Angela Merkel er ikke længere Europas leder – hun flagrer rundt og bygger luftkasteller, mens andre handler

Tysklands forbundskansler Angela Merkel besøgte mandag Tyrkiet. Her forsøgte hun at få den aftale om asylansøgere, som EU har indgået med Tyrkiet, til at virke.

 

Foreløbig har aftalen fra november sidste år slet ikke fungeret. Og der er grund til at være meget skeptisk over for, hvad den egentlig bliver til.

 

Men Merkel har satset alt på denne aftale. I hendes univers er det først og fremmest Tyrkiet, der skal redde EU fra at bukke under for asylpresset.

 

Andre lande går uden om Merkel

Mens Merkel taler og drømmer om Tyrkiet som EU’s redning, har en række EU-lande nu taget sagen i egen hånd uden om den tyske kansler.

 

De er gået i gang med at hjælpe Makedonien og Bulgarien med at lukke af ved disse landes grænse mod Grækenland.

 

Grækerne har nemlig ikke styr på noget som helst i forbindelse med asylstrømmen. Asylansøgerne bevæger sig fuldstændig uhindret gennem landet og videre op gennem Europa.

 

Det vil en stribe lande nu sætte en stopper for. De vil hjælpe især Makedonien med at standse asylstrømmen, der kommer fra Grækenland. Makedonien bliver så at sige EU’s fremskudte grænseforsvar, selv om landet faktisk ikke er medlem af EU.

 

I spidsen for denne aktion står Ungarn, som er det EU-land, der har vist størst beslutsomhed over for asylkrisen.

 

Angela Merkel er ikke længere Europas leder – hun flagrer rundt og bygger luftkasteller, mens andre handler.

 

Den tyrkiske fiasko

Læs også
Tyskland: En “latent følelse af utryghed”

EU’s aftale med Tyrkiet går ud på, at tyrkerne skal bremse den enorme asylstrøm fra Tyrkiet til Grækenland. Asylansøgerne fra især Syrien skal blive i Tyrkiet.

 

Til gengæld skal Tyrkiet have 22-23 mia. kr. af EU. Derudover skal Tyrkiet bringes tættere på et EU-medlemskab, og der skal indføres visumfrihed til EU for tyrkiske borgere.

 

Foreløbig har planen været en fiasko.

 

Trods vintervejr er der bare siden nytår kommet 68.000 asylansøgere fra Tyrkiet til de græske øer (Jyllands-Posten). Den Korte Avis har tidligere beskrevet, hvor frit menneskesmuglerne stadig kan operere fra de tyrkiske kyster.

 

Tyrkiet holder måske igen, fordi de endnu ikke har modtaget pengene fra EU. Men der er i det hele taget stor usikkerhed om, hvor meget Tyrkiet egentlig vil levere, når det kommer til stykket.

 

Risikoen er ganske klart, at EU giver Tyrkiet nogle håndfaste og problematiske indrømmelser, mens tyrkerne nøjes med små taktiske modydelser og vævende løfter – og så fortsætter med at lade masser af asylansøgere komme til Europa.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Endnu en skrivebordsplan

Men Merkel har lagt hele sin prestige og alle sine forhåbninger i denne aftale med Tyrkiet. Hun holder fast i, at den er løsningen, selv om hun reelt ikke har meget at have det i.

 

Nu har hun sammen med den hollandske regering udkastet en ny plan. Man skal foreslå Tyrkiet, at det skal tage bådflygtninge tilbage fra Grækenland. Til gengæld skal EU-landene love at aftage 300.000 asylansøgere fra Tyrkiet.

 

Disse 300.000 skal så fordeles efter en fælles nøgle mellem EU-landene. Den fælles fordeling af asylansøgere inden for EU er én af Merkels kongstanker, som blankt bliver afvist af en stribe EU-lande.

 

Mage til skrivebordskonstruktion skal man lede længe efter. Den bliver lanceret, uden at den er drøftet i kredsen af EU-lande.

 

En grænse for EU

Medens Merkel bygger luftkasteller med Tyrkiet i hovedrollen, har andre EU-lande et langt mere realistisk syn på tingene.

 

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

De konstaterer, at EU’s ydre grænser er hullede som en si. Derfor koncentrerer de deres indsats om at få opbygget en ny grænse for EU, der kan fungere. Den skal så placeres i Makedonien og Bulgarien.

 

Tysklands nære naboer Østrig støtter denne plan, der har Ungarn som drivkraft. Ungarn, der ellers blev skældt hæder og ære fra, da det som det første land besluttede at værne sin grænse.

 

Tyskland synes at acceptere planen, men satser stadig på alliancen med Tyrkiet.

 

Brug for en ny kansler

Den danske regering bør give sin helhjertede støtte til dette eneste seriøse forsøg på at skabe en form for ydre grænse, der kan forhindre en fortsat massiv asylstrøm op gennem Balkan. Der kan blive brug for at lave lignende barrierer andre steder.

 

Men foreløbig ligger den danske regering lavt. Formentlig fordi den er bange for at støde Merkels Tyskland.

 

Spørgsmålet er så, hvor længe Merkel og hendes luftkasteller tegner Tyskland.

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

 

Både Tyskland og EU har brug for en ny kansler i Berlin.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…