Helle Thorning har naturligt nok været i centrum under de seneste ugers terrorforløb.
I en sådan situation vil der altid være stor bevågenhed omkring statsministeren, og oveni var Thorning selv meget udfarende med at være til stede, hvor tingene skete.
Regeringen fremlagde også en ny terrorpakke, der lægger op til at bruge 970 mio. kr. over de næste fire år. Pakken fik tilslutning fra alle partier.
Dette billede vil Thorning nu meget gerne lade stå. Hun har ikke lyst til så megen yderligere diskussion om terroren på det politiske plan. Det har hun to grunde til.
Thornings plan
For det første vil hun gerne kunne fastholde den velvilje, der opstod omkring hende, da hun stod i begivenhedernes centrum. Den skal ikke forstyrres af besværlige politiske diskussioner om, hvordan hun vil komme videre.
For det andet vil hun helst ikke tale for meget om de penge, der skal finansiere regeringens terrorpakke.
Som Den Korte Avis skrev onsdag er næsten alle de 970 mio. kr. nemlig papirpenge. Den røde regering har kun tænkt sig at bruge 50 mio. kr. Resten af regningen sender man videre til den kommende regering efter valget.
På den måde prøver Thorning at få al den goodwill, der kan hentes fra terrorpakken, uden at skulle bruge penge, som hun hellere vil afsætte til regeringens valgløfter om velfærd.
Så regeringen går efter, at politiet skal fortsætte sin efterforskning, mens der holdes politisk ro om sagen.
Krav om redegørelse
Men det har oppositionen ikke tænkt sig at lade den slippe med. Et flertal bestående af de borgerlige partier og SF kræver, at regeringen inden for tre uger leverer en redegørelse for begivenhederne omkring terroren og nogle bud på, hvad der kan gøres bedre.
Oppositionen vil for alvor ind i debatten, og den vil have Thorning frem på banen, så hun ikke bare polerer den positive opmærksomhed, hun fik under begivenhederne.
Selv om ingen af parterne vil forbinde denne strid med valgkampen, så bliver sagen uundgåeligt forbundet med valget. Ja, man kan sige, at valgkampen nu for alvor starter med et politisk drama om terroren.
For regeringen er det en alvorlig streg i regningen, at der er samlet et flertal for at kræve en redegørelse.
Ridser i lakken
Dermed er der åbnet for, at regeringen skal komme med nogle svar på, hvor der var problemer i politiets ressourcer og håndtering, og hvad der kan gøres bedre i fremtiden.
Samtidig skal regeringen forholde sig til, om der er akutte opgaver, der kræver flere penge end de beskedne 50 mio. kr., den havde tænkt sig at bruge. Her er der især opmærksomhed omkring beskyttelsen af jøderne.
Så nu risikerer Thorning at måtte erkende, at der ikke var så meget styr på tingene, som regeringen først gav indtryk af. Og hun risikerer at blive tvunget til at levere nye forslag og flere penge her og nu – eller at blive beskyldt for passivitet i forhold til blandt andet jøderne.
Det kan give hende og regeringen ridser i lakken.
Nerver på hos de røde
Socialdemokraterne har da også reageret heftigt mod forslaget om en redegørelse. Der er tydeligvis nerver på.
De slår på, at arbejdet på en redegørelse vil forstyrre politiets efterforskning. Og de stritter kraftigt imod at skulle levere redegørelsen.
Justitsminister Mette Frederiksen skulle således spørges hele fire gange i TV-Avisen onsdag, før hun kunne få det over sine læber, at regeringen naturligvis var nødt til at levere redegørelsen, hvis et flertal i Folketinget krævede det.
Partiets retsordfører Trine Bramsen var oppe i det meget høje toneleje på TV2 News. Hun anklagede ligefrem flertallet for at standse politiets efterforskning. Hun talte også om, at flertallet sår mistillid til politiet og sætter det under pres.
Thorning slipper ikke
Meget taler dog for, at begge parter nu vil bestræbe sig på at afdæmpe debatten. Ingen af dem ønsker at få anklager for, at de kører valgtaktik på en så alvorlig sag.
Politiforbundets formand Claus Oxfeldt har bidraget til at gøre det lidt lettere for regeringen at falde ned med udtalelser om, at man jo godt kan have en politisk redegørelse og debat løbende ved siden af politiets efterforskning.
Samtidig siger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, at tidsfristen på tre uger ikke er kategorisk – der kan gives lidt mere tid, hvis der er behov for det.
Men med flertallet imod sig er Helle Thorning nødt til at erkende, at hendes plan er kuldsejlet.
Hun havde håbet på, at billedet af hende som leder under terror-forløbet kunne få lov at stå pænt og uforstyrret tilbage frem til valget. Og hun havde håbet på, at hun ikke skulle bruge mange penge på sagen.
Debatten om indsatsen mod terror og finansieringen af den bliver en del af dramaet op til valget.
