Vin til vildtsæsonen

Eftersommeren står i jagtens tegn, og de fleste vinudbydere har et godt bud på en eller flere vine, som smagsmæssigt passer fint til vildt.

 

Blandt medlemmerne af Den Korte Avis’ vinpanel har Skjold Burne f. eks. udvalgt en vin fra Norditalien som ”Årets jagtvin”, og på Jysk Vins hjemmeside finder man en række opskrifter, der er relateret til vildtsæsonen og forsynet med forslag til en vinøs ledsager.

 

Boblevin

 

Bodega Can Petit, Cava Brut Rosado, Espiells, Sant Sadurni de Anoia, Penedes, Spanien – Normalpris 89,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr.

 

Bodegaen er en lille såkaldt boutique vingård, som laver mousserende vin – på spansk Cava. Espiells er det højeste punkt i hele Penedes Regionen, og den høje beliggenhed betyder langsommere modning af druerne, der bliver mere syreholdige. En yderst behagelig tør Rosé med bobler.

 

Importør: Theis Vine, Skovlunde.

 

Rødvin

 

Azienda Montemajor, 2012 Mammasantissima, Primitivo di Manduria DOC Riserva, Apulien, Italien – Normalpris 249,95 kr. – Tilbudspris 159 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er produceret af kometen blandt syditalienske vinmagere, Mario Ercolino, og er blevet modtaget af italienske vinanmeldere med 97 point af 100 mulige. Druerne har vokset på vinstokke med en gennemsnitsalder på 125 år, og det giver en vin med overordentlig saft og kraft.

 

Læs også
Unge kultvine fra Argentinas højslette

Importør: Andrup Vine, Esbjerg.

 

Marchesi Antinori, 2012 Villa Antinori, Chianti Classico DOCQ Riserva, Firenze, Toscana, Italien – Normalpris 209 kr. – Tilbudspris 189 kr.

 

Navnet Antinori borger for kvalitet, og når det optræder på en etiket, kan man være sikker på at få creme de la creme i glasset. Denne udgave er fremstillet på 100 pct. Sangiovese druer, og duften i næsen er et koncentrat af hindbær og blåbær, og i munden fornemmes en perfekt balance mellem frugt, syre og fad.

 

Importør: Vinens Verden, Odense S.

 

Bodegas Asenjo & Manso, 2010 Silvanus Crianza, Ribera del Duero DO, La Horra, Spanien – Normalpris 199 kr. – Tilbudspris 129 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Læs også
Verdensberømte Jordan B. Peterson: En sand intellektuel giver 12 leveregler, som modvægt til kaos

Vinen, der er fremstillet på 100 pct. Tempranillo druer fra 30 til 80 år gamle vinstokke, betegnes af producenten som en ren blockbuster, som med sin intense smag af mørke bær nærmest slår én omkuld ved første mundfuld. Oplevelsen er flot og varer ved i en lang, lang eftersmag.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Casa Lapostolle, 2012 Canto de Apalta, Rapel Valley, Chile – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Canto er en fremragende blanding af 28 % Carmenère, 27 % Cabernet Sauvignon, 24 % Merlot og 21 % Syrah. Denne sammensætning af håndsorterede druer giver en bragende god symfoni af smagsindtryk i munden. Prøv den sammen med dyrevildt eller til en farseret fasan.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Læs også
Julegaveideen til fætter Torkel

Agricola La Biòca, 2013 Zabalda, Barbera d’Alba Doc, Piemonte, Italien – Normalpris 149 kr. – Tilbudspris 119 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Biòca er et nyt lille ambitiøst vinhus i Barolo med kun 8 hektarer vinmarker. Disses beliggenhed er imidlertid så gode, at de ligger i toppen blandt de bedste. Den aktuelle vin er forløberen for nogle Baroloer, som for første gang frigives til salg 1. januar 2016, og oplevelsen af at smage Zabalda lover virkelig godt for fremtiden.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Château du Galoupet, 2010 Cru Classé, Côtes de Provence APC, La Londe Les Maures, Frankrig – Normalpris 130 kr. – Tilbudspris 110 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Som så meget andet i Provence er denne klassevin præget af lethed og elegance parret med den styrke, som automatisk opstår, når vinstokkene er over 35 år i gennemsnit. Vinen er stukket sammen af 70 % Syrah, 10 % Grenache og 20 % Mourvèdre druer. Kan anbefales til haresteg.

