I 1988 udkom Salman Rushdies ’ De Sataniske Vers’, som kostede ham en dødsdom udstedt af Irans regering. Nu 28 år senere er Rushdie stadig i live. Derfor har Iran forhøjet dusøren på Rushdies hoved i håbet om, at en rettroende muslim finder krumsablen frem og får opgaven udført.
Dette forløb viser klart og enkelt, at Islam hævner alt og tilgiver intet. Dette har forfatterinden og journalisten Helle Merete Brix måttet erfare efter, at hun som formand for Lars Wilks Komiteen blev centrum i attentatet på Wilks i Krudttønden på Østerbro i København den 14. februar 2015, hvor filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt og flere politifolk såret.
Helle Merete Brix har skrevet en intens beretning om begivenhederne i og omkring Omar el-Husseins feje angreb på uskyldige mennesker.
Bogen med titlen ’ Gud og Profeten tilgiver ikke’ er en intens, flimrende – nærmest filmisk – fortælling om selve angrebet, men i høj grad også om, hvordan Helle Merete Brix må se sit liv knuses som en vase tabt på gulvet.
Hvordan reagerer man? Hvordan samler man skårene op og får den klinket? Er der overhovedet en vej tilbage eller frem til et normalt liv?
Bogen er komponeret som en kalejdoskopisk række af sceneskift i forfatterens liv efter attentatet. Det giver en levende og facetteret fortælling om rædsel og angst. Men også om stædighed og håb og en viljestærk tro på, at der skal være et liv efter nærdødsoplevelsen på Krudttønden.
Den er også fortællingen om mennesker, der modigt står ved deres idealer og om andre mennesker, der resignerer og lusker ind i tusmørket.
Helle Merete Brix er forfatter til flere bøger og mange artikler om den ekspanderende arabiske kulturs aggressive og frihedsfjendtlige træk. Hun har klarlagt Islams dystre sider i bøgerne ’I Krigens Hus’ og ’ Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa’. Indtil attentatet i Krudttønden har Brix båret sin trusselsbyrde med værdighed.
Hun er kendt som en glad og robust kvinde, og det er derfor hjerteskærende at læse, hvordan den ellers muntre Helle Merete nu ligger angstfyldt om natten i sin lejlighed og hører efter lyden af trin på trappen og raslende indbrudsværktøj. Først ud på den lyse morgen tør hun falde i søvn.
Bogen er også beretningen om en kvinde, der ikke giver op over for angst, modløshed og svigtende venner. Helle Merete Brix gør det rigtige. Hun sørger for at komme i arbejdstøjet, hun rejser og skriver. Hun arrangerer nye møder i Lars Wilks Komiteen. Hun kommer ud blandt mennesker.
Hun udvider sit netværk. Brix samler møjsommeligt og stædigt skårene op af det liv, der engang var, men som alligevel ikke kommer tilbage. Det ved Helle Merete Brix godt, og har sigende valgt et trusselsbrev som titlen på denne velskrevne og medrivende bog om angrebet på friheden, demokratiet og retsstaten, som attentatet på Krudttønden og senere Synagogen i Krystalgade i virkeligheden var.
Trusselbrevet meddelte Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen (bestyrelsesmedlem i Lars Wilk Komiteen), at Gud og Profeten tilgiver ikke, og at Helle Merete og Uwe Max Jensen vil blive likvideret inden udgangen på 2015.
Lad mig slutte med et citat fra bogen: Lige nu er det nytårsaften og jeg sms’er til Uwe: ” Du ser, at vi ikke blev dræbt. Godt nytår” Uwe svarer: ” ja, men det islamiske nytår slutter først om en uge!”.
Som ayatollah Khomeini yndede at sige: ” I Islam er der ikke plads til humor”. Det er der heldigvis i Helle Merete Brix. Derfor får hun sit liv tilbage.
