Uffe Elbæks parti: Alternativet – Et venstreradikalt marxistisk parti

Uffe Elbæk udtaler i et interview til Jyllands Posten den 24.12 2000 om sin fortid.

 

“Dengang var jeg dybt politisk engageret både som venstrefløjsaktivist og boligaktivist. Jeg var medlem af BOML. Det stod for Bolig-Marxister-Leninister og var skam dybfølt nok, selvom man i dag må grine af bogstavkombinationen. Ikke overraskende læste jeg Mao’s lille røde, gik til studiekredse og syntes, at Albanien var det store lys i åbenbaringen. Og da DKP og DKU var de mest engagerede partiforeninger op til EF-valget i 1972, besluttede jeg mig for at melde mig ind i DKU”.

 

Hertil skal nævnes at Albanien var et af Europas værste diktaturer under den stalinistisk inspirerede Enver Hoxha, hvor undertrykkelsen og fattigdommen var enorm. Hvilket alt sammen var veldokumenteret tilbage i 70’erne, men som alligevel ikke afholdt Uffe Elbæk fra at være en kommunist med Albanien som forbillede.

 

I dag skrive Uffe Elbæk på sin egen facebook profil.

 

“Helt tilbage fra min tidligste ungdom har jeg været politisk aktiv og brændt for større social retfærdighed, kulturel mangfoldighed og at verden er større end Danmark. Var i midt-80’erne med til at grundlægge den århusianske kulturorganisation Frontløberne og seks år senere iværksætteruddannelsen KaosPiloterne”.

 

En noget pyntet selvopfattelse af hvad han egentligt stod for dengang.

 

Alternativet udsender en masse signaler og tomme ord omkring hvad de egentlig står for, som f.eks. empati, anderledes, ny tænkning, mod, bæredygtigt, kærligheds energi, ny politisk tone, ydmyghed og et eller andet hippieagtigt.  Men for at få en forståelse, for hvad der egentligt ligger bag, så bliver man nødt til at høre hvad den tidligere kommunist Uffe Elbæk udtaler på Alternativets Årsmøde.

 

Uffe Elbæk identificerer problemet i samfundet som den Neoliberale økonomi, som æder naturen og hjerter op. Selve betegnelsen den Neoliberale økonomi er lidt noget vrøvl, og dækker i virkeligheden over en alm. økonomi med frie markedskræfter. Hvilket man i gamle dage ville have kaldt for kapitalisme, men det ord kan Uffe Elbæk ikke bruge, for så vil Alternativet meget hurtigt tabe luft under vingerne. Tankegangen ligger i forlængelse af Marx ideer om at det kapitalistiske samfund undertrykker mennesket, samt studenterbevægelses videreudvikling af Marx ideer om at kapitalismen også ødelægger naturen.

 

Han definerer 3 hovedområder, som vil være i fokus for Alternativet.

 

Klimakrisen

Empatikrisen

Systemkrisen

 

Hvorfor er disse områder vigtige og hvad dækker de egentlig over? For at forstå det bliver vi nødt til at tage et kig Frankfurterskolen, som var gruppe marxistiske tænkere der fik stor betydning for studenterbevægelsen. Og i dag er det reelt en selvstændig marxistisk retning inden for venstrefløjen, som ofte bliver betegnet New Left. Selv kalder de sig oftest for progressive.

 

Et af Frankfurterskolens vigtigste bidrag til venstrefløjen, var ændringen fra at arbejderklassen var den eneste offer gruppe, som skulle befries fra kapitalismen, til at omfatte en koalition af offergrupper (special interessegrupper). Da arbejderklassen fra og med 50’erne i stigende grad, begyndte at afvise venstrefløjen, da var man desperat på jagt efter nye grupper som kunne blive nye baser for den revolutionære kamp. Således begyndte man at mobilisere og alliere sig med etniske grupper, seksuelle minoriteter, kunst og kultursektoren, feminister, klima fanatikere osv. Disse områder bliver til en koalition af special interesseområder, som er vigtige magtbaser, der er afhængige af direkte økonomisk støtte fra staten. En økonomisk støtte som venstrefløjen er garant for. Og som modydelser støtter disse grupper venstrefløjen direkte ved at stemme på dem og i form af at de er leveringsdygtige mht. aktivister.

 

Klimakrisen er således bare en indikation for at man vil støtte lang flere statslige arbejdspladser indenfor hele klima industrien. Her kommer alle Alternativets venner ind og får arbejde.

 

Empatikrisen er ifølge Uffe Elbæk de problemer der kommer med den Neoliberale økonomi (Kapitalisme). Blandt andet nævnes marginalisering og opdeling af vindere og tabere. Klassisk marxisme prædiker overklasse imod underklasse og løsningen er det klasseløse samfund. Uffe Elbæk kalder det bare for vinder imod tabere, og ser det som et stort problem, at der er vinder og tabere i et samfund.

