Som optakt til finansloven foreslår Energiministeriet nogle besparelser.
Det fremgår af et lækket finanslovs-notat som Dagbladet Information er kommet i besiddelse af. Her bliver det foreslået at nedskalere dele af Naturplan Danmark, tilbagerulle klimapuljen fra sidste års finanslov og skrotte puljen til ”grønne ildsjæle”. I alt besparelser for 340 mio. kroner i perioden fra 2016-2019.
Venstrefløjens miljø- og klimaordførere er oprørte og mener, at overvejelserne om besparelser vidner om en regering uden ambitioner og uden ønsker en grøn omstilling. Den har tværtimod påbegyndt en systematisk slagtning af miljø- og klimaområdet. Det Konservative Folkeparti er også kritisk.
Det er overraskende stærke udsagn, men hvad er fakta?
Ifølge de lækkede dokumenter overvejes altså besparelser på 340 mio. kr. i perioden 2016-2019. Vi taler altså om godt 80 mio. kr. om året. Javel, også en slags penge, men trods alt peanuts forhold til de samlede omkostninger til klima- og energipolitikken.
Danske borgere og virksomheder betaler hvert år alene i energi- og PSO-afgifter langt over 40 mia. kr.
Brian Vad Mathiesen, energiforsker og professor ved Aalborg Universitet, har ifølge Altinget den 1.september oplyst, at Danmark bruger mellem 50 og 80 milliarder kroner på energisektoren om årligt. Alene støtten til vedvarende energi over PSO-afgiften udgør over 7 mia. kr. om året.
Hvad er sagkundskabens opfattelse?
De Økonomiske Råd forholdt sig i Vismandsrapporten Økonomi og Miljø i 2014 til dansk klima- og energipolitik.
Vismændene tilkendegav i klare vendinger, at dansk enegang ikke anbefales. Hvis man alligevel af politiske grunde måtte ønske mere ambitiøse målsætninger, burde den særlige danske indsatser fokusere på den ikke-kvoteomfattede del af økonomien.
Dansk enegang uden effekt!
Realiteten er imidlertid, at en væsentlig del af den danske indsats for at anvende mere Vedvarende Energi, VE, i stedet for fossile brændsler som kul og naturgas finder sted inden for el- og fjernvarmeproduktionen, som er omfattet af EU’s kvotesystem.
Den stigende anvendelse af VE reducerer de danske CO2-udledninger og dermed behovet for CO2-kvoter. Disse kvoter kan imidlertid bruges andre steder i EU, hvorfor en øget anvendelse af VE i Danmark ikke vil føre til lavere CO2-udslip på europæisk plan.
Selvom støtten udgør over 7 mia. kr. om året finansieret over PSO-afgiften, er indsatsen altså virkningsløs i forhold til den globale klimaudfordring.
Hvorfor er EU-målsætningerne ikke gode nok?
På mødet i Det Europæiske Råd 23. – 24. oktober 2014 fastlagde stats- og regeringscheferne følgende klima- og energimål for EU for 2030:
- EU skal i 2030 have reduceret CO2-udledningen med 40 procent i forhold til udslipniveauet i 1990. Målet fordeles på nationalt niveau.
- Mindst 27 procent af EU’s energiforbrug skal komme fra vedvarende kilder. Målet er bindende og på EU-niveau.
- EU skal være mindst 27 procent mere energieffektiv. Målet er på EU-niveau og kun vejledende.
- 15 procent af et lands energiforsyning skal kunne eksporteres eller importeres. Dette mål er vejledende.
De miljøøkonomiske vismænd har også forholdt sig til EU’s klima- og energimål. Det vurderes som positivt, at EU har fokus på og sætter mål for drivhusgasreduktionen i 2030, og ikke på delmål som VE-andelen.
Det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at der ikke er landefordelte VE-mål. Det er positivt, at landene har mulighed for at foretage reduktionen så omkostningseffektivt som muligt.
COP 21
Kritikerne henviser til USA og andre lande, der hæver klimaambitioner før COP21 i Paris i slutningen af året. Når Danmark modererer ambitionerne i retning af de fælles EU-målsætninger, hedder det, at vi sender et helt forkert signal til.
Realiteten er, at også efter den i Finansministeriet overvejede diminutive besparelse, vil Danmark forsat være blandt de mest klima-ambitiøse lande i verden.
