Helle Thorning-Schmidts nytårstale var partipolitisk valgpropaganda i en grad, man ikke har set før. Det er ikke en påstand – det er en kendsgerning.
Centrale vendinger i talen går igen i den stort anlagte kampagne, som Socialdemokraterne nu kører – blandt andet med kæmpeannoncer i en række dagblade.
Nytårstalen var centreret om Thorning som person. Hele 37 gange brugte hun ordet ”jeg”, hvilket er rekord for en dansk statsminister. Den samme personcentrering præger Socialdemokraternes kampagne, der er en opvarmning til den kommende valgkamp.
I annoncerne hedder det også ”jeg” hele tiden, og der er et meget dominerende billede af Thorning. Hun fremstilles som den handlekraftige leder, der har modet til at gøre det nødvendige.
”Præsidentvalg”
Denne voldsomme satsning på Thorning som person har en indlysende forklaring:
Den eneste slags meningsmålinger, hvor de røde fører, er dem, der spørger, hvem vælgerne foretrækker som statsminister – Helle Thorning eller Lars Løkke? Her vinder Thorning.
Derfor forsøger Socialdemokraterne så vidt muligt at gøre valgkampen til et personopgør mellem de to kandidater til statsministerposten. Et ”præsidentvalg”.
Det er vel også Thornings bedste chance. Men rød blok står generelt så dårligt hos vælgerne, at det bliver op ad bakke at køre en valgsejr hjem på hovedpersonerne.
Skal Thorning have en chance, kræver det i hvert fald, at medierne spiller kraftigt med på at gøre valget til et ”præsidentvalg”, til gavn for de røde. Sådan at fokus hele tiden er på Thorning mod Løkke.
Eller sagt på en anden måde: Thornings valgkamp satser på Journalistisk Venstreparti.
Thorning er ikke særlig populær
Når Thorning i den grad får brug for medvind i medierne, hænger det sammen med, at det personlige opgør med Løkke er et skrøbeligt grundlag at bygge en valgkamp på.
Thornings føring over Løkke i de personlige målinger skyldes ikke, at hun er meget populær. Den skyldes Løkkes nedtur på grund af GGGI-sagen og tøjsagen.
Kun lidt over en tredjedel af vælgerne peger faktisk på Thorning. Cirka en fjerdedel vil hverken pege på hende eller Løkke. Og alle målinger viser, at den tredje store spiller i tidens danske politik – Kristian Thulesen Dahl – vurderes som meget troværdig og kompetent af vælgerne.
Thorning har sit eget personlige troværdighedsproblem. Mange vælgere glemmer ikke hendes løftebrud, da Socialdemokraternes program fra sidste valgkamp blev begravet efter valget.
Så selv om Thorning står bedre på det personlige plan end på det partipolitiske plan, står hun ikke specielt godt.
Vælgerne vil have blå politik
Samtidig har Thornings føring over Løkke i de personlige målinger ikke smittet af på de generelle meningsmålinger. Her ligger blå blok fortsat meget klart og stabilt foran.
Politisk vil vælgerne hellere regeres af blå blok under Løkke end af rød blok under Thorning.
De har større tillid til Løkke og de blå, når det gælder økonomien. Og de har større tillid til den blå alliance mellem Løkke og Thulesen Dahl, når det gælder værdipolitik, herunder udlændingepolitik. Samtidig har Dansk Folkeparti ædt sig ind på Socialdemokraterne, når det gælder social tryghed.
Den fortsat store blå føring hænger ikke mindst sammen med Dansk Folkepartis stærke fremgang. Mange midtervælgere, der tidligere stemte socialdemokratisk, er gået over til Dansk Folkeparti, som nu er det største arbejderparti.
Dansk Folkeparti
Det er Thorning og Socialdemokraterne særdeles opmærksomme på. Derfor står kampen mod Dansk Folkeparti centralt i deres planer for valgkampen. De vil angribe Thulesen Dahls parti på to måder:
For det første vil de også bruge Thornings ”præsidentopgør” med Løkke til at genere Dansk Folkeparti. De vil hamre løs på, at folk, der stemmer på Dansk Folkeparti vil få Løkke som statsminister.
For det andet vil Socialdemokraterne tage den politiske kamp mod Dansk Folkeparti op. Derfor slår de nu i optakten til valgkampen meget på, at de er garanten for social tryghed, og at de vil føre en stram udlændingepolitik.
Overskriften på de store socialdemokratiske annoncer kunne da også være fostret hos Dansk Folkeparti: ”Det Danmark du kender”.
Meget afhænger af medierne
Men uanset hvor meget Thorning slås med Thulesen om vælgerne, og uanset hvor meget hun siger ”jeg”, ”jeg” og ”jeg” for at fremhæve sig selv i forhold til Løkke, så bliver det meget svært for hende at vinde valget.
Det behøver ingen vist at fortælle hende. Men hun må jo spille sine kort, som hun nu bedst kan. Og her er et ”præsidentvalg” mod Løkke altså en afgørende del af strategien.
Hvor langt hun kan komme ad den vej, afhænger af, om medierne vælger at dække valgkampen, så den udpræget får karakter af et sådant ”præsidentvalg”.
Thorning satser på Journalistisk Venstreparti.