 

Systemkrisen er de problemer som markedskræfterne, det offentlige og frivilligheden ikke kan løse. Hvilke helt konkrete problemer han har i tankerne svæver lidt i det uvisse. Men som løsning nævnes: Socialt innovationsmiljø, nytænkning, velfærdssamfundet 2.0, nye virksomhedstyper og ny samfundsforståelse. Som reelt set bare er en masse buzzwords for at skabe nogle flere offentligt sponsorerede arbejdspladser. Politikområderne der f.eks. dækker solenergi, genbrug, roadpricing, pantsystem, leje i stedet for eje, 100% økologisk landbrug og reform af banker/finans, vil medføre nye privatejede virksomheder, “som gør verden bedre” ifølge Uffe Elbæk. Men det er en udbygning af statens kontrol over samfundet, da alle disse virksomheder er afhængige af statsstøtte. Ligeledes vil alle disse projektmagere i de nye forretningsområder gå hen og blive endnu et politisk bagland for venstrefløjen.

 

Der bliver snakket meget om innovation, men innovation er ikke noget der opstår via statslig styring. Tværtimod, jo mere staten blander sig udenom dette område med regler, skatter, bureaukrati osv., jo bedre og nemmere er det for iværksætterne. Alternativet vil i stedet blande staten meget ind i denne proces.

 

Til sidst afslører Uffe Elbæk sit rigtige jeg, hvor han starter med at kritisere den nuværende Venstre regering. “En regering der gør alt det forkerte”. Han er en total modpol til Venstre, og derfor ligger Alternativet ikke i centrum af dansk politik.

 

Vi kommer aldrig til at pege på en forhandler fra den borgerlige blok”. Fjendebilledet er klart. Der er ikke meget kompromis eller nytænkning her. Uffe Elbæk er i krig med kapitalisterne på højrefløjen.

 

Det parti vi har haft de mest seriøse og spændende diskussioner med de sidste 10 måneder er Enhedslisten”. Kan det efterhånden komme som overraskelse at Alternativet er Enhedslisten version 2.0. Men det bliver værre endnu.

 

Frisk progressiv stemme” og “venlig revolution” er ting Uffe Elbæk nævner som målsætninger. Hvordan bliver en revolution i det hele taget venlig?

 

Vi vil kickstarte en venlig revolution”. En revolution er som regel forbundet med massiv omfordeling af goderne i samfundet. Så mon ikke at Uffe Elbæk mener at han vil starte en revolution i det offentlige forbrug, således at der skal flere penge til alle vennerne i kulturlivet, klima sektoren og alle de andre special interessegrupper, hvis magtbaser holder venstrefløjen i live. Selvom Uffe Elbæk officielt i medierne snakker om mindre stat, så er der intet i Alternativets program der indikere en mindre stat.

 

I et Clements Kjersgaard show i 2015, da udtalte Uffe Elbæk ligeledes at “Lige samfund er gode samfund”. Dette er hele grundstenen i socialismen, nemlig at vi alle skal være lige.

 

Usma Ahmed, som var et tidligt medlem og integrationsordfører i Alternativets tidlige fase, hvor hun på trods af sin indvandrerbaggrund, udtalte sig kritisk omkring indvandringen og ønskede en markant stramning. Hun fik hurtigt mundkurv på og blev frataget sit ordførerskab, samt forlod kort tid efter Alternativet. Hende forbrydelse var at gå imod den etniske special interessegruppe, hvilket er et utilgiveligt på venstrefløjen, da det er et brud på deres doktrin om fortsat udbygning af den etniske special interessegruppe. Denne strategi bliver kamufleret med ideen om det multikulturelle samfund og alt muligt godheds snak om at hjælpe “flygtninge” (immigranter), men reelt set er det den seneste utopi fra de venstreradikale. Og som ender der hvor alle de andre venstreradikale utopier er endt, nemlig i det totalte sammenbrud af et samfund.

 

En anden ting der lugter slemt af venstreradikal tankegang er hele dyrkelse af den “store leder”. Lederen der er noget fantastisk og specielt, hvilket de nye disciple i Alternativet sikkert tænker. En overskrift i Berlingske “Uffe er gud” beskriver bedst holdningen. Det er en strategi mange venstreradikale leder har forsøgt sig med, lidt ligesom i gamle dage med de kommunistiske folkeforfører, som konsekvent blev skildret som kloge, gode, fantastiske, osv. Senest i Danmark var der en bølge omkring Villy Søvndal, der faktisk resulterede i at SF høstede gode resultater, som følge af hans oppustede popularitet. Medierne spiller enormt meget med på at gengive dette gudeagtige billede af  “lederen”.

 

Nu gør Uffe Elbæk det samme, og folk kommer væltende og for at være med, fordi det er så fantastisk at være med og lederen er bare så speciel. Det er et trick der mobilisere vælgere, der bliver piftet op af medierne og kulturinstitutionerne, som også i stor grad er i lommen på det enorme klient samfund, med alle dets special interessegrupper. Negativ behandling af “guruen” ser man meget lidt af. Og når f.eks  Clement Kjersgaards, med sine dybdegående spørgsmål, som “punkterer” Uffe Elbæk’s gudestatus, så bliver Uffe Elbæk sur og boykotter programmet. Som om at han er hævet over hvad andre politikere skal finde sig i og forestillingen om den “store leder” ikke må lide alt for meget overlast.

 

Men bortset fra denne episode, så fortsætter mediernes positive særbehandling af Uffe Elbæk, og jeg har jeg indtil dags dato, ikke fundet tegn på at Uffe Elbæks kommuniske fortid og hans Enver Hoxha tilbedelse, har været behandlet af nogen steder af medierne.

 

Samlet set kan man kun betegne Alternativet, som gammel vin på nye flasker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…