Den 12. september 1990 indgik USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig formelt en separat fred med de to Tysklande i “to plus fire-samtalerne”. Alle fire besættelsesmagter bakkede derved op om genforeningen – samt Polen. Vejen var dermed banet for Tysklands genforening den 3. oktober 1990.
Men der var ét afgørende krav, der skulle opfyldes som forudsætning for genforeningen. Tyskland skulle fuldt og helt anerkende det forenede Tysklands østgrænse til Polen ved floderne Oder og Neisse.
Helmut Kohl tøvede, for det var et smerteligt krav at skulle afskrive de gamle tyske provinser, Pommern, Mark Brandenburg, Schlesien og Øst Preussen for altid.
Det var et farvel til store tyske byer som Stettin, Breslau, nu Wroclaw og den gamle kulturby, Kønigsberg, nu Kaliningrad.
10 millioner tyskere var blevet fordrevet fra disse provinser, der udgjorde cirka 25 % af Tysklands areal i 1938. De var blevet overgivet til Polen og Sovjetunionen ved Jaltakonferencen. – Kravet blev opfyldt, og Tyskland blev genforenet.
Integrationen blev en succes pga. værdifællesskab og uddannelsesniveau
Det genforenede Tyskland er blevet et mål for millioner af indvandrere. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har Tyskland taget imod 2 millioner folketyskere og 200.000 jøder fra Rusland og Kasakhstan, og de har automatisk fået tysk statsborgerskab.
Samtidig tiltrækker Tyskland et stort antal flygtninge og emigranter fra Balkan og Den arabiske Verden, og man forventer, at op mod 1 million vil søge om asyl i år.
Den positive holdning til flygtningene skyldes uden tvivl den kollektive skyldfølelse for 2. Verdenskrig, men i høj grad også, at 20 millioner tyskere fra de østlige provinser og Østeuropa var på flugt ved krigens afslutning i 1945.
Man regner med, at 3 millioner døde under flugten; men op mod 17 millioner tyske flygtninge blev efterfølgende integreret i det tilbageværende Tyskland og Østrig. Den dybtliggende tyske erfaring med at være flygtning præger uden tvivl Tysklands aktuelle flygtningepolitik.
De mange millioner flygtninge, der kom til Tyskland under og efter 2. Verdenskrig var veluddannede mennesker, og så var de tyskere, selvom mange kom langvejs fra. De medvirkerede i høj grad til det tyske Wirtschaftswunder. Eksempelvis kom de fleste af de cirka 3 millioner sudetertyskere fra Tjekkoslovakiet til Bayern, hvor de i høj grad medvirkende til, at Bayern blev et industrielt centrum i Tyskland.
En anden slags indvandring
Anderledes forholder det sig med de flygtningemængder, der nu kommer til Tyskland. De kommer med en helt anden kultur og religion end den tyske. Indtil nu er de gennemgående blev mødt med velvilje; men nu er holdningen i den tyske befolkning vendt.
Flertallet mener nu, at antallet er flygtninge er for højt. Det bliver spændende at følge, hvordan den tyske regering vil begrænse antallet. Forhåbentlig lykkes det. For disse flygtninge er helt anderledes end de mange millioner tyskere, som det lykkedes at integrere i årene efter krigen, og som blev en gevinst for Tyskland.
Arne Sloth Kristoffersen er Skribent og foredragsholder. Hjemmeside: arnesk.dk
