Vinlandet Tyskland er som en stor skatkiste: Jo mere, man dykker ned i den, jo flere forunderlige perler opdager man, og samtidig skinner det stærkere og stærkere igennem, at en ny generation af ekstremt ambitiøse vinbønder i dag har sat sig på momentum, når det drejer sig om grøn vindyrkning uden kunstige krumspring.
Eva Clüsserath
Et godt eksempel på kvalitetsfokuseret vinproduktion er ægteparret Eva Clüsserath-Wittmann og Philipp Wittmann. Fruen står i spidsen for det 5 hektar store Weingut Ansgar Clüsserath i Trittenheim i det naturskønne vindistrikt Mosel og laver 30.000 flasker om året.
Vingården blev anlagt i 1670 og har været i familiens eje siden da og er specielt berømt for sin berømte mark, Trittenheimer Apotheke.
Hun koncentrerer sig om de hvide druesorter, Riesling (95 %) og Weissburgunder (5 %), og såvel i mark som i kælder arbejder hun på et resultat, der afspejler Mosel-områdets særegne jordbunds- og klimaforhold i vine med finesse og elegance.
Philipp Wittmann
Han driver sammen med sine forældre og sin kone, når hun har tid, den 38 hektar store vingård, Weingut Wittmann, der blev anlagt i 1663 af forfædrene i byen Westhofen.
Den ligger i den sydlige del af vinområdet Rheinhessen, og hans vinmarker med udsigt til Rhinen er fordelt med 75 % Riesling druer, 15 % forskellige Pinot-typer og 10 % Silvaner druer. Alle hvide med undtagelse af Spätburgunder, som i Frankrig er kendt som Pinot Noir. Denne rødvin betragter Wittmann som sit legebarn, og der fremstilles kun 3000 flasker om året.
Hans mål er druer af højst mulige kvalitet, og under høsten, der foregår med hånd og saks, foretages en skrap sortering. I mere end 20 år har vindyrkningen været biodynamisk, hvilket sammen med en lang gærings- og modningsprocedure giver vine fyldt med frugt og aroma.
Den årlige produktion ligger på 150.000-200.000 flasker, og vingården er berømt for sine fire topmarker, eller ”Einzellagen”, som enkeltmarker hedder på tysk: Aulerde, Kirchspiel, Brunnenhäuschen og Morstein.
Importen af de to vingårdes fremragende produkter, der næsten allerede er udsolgt før høsten, varetages af Theis Vine i Skovlunde. Importøren præsenterede forleden sammen med ægteparret i København et udsnit af dets unikke vine fra forskellige vinmarker.
Fra Weingut Ansgar Clüsserath i årgang 2014:
Riesling Trocken – Vom Schifer, kr. 159,95.
Riesling Trocken – Steinreich, kr. 219,95.
Riesling Kabinett – Trittenheimer Apotheke, kr. 169,95 kr.
Riesling Spätlese – Trittenheimer Apotheke, kr. 209,95 kr.
Fra Weingut Wittmann:
2014 Riesling Trocken – 100 Hügel, kr. 109,95.
2013 Silvaner Trocken – kr. 139,95.
2013 Weisser Burgunder – kr. 169,95.
2014 Riesling Trocken – kr. 169,95.
2014 Riesling Westhofener Trocken – kr. 249,95.
2014 Riesling Trocken – Aulerde GG – kr. 399,95 kr.
2014 Riesling Trocken – Kirchspiel GG – kr. 489,95.
2014 Riesling Trocken – Morstein GG – kr. 549,95.
2013 Spätburgunder Trocken – kr. 249,95.
2014 Riesling Auslese – kr. 239,95.