Institut für Weltwirtschaft (IfW) i Kiel har netop udgivet en rapport, hvor man giver sit bud på, hvor meget den massive asylstrøm vil koste det tyske samfund.
Det er chokerende læsning.
I en af beregningerne ser man på, hvad der bliver konsekvensen, hvis Tyskland frem til 2020 fortsat modtager 1 million asylansøgere ligesom i år.
Instituttet baserer sit regnestykke på, hvor mange flygtninge der i dag er på offentlig forsørgelse efter et bestemt antal år. Altså den nuværende grad af integration på det tyske arbejdsmarked.
Ud fra disse forudsætninger konkluderer IfW, at flygtningestrømmen i 2022 vil koste den tyske stat 55 mia. euro, dvs. over 400 mia. kr.
Hvis man regner med færre flygtninge, vil underskuddet blive mindre. Instituttet regner på, hvad der sker, hvis flygtningetallet falder til 360.000 om året fra 2018. Det vil reducere underskuddet til 25 mia. euro i 2022.
Men alle regnestykkerne gør det krystalklart, at asylstrømmen er en alvorlig økonomisk belastning. Man kan godt glemme enhver snak om, at tilstrømningen giver en positiv impuls til økonomien.
Ekstra regning til Danmark
Også i Danmark er der udsigt til, at den hastigt voksende asylstrøm slår et stort hul i statskassen.
I sidste uge sagde forskningsdirektør Torben Tranæs fra SFI til Børsen, at ”Danmark står over for en ekstra regning på 11 mia. kr., hvis beskæftigelsen for indvandrere ikke stiger dramatisk de næste par år.”
Dette problem vokser dag for dag. Finansminister Claus Hjort Frederiksen har opjusteret skønnet over asylansøgere i 2016 fra 15.000 til 25.000. Det samlede tal for de tilrejsende er reelt over 50.000, når man regner familiesammenføringer med.
Antallet af asylansøgere risikerer at blive endnu højere end de 25.000.
Forslag fra arbejdsgiverne
De danske arbejdsgivere i blandt andet DA, DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri har fremlagt 67 anbefalinger til, hvordan man få flere flygtninge i arbejde.
Specielt én af deres pointer er væsentlig. Man skal væk fra den tunge integrationsproces, hvor flygtningene først skal på sprogskole m.m. De skal ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Så må de lære sprog sideløbende.
Mange østeuropæere leverer arbejde i danske virksomheder, uden at de kan meget dansk. Så bør flygtninge også kunne gøre det. Det er fuldstændig absurd, at kun nogle få procent af dem i dag vurderes som arbejdsmarkedsparate.
Langt fra løsning
Men selv med den slags initiativer er der ikke udsigt til at få mange flere flygtninge i arbejde. Hovedproblemet er, at de fleste af dem kan alt for lidt. Nogle af dem er måske heller ikke så arbejdsivrige.
Især kan de for lidt i forhold til den løn, de skal have. Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne er imod indslusningsløn. Og så længe lønnen er låst fast på det høje niveau, er der ingen udsigt til et større løft i flygtningenes beskæftigelse.
Men selv hvis lønnen blev sænket i den første tid, er der ikke basis for større optimisme. Med de ringe kvalifikationer og den til tider for ringe motivation vil mange ikke-vestlige flygtninge fortsat havne på offentlig forsørgelse.
Den eneste holdbare vej
Man må derfor indstille sig på, at den voksende tilstrømning vil være en meget alvorlig belastning af de offentlige finanser. Så alvorlig, at den kan vælte regeringens planer i den økonomiske politik.
Merudgifterne må finansieres gennem besparelser på velfærden eller større offentlige underskud. Men det er mere end svært for regeringen at finde flertal for besparelser, og vi må ikke lade underskuddet vokse.
Dertil kommer, at regeringens bebudede skattelettelser hænger i en tynd tråd.
Den eneste holdbare vej er en begrænsning i asyltilstrømningen. Både af hensyn til økonomien og af hensyn til det danske samfund generelt.
Problemer med at kontrollere ID
Folketinget har nu vedtaget, at regeringen kan gennemføre det såkaldte transportøransvar, hvis det skulle blive nødvendigt. Tanken er, at Danmark skal indføre det, hvis Sverige vælger at gøre det ved starten af det nye år – og det gør Sverige.
Det betyder, at personalet på tog, busser og færger skal kontrollere, at asylansøgere er i besiddelse af gyldige ID-papirer.
Dette er et skridt i den rigtige retning. Men der er risiko for, at denne form for kontrol kan give anledning til kaotiske situationer. Fordi personalet hverken har erfaring med eller myndighed til at holde styr på papirer og eventuelle urolige gemytter. Det kræver politi.
Nye toner fra den tyske indenrigsminister
Til syvende og sidst peger både de økonomiske og de samfundsmæssige problemer ved den massive asylstrøm mod, at der er brug for en rigtig grænsekontrol med betjente.
En artikel i dagens avis rummer den opsigtsvækkende nyhed, at selv den tyske indenrigsminister ikke er helt fremmed for denne tanke.
Men først skal Danmark, Tyskland og Europa sikkert igennem en række mislykkede forsøg på at lappe sig ud af problemerne.
