhovedet at blive taget godt imod, uanset om de blev placeret i mindre landsbysamfund. Nogle flyttede godt nok væk, når integrationsperioden var ”udstået”, men en del faldt til og blev godt integreret.
De, der flyttede, rykkede ofte til de store byer, hvor de bosatte sig i parallelsamfundene, hvor flertallet deler kulturbaggrund og hvor de fleste er muslimer.
Flygtningene i Kolding foretrækker formodentlig også at bo i et parallelsamfund, eller i hvert fald blandt andre muslimer.
Boligreglerne
10 ud af 10 flygtninge sagde nej til kommunens tilbud. Ifølge kommunen ville de hellere bo hos familie og venner.
Ifølge lejeloven er der loft over, hvor mange personer der må bo i en lejlighed. Der må således kun bo to personer pr. værelse. 5 mennesker i en toværelses er altså ikke tilladt.
En undtagelse er et par, som får børn efter at de har overtaget et lejemål.
Som reglerne er nu, skal kommunen tilbyde flygtningene en passende bolig. Samtidigt er der loft over, hvor meget kommunen må opkræve flygtningene i leje. Hvis lejen inkl. forbrug overstiger 2.150 kr., er kommunen nødt til at betale differencen.
Kræsne flygtninge og parallelsamfund
Når flygtningene siger nej til en anvist bolig, stopper kommunens ansvar.
Men for det første er det jo et problem for en kommune, der investerer i boliger til flygtninge, hvis disse boliger ikke bliver benyttet.
For det andet virker det stærkt provokerende, at flygtninge, der skulle forestille at komme fra dyb nød, begynder at kræve det ene og det andet.
For det tredje kan ingen kommune være interesseret i, at flygtninge klumper sig sammen i parallelsamfund. Det er ødelæggende for ethvert forsøg på integration.
Så det er ikke svært at forstå, at Koldings borgmester reagerer.
