Rapsmarken og græshopperne

Foto: Den Korte Avis

Ved siden af mit hus, ligger en vidunderlig rapsmark. Rapsplanterne spirer hvert forår i vores sandrige jord, og i maj måned dækker de gule blomster hele marken så langt øjet rækker.

 

Den smukke, gule raps lyser så meget, at alle mennesker og fugle, som kommer forbi, bliver glade, selv på en grå og regnfuld dag. Når solen skinner, og hvide dyneagtige skyer passerer over marken på en lun dag i maj, danner den blå himmel den smukkeste ramme om min rapsmark.

 

Der eksisterer nok ikke en eneste maler i verden, som kan male så kønt et billede, som jeg hver dag kan se udenfor mit vindue.

 

Bierne elsker at flyve over min rapsmark for at samle pollen og nektar, som de forvandler til en tyk og gul honning –  gul som det nordiske rav. Ovenpå den friskslyngede honning er der altid en lille dråbe rapsolie, som et ”kys” fra min rapsmark.

 

Når rapsen er moden, høster landmanden den bedste raps i verden fra min mark. Bagefter presses den for at få den bedste og sundeste rapsolie. Vi bruger rapsolien til at stege saftige frikadeller, til at hælde lidt olie på vores skyr eller yoghurt om morgenen, til at smøre vore led og knæ – og naturligvis for smagens skyld.

 

Rapsolie kan smøre bløde babynumser, og blødgøre gamle, slidte hænder efter dagens arbejde. Om vinteren bruges rapsplanterne som foder til vores kvæg, og de plettede køer, med de store, brune øjne, elsker at spise det nærende foder. Derfor giver køerne os den bedste og fedeste mælk og den dejligste piskefløde.

 

Det er sådan, jeg har kendt min rapsmark igennem 25 år. Igen og igen har den glædet mig med det smukkeste syn på Jorden.

 

Jeg har rejst i hele Verden, og har set mange, kønne steder: Rismarker i Japan, hvedemarker i Rusland, boghvedemarker i Polen og majsmarker i Ecuador. Men min rapsmark var det bedste sted på hele Jorden! Når jeg er lidt deprimeret, går jeg ud til min rapsmark og ser på de gule blomster, og smilet kommer altid tilbage på mine læber.

 

Sådan husker jeg min rapsmark. Men så skete der noget. Noget uventet og ubehageligt. Det begyndte at blæse mere og mere. Vinden havde aldrig været så stærk før. Den kom langvejs fra, og nogle gange bragte den underlige ting med sig. Den ødelagde huse, vindmøller, broer og nogle gange også markerne. Hvorfor kom den vind til os? Det ved vi egentlig ikke. Den kom bare, uden vi ønskede det.

 

Og en dag bragte den uvenlige vind også mange små dyr med sig. Det var græshopper. Ikke som vore egne små, grønøjede græshopper, som synger så dejligt på varme sommerdage. Nej! Det var store, sorte græshopper, som kom langvejs fra.

 

Læs også
Birketræet og slyngplanten

De kom med den stærke vind sydfra, og de brugte vindens kræfter til at komme hertil. Der var mange tusinde af dem. De begyndte straks at spise den søde og oliefyldte raps, som var klar til at blive høstet. Uanset deres fredelige navn “Johannesbrød Græshopper”, spiste de med lynets hast alle rapsplanterne i løbet af nogle timer.

 

Næste morgen, da jeg kom for at hilse på min rapsmark, var der ikke meget raps tilbage. Græshopperne var overalt. Deres store, sorte øjne var grådige, og deres store kindbakker var umættelige. Alt var spist på min kære rapsmark.

 

Hvad med de mennesker og dyr, som har brug for rapsolien i vinterens mørke? Hvad med de køer, som skal give mælk til kalvene og menneskenes børn? Hvad med de børn, som gerne vil have lagkage med flødeskum til deres fødselsdag?

 

Hele min verden var ødelagt på nogle, korte timer. Er det vindens skyld, vinden som bragte de umættelige, farlige væsener til min rapsmark? Er det græshoppernes skyld? Hvem har givet dem lov til at rejse med vinden til norden og til at spise vores raps? Er der ikke føde nok der, hvor de kommer fra, og hvor de har deres hjem?

 

Og “Johannesbrød Græshopperne “, som ikke kendte til Johannes og hans åbenbaringer, fløj videre med den stærke vind til den næste rapsmark. Jeg følte mig såret og knust. Min rapsmark var ødelagt. Mit liv var ødelagt. Min verden var ødelagt.

 

Er det vindens skyld? Hvorfor kom græshopperne til min rapsmark?

 

Læs også
Brønden og slangen

Jeg ved ikke, hvordan vi kan stoppe de skadelige græshopper, som kan ødelægge alle vore kønne rapsmarker. Sprøjtegifte er farlige at bruge, fordi vi ikke vil ødelægge vores jord og luft. Men jeg håber på, at græshopperne ikke kan overleve vores kolde vinter med sne, blæst og slud. Der, hvor de komme fra, er der sommer og varme året rundt. Men ikke her.

 

Måske får jeg ret. Måske rejser de farlige græshopper en dag tilbage til deres hjemland. Måske! Hvis den kraftige vind skifter retning og fører dem sydpå igen. Måske! Men lige nu er min rapsmark øde og ufrugtbar.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…