Psykiske problemer blandt børn kan forebygges meget bedre

Colourbox

Børnepsykiater og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, Mette Skovgaard har fulgt 6000 børn siden år 2000.

 

Hendes undersøgelse viser nu, at seks procent af børnene havde psykiske problemer i 5-7-års alderen, og når børnene blev 11-12 år var det 14 procent.

 

Andelen af børn med psykiske problemer stiger altså drastisk med at børnene vokser.

 

Ifølge eksperterne er der derfor god grund til at se på hvad man kan gøre for at forebygge, at så mange børn bliver klemte på deres udvikling og livskvalitet, og ofte med vidtrækkende konsekvenser for deres fremtidige liv.

 

Generelt går det faktisk slet ikke så godt med at forebygge.

 

Ingen systematisk forebyggelse

Ifølge Mette Skovgaard er psykisk sygdom det største sundhedsproblem på jorden.

 

”Alligevel har vi ingen systematisk forebyggelse, selvom vi ved, at en tidlig indsats kan rådgive meget præcist. Det er for dårligt, at det skal gå så galt for så mange børn, før der gribes ind,” siger hun. (Kristeligt Dagblad)

 

Hun peger på, at en af de største risikofaktorer for barnet er psykisk sygdom og social udsathed hos forældrene.

 

Tidlig indsats

Som Mette Skovgaard peger på, handler forebyggelse om tidlig indsats, og jo før jo bedre.

 

Læs også
De muslimske friskoler har få indberetninger om vanrøgt og omsorgssvigt af børn – “det er ikke en del af kulturen at gå til de danske myndigheder”

Børns psykiske problemer kan skyldes mange forskellige årsager. Forskerne leder fx især efter tidlige tegn på autisme, tilknytningsforstyrrelser og skizofreni.

 

Man må formode at børn med tegn på fx autisme og skizofreni oftere vil blive opdaget tidligt end børn med tilknytningsforstyrrelser, fordi ”tegnene” ofte er langt tydeligere end børn som udsættes for eller som er i risiko for omsorgssvigt – eller uhensigtsmæssig omsorg.

 

Tilknytningsforstyrrelser

Tilknytningsforstyrrelser handler kort fortalt om at barnet ikke oplever tilstrækkelig tryghed fra de nære omsorgsgivere(mor og far) til at det kan udvikle en normal adfærd og modstandsdygtighed.

 

Det er selvsagt let at spotte tegn når der også er tegn på fysisk vanrøgt, fx fejlernæring, uoplagthed, hyppig sygdom eller at barnet og dets tøj oftest er beskidt.

 

Straks vanskeligere bliver det hvis der er fx er tale om overbeskyttelse eller ekstrem frihed.

 

Tegn på tilknytningsforstyrrelse kan både være et barn der er unaturligt tæt knyttet til en forældre, det er kun mor der dur,  og et barn som springer i favnen på enhver voksen.

Læs også
I indvandrerghettoen Gellerup fyrede børn ned til 8 år raketter mod andre – forældrene så på, men greb ikke ind

 

Men kompleksitet er ikke den eneste hurdle.

 

Tabu

Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, håber, at Mette Skovgaards forskningsresultater vil åbne øjnene hos fagprofessionelle, politikere og andre beslutningstagere.

 

”Studiet viser et enormt potentiale for forebyggelse af psykisk sygdom hos børn og unge. Når det ikke sker allerede i dag, skyldes det dels uvidenhed og dels tabuer. Mange tror ganske enkelt ikke på, at små børn kan have psykiske problemer,” siger Anne Lindhardt. (Kristeligt Dagblad)

 

Ifølge psykiatriformanden har mange altså tilsyneladende svært ved, at forestille sig at meget små børn kan have psykiske problemer.

 

Det må være en rest fra dengang hvor man heller ikke troede at små børn følte smerte som voksne gør!

 

Læs også
Fri os fra skønhedskonkurrencer for børn

Små børn kan naturligvis have psykiske problemer, som meget andet, voksne også kan have. Det er der vist ikke mange voksne der tvivler på.

 

Noget kunne tyde på at tabu handler om noget andet. Måske at det er svært for pædagogerne, at tale med forældrene hvis de synes de griber forældre-opgaven forkert eller uhensigtsmæssigt an?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…