 

Importør: La Maison de Sevino, Hornbæk. Tlf. 4970 4936 oplyser om nærmeste forhandler.

Læs også
Andrésens Tawny-dråber er et        ultimativt bud på gammel Portvin

 

Azienda Agricola Desmontàs, 2012 Forestani, Rosso Veneto IGT, Soave, Veneto, Italien – Normalpris 99,75 kr. – Tilbudspris 69,75 kr.

 

Skjold Burne har valgt denne vin, der er fremstillet på en most af Cabernet Sauvignon og Merlot druer, til Årets Jagtvin 2015. Mosten er overhældt til gæring på samme slags, men soltørrede druer. Denne proces giver vinen ekstra fylde og mere dybde og intensitet og er meget udbredt i Veneto-området i Norditalien.

 

Importør: Skjold Burne, Brøndby.

 

Villa des Grès, 2013 Les Mourríères, Côtes du Rhône AOP, Frankrig. – Normalpris 89 kr. – Tilbudspris 64,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

En tiltalende og velstruktureret vin fra en vingård, som ligger syd for pavebyen Avignon. Den er stukket sammen af Grenache druer fra mere end 50 år gamle vinstokke og suppleret med most fra Carignan druer. Der er masser af frisk frugt i smagen, og vinen matcher fint sammen med dyreryg.

Læs også
Flotte vine til Mortens Aften

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers.

 

Cantine Tollo, 2012 Valle d’Oro, Montepulciano d’Abruzzo DOP, Abruzzo, Italien – Normalpris 79 kr. – Tilbudspris 65 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Montepulciano er en druetype, der hovedsagelig anvendes i provinsen Abruzzo, men som også kan findes i provinsen Marche og Molise i det østlige Mellemitalien. Den giver en dybrød vin med en eksplosion af frugt og krydderier, som matcher flot og raffineret med kronhjortebøffer.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Château Prat de Cest, 2014 Corbières AOP, Sigeau, Bages, Frankrig – Normalpris 69,95 kr. – Kampagnepris 59,95 kr.

 

Denne velsmagende vin, der er som skabt som ledsager til vildt, kommer fra familien M. Saumades vingård, der ligger syd for Narbonne. Den er sammensat af druetyperne i forholdet 30 % Grenache, 30 % Syrah, 20 % Mourvèdre og 20 % Carignan, hvilket giver en blød, rund og fin struktur.

 

Importør: Erik Sørensen Vin, Kokkedal.

 

Bag in Box

 

Middelvlei Winery. 2015 Hagelsberg, Cellar Selection, Western Cape, Sydafrika – Normalpris 139,95 kr. for 3 liter – Kampagnepris 109,95 hos Meny.

 

Vinen er lavet på hvidvinsdruen Chardonnay og er en nem og ukompliceret sag, som de fleste vil synes godt om at tappe og nyde et glas af i hverdagen.

 

Importør: GobiVin, Hvidovre.

 

Hammeken Cellars, 2015 Petit Pasas, November Harvested Monastrell, Javea, Alicante, Spanien – Normalpris 149,95 kr. for 3 liter – Tilbudspris 109 kr. i Kvickly.

 

Denne rødvin er fremstillet på sent høstede Monastrell druer, der har fået lov til næsten at tørre ud til rosiner på vinstokken. Det giver et resultat, som mange med en sød tand vil synes om.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…