Danmark er nu også blevet ramt af den bølge af terror, der på det seneste er skyllet hen over de vestlige lande.
Knap havde støvet lagt sig efter de brutale terrorangreb i Paris, før det skete igen hos os. Den formodede gerningsmand er den 22-årige muslim Omar Abdel Hamid El-Hussein, som er født og opvokset i Danmark.
De mange nye terrorangreb er anderledes end det, man tidligere har set.
De er meget simple. Terroristen eller terroristerne går bare hen et sted, som de har udvalgt, og begynder at myrde løs. Det kræver ikke den store forberedelse.
Man kunne kalde det selvbetjenings-terror. For sådanne terroraktioner kan gennemføres af en enkelt eller nogle få personer.
Vi ved endnu ikke, om andre har bistået Omar Abdel Hamid El-Hussein med drabene. Og vi ved heller ikke, om han har haft kontakt til en større terrororganisation såsom Islamisk Stat eller al-Qaeda.
Men i hovedsagen har han godt kunnet klare sagen selv. Selvbetjenings-terroren har gunstige vilkår. Og det danske samfund har selv været med til at skabe disse gunstige vilkår.
Islamisk Stats opfordring
Siden sidste efterår har Islamisk Stat agiteret kraftigt for, at muslimer i Vesten skulle gøre brug af en sådan selvbetjenings-terror.
Organisationen har opfordret til, at man gennemførte hurtige og overrumplende angreb på uskyldige og intetanende mennesker i de vestlige samfund. Man skulle bare bruge de våben, man nu lige havde for hånden: skydevåben, økser, knive, biler eller andet.
Uanset om gerningsmændene har forbindelse til Islamisk Stat eller andre, så er meget overladt til deres eget initiativ.
Let at finde terrorister
Det er blevet ret nemt at finde folk til den form for terror, og det skyldes tre ting:
I Danmark og andre vestlige lande har masseindvandringen skabt store muslimske parallelsamfund, der er præget af en anden kultur og et andet syn på samfundet end det danske (franske osv.).
Samtidig er der sket en radikalisering inden for islam, både i den muslimske verden og i Europa, herunder Danmark.
Endelig er adgangen til våben blevet lettere for folk, der ønsker at begå terror. Det skyldes blandt andet, at der efterhånden er stærke bånd mellem de kriminelle miljøer og radikale islamistiske miljøer. Omar Abdel Hamid El-Hussein var da også en kendt kriminel.
Samfundet skal styres af religionen
I de muslimske parallelsamfund er det den udbredte opfattelse, at samfundet burde styres af religionen, dvs. af islam. Det støder frontalt sammen med det verdslige samfund, vi har i Danmark – et samfund, hvor det er frie mennesker og ikke religionen, der bestemmer.
Sammenstødet har mange former. En af dem drejer sig om ytringsfriheden. De fleste muslimer mener ikke, at ytringsfriheden skal kunne bruges til kritik og satire mod profeten Muhammed og islam. I det verdslige Danmark er den slags derimod helt naturligt.
Terrorangrebet mod mødet i kulturhuset Krudttønden var da også rettet mod ytringsfriheden. Det samme var angrebet på Charlie Hebdo.
Kampen for et verdsligt samfund
Den politiske debat er alt for lidt præget af, hvor vigtigt det er at bevare et verdsligt samfund, hvor borgerne fungerer sammen som frie mennesker, og hvor religion er en privatsag.
Hvor mange politikere er bevidste om det? Hvor mange journalister? Hvor mange skolelærere fortæller det til børnene? Hvor mange pædagoger siger nej til religiøse madordninger?
Det danske samfund gør slet ikke noget målrettet forsøg på at sikre, at indvandrere tager det verdslige samfund til sig. Og hvis de ikke tager dette fundament for det danske samfund til sig, så er integration en illusion.
Imens får parallelsamfundene lov til at vokse med stadig flere mennesker, der vil have et religiøst (islamisk) styret samfund.
Radikaliseringen
Radikaliseringen af de muslimske miljøer trækker endnu længere væk fra det verdslige samfund. Den religiøse, islamiske styring af samfundet efter Koranens bogstavelige regler bliver afgørende.
I sin mest ekstreme udgave betyder denne radikalisering, at man er parat til terror – for eksempel hvis man synes, at Profetens ære krænkes.
Folk, der ligefrem er parate til terror i kampen for et religiøst styret samfund, udgør et meget lille mindretal. Men de bliver flere, og derfor er det blevet lettere for Islamisk Stat og andre at puste til selvbetjenings-terroren.
Samtidig er adgangen til våben blevet lettere. De kriminelle miljøer svømmer i våben, og da den islamiske radikalisering også mærkes her, er der våben til rådighed for terror.
Syriens-krigere får også forbindelser, der letter adgangen til våben.
Politiarbejde og værdikamp
Selvbetjenings-terroren kan ramme ud af det blå. Den er sværere at forudse og dermed også at forhindre. Sådan var det også med terrorangrebene i København.
Heldigvis betød dygtigt politiarbejde, at man så bagefter fik hurtigt fat i den formodede gerningsmand.
Danmark har selv været med til at bane vejen for selvbetjenings-terroren, og vi vil få mere af den. En del af svaret må nødvendigvis være en kraftig oprustning af det danske politi. Men uden en kamp for det verdslige samfund, kan selv den bedste politiindsats ikke klare problemerne.
