Drabssigtet palæstinenser var kendt af PET og forbundet med grov politisk forbrydelse – kontrollen med afviste asylansøgere og radikale islamister er alt for slap

Det var ikke en totalt ukendt palæstinenser, der nu er mistænkt for natten mellem mandag og tirsdag at have overfaldet en 56-årig politimand i Center Sandholm og såret ham livsfarligt med en kniv.

 

Tværtimod var den 25-årige afviste asylansøger velkendt af Politiets Efterretningstjene (PET).

 

Det erkendte efterretningstjenesten i går, onsdag, og bekræftede, at der er spor, som tyder på, at den nu mistænkte drabsmand kan være radikaliseret og have sympati for ISIL (Islamisk Stat, red.)

 

Havde planer om at rejse til Syrien eller Irak

Da sagen er under efterforskning, vil PET ikke udtale sig i detaljer om terrorsporet, men:

 

“PET kan dog generelt bekræfte, at der i efterforskningen er spor, som tyder på, at den mistænkte kan være radikaliseret og kan have sympati for ISIL,” skriver PET i en pressemeddelelse og fortsætter:

 

“PET har forud for knivoverfaldet i Center Sandholm den 29. september 2015 haft kendskab til den nu mistænkte for overfaldet, og PET har fra andre danske myndigheder blandt andet modtaget oplysninger om, at mistænkte muligvis kunne være psykisk ustabil,” forklarer PET.

 

Efterretningstjenesten oplyser i samme forbindelse, at den drabssigtede palæstinenser “ønskede at udrejse til Syrien eller Irak, at vedkommende muligvis kunne være radikaliseret og sympatisere med ISIL, samt at vedkommende havde oplyst, at han tidligere i Sverige skulle have angrebet en svensk minister”

 

I samme forbindelse oplyser PET, at “den mistænkte er sigtet i en tidligere sag om trusler mod en polititjenestemand.”

 

Angreb den svenske justits- og migrationsminister

Den nu mistænkte drabsmand har tilsyneladende shoppet mellem asylcentre i Sverige og Danmark.

 

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

Under alle omstændigheder opholdt den 25-årige palæstinenser sig den 25. marts i år ifølge den svenske avis Aftonbladet på asylcentret i det nedlagte Brobysjukhuset i Östra Göringe, og som den dag havde besøg af den svenske justits- og migrationsminister Morgan Johansson (S).

 

Et besøg, der resulterede i, at den 25-årige ifølge Aftonbladet overfaldt ministeren med en skumslukker og oversprøjtede ham med skum. Ministeren led ingen overlast ud over en masse skum på sin overfrakke, og de svenske myndigheder endte med at droppe sagen mod den 25-årige.

 

PET udveksler informationer med svenske Säpo

Igår bekræftede den svenske efterretningstjeneste, Säpo, over for Atonbladet, at der vitterligt er tale om den samme person, som angreb den svenske justits- og integrationsminister.

 

“Ja, det er den samme person, som er blevet anholdt i i Danmark. Det kan jeg bekræfte,” siger pressemedarbejder ved Säpo, Fredrik Milder, til Aftonbladet og oplyser, at Säpo nu har kontakt med PET om sagen.

 

“Vi har udvekslet informationer,” siger Fredrik Milder. Han vil dog ikke vil komme nærmere ind på, hvilke informationer, der er tale om.

 

Dansk Folkeparti: Nu må justitsministeren træde i karakter

Læs også
“Langsom død” for palæstinensere i Libanon

I går, onsdag, fik de politiske partiers retsordførere en fortrolig orientering af justitsminister Søren Pind (V) om sagens forløb, men uanset denne orientering mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, at der skal strammes gevaldigt op på området.

 

Den udviste palæstinenser har været i landet i flere måneder på trods af, at han skulle udvises. Han kunne bevæge sig frit omkring og var tilsyneladende ikke overvåget.

 

“Når det gælder afviste og radikaliserede asylansøgere er der ingen tvivl om, at man kan stramme op på området og frihedsberøve dem. Den tragiske sag, hvor en polititjenestemand er blevet stukket ned, viser jo med al ønