Video: To imamer taler om mandens ret til at slå sin kone, pludselig springer to topløse kvinder op og protesterer – det udløser kaos og vold

På en stor muslimsk konference i Pontoise nær Paris står to imamer på scenen og taler om mandens ret til at slå sin kone.

 

Pludselig springer to topløse kvinder op på scenen. De har skrevet slogans på deres krop, og de protesterer i mikrofonen mod muslimsk undertrykkelse af kvinder, men de slå vredt i luften med deres arme.

 

De to kvinder er fra aktivistbevægelsen Femen, der er blevet kendt for sine topløse aktioner. Begge kvinder har selv baggrund i muslimske lande, nemlig Algeriet og Tunesien.

 

På deres bryst står budskabet: ”Ingen skal underkaste mig. Jeg er min egen profet.” Det henviser til, at islam betyder underkastelse, det vil sige blind lydighed over for Allah, Profeten og Koranen.

 

Mænd fjerner kvinderne med vold

På videoen kan man se, hvordan de to imamer trækker sig forskrækkede tilbage. Derefter stormer en gruppe på omkring 15 mænd, blandt andet sikkerhedsfolk, ind på scenen og kaster sig over de to kvinder.

 

Mændene trækker de to kvinder væk fra scenen, mens de bliver sparket og slået. Volden mod kvinderne fortsætter efter, at de er blevet bragt ind bag en afskærmning.

 

Netavisen Buzzfeed France skriver, at den ene af kvinderne også bliver slået flere gange, efter at episoden er overstået.

 

Ifølge lederen af Femen, Inna Shevchenko, blev der råbt ”beskidte ludere” og ”dræb dem” mod kvinderne. (The Local)

 

Legitimerer voldtægt inden for ægteskabet

Man kan bestemt diskutere, om Femens aktioner er den rette måde at debattere på.

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

Men de har i hvert fald en meget vigtig sag, når de protesterer mod, at islam tilskynder mænd til at slå deres koner, hvis de ikke adlyder dem.

 

Samtidig er de voldelige reaktioner fra de mænd, der kommer stormende, fuldstændig uhørte. Også på den måde lykkes det aktivisterne at udstille, at der er noget helt galt.

 

I forvejen havde den muslimske konference været udsat for kraftig kritik. En underskriftindsamling med 6.000 underskrifter protesterede således over, at flere radikale talere skulle optræde på konferencen.

 

En af disse er Nader Abou Anas. Han anklages for at legitimere brugen af voldtægt inden for ægteskabet.

 

Så det var en konference, hvor undertrykkelsen af kvinder i den grad var til at få øje på.

 


http://www.thelocal.fr/20150914/video-femen-dragged-off-stage-at-islam-event

 

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

(The Local, Buzzfeed France, Daily Mail, Daily Mirror).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…