Video: Politifolk drives ud af et område i London af muslimer, der råber ”Allah er størst!”

Der er opstået en heftig debat i Storbritannien om, hvor meget kontrol politiet egentlig har med dele af det britiske samfund.

 

Debatten er flammet op efter den tale, som forleden blev holdt af Donald Trump, der vil være republikansk præsidentkandidat i USA.

 

Trumps tale er først og fremmest blevet kendt og angrebet for hans krav om et totalt forbud mod muslimsk indvandring til USA.

 

Men han kom også ind på forholdene i Storbritannien. Her sagde han: ”Der er områder i London og andre steder, der er så radikaliserede, at politifolk er bange for deres eget liv.”

 

Det har fået Londons Politi til at rykke ud med en erklæring, hvor det hedder: ”Vi ville normalt ikke beære sådanne kommentarer med et svar, men i dette tilfælde mener vi, at det er vigtigt at gøre det klart for borgerne i London, at hr. Trump ikke kunne tage mere fejl.”

 

Reaktioner fra menige politifolk

Politiledelsens reaktion har imidlertid fået en række betjente til – anonymt – at give deres besyv med i medierne.

 

Daily Mail refererer flere betjente, der giver Trump ret i, at politiet har problemer med at kontrollere visse områder i de britiske byer.

 

En betjent fra Yorkshire skriver på et debatforum for politifolk på nettet:

 

”I dette tilfælde er det ikke forkert, hvad han (Trump) siger. Vores politiske ledere er i bedste fald dårligt informerede eller simpelt hen naive. Han har peget på noget, som ganske enkelt er åbenlyst – noget, som jeg tror, at vi som nation ikke er villige til at indrømme.”

 

En politimand siger til netmediet Breitbart: ”Islamisering har fundet sted og finder sted. Man skal være ekstra agtpågivende, når man arbejder i visse områder.”

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

Flere betjente påpeger over for Daily Mail, at der jo er noget galt, når politifolk ikke må være i synlig uniform uden for arbejde – ikke engang i deres egen bil på vej til og fra arbejde.” Bag dette ligger, at der er for stor risiko for, at de bliver overfaldet.

 

Video: Politiet smides ud

Denne video fra januar i år (YouTube) synes at bekræfte påstandene om, at visse områder er ude af politiets kontrol. De bliver – i hvert fald i perioder – ”no go zones”. Det vil sige zoner, hvor politiet må holde sig væk.

 

Man ser politifolk blive fordrevet fra et område af aggressive demonstranter, der på et tidspunkt begynder at råbe ”Allahu akbar!”, ”Allah er størst!”

 

Opsigtsvækkende kommentar

Det er ikke kun menige betjente, der ser anderledes på situationen end ledelsen i Londons Politi.

 

Sidste år gav en af Storbritanniens højest placerede personer i politisystemet et meget usminket billede af de problemer, man står med. Det drejer sig om Tom Winsor, der er øverste myndighed med hensyn til at overvåge politiets arbejde.

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen

 

Winsor skabte stor opstandelse, da han sagde til The Times.

 

”Der er nogle befolkningsgrupper, som er født under andre himmelstrøg, som slet ikke vil involvere politiet. Jeg tøver med at benævne de pågældende grupper, men der er grupper fra andre kulturer, som går efter selv at klare politiopgaverne.”

 

”Der er byer i Midlands-området, hvor politiet aldrig kommer, fordi man aldrig ringer efter det. Politiet hører aldrig om nogen problemer, fordi lokalsamfundet selv håndterer dem. De har simpelt hen deres eget lokale retssystem.”

 

”Politifolk ved ikke, hvilke lovovertrædelser der begås disse steder. Det er nærmest en lukket bog, fordi vi ikke kan komme derind. Det kan være alt muligt fra småforbrydelser til mord som det mest ekstreme. Og det er altså mord – der er ikke noget ”æres-” i det.”

 

Man går bare løs på Trump

Winsor beskriver en virkelighed, hvor parallelsamfund i skræmmende grad har fået lov til at udvikle sig.

 

Læs også
Video: Hunden risikerer sit eget liv for at redde sine hvalpe ud i live

Det er sådan set det samme, Donald Trump talte om, da han henviste til Storbritannien. Men det blev banket hårdt og hurtigt i jorden af London-politiets ledelse.

 

Man går bare løs på Trump i håbet om, at man på den måde kan drukne en særdeles på trængende debat.

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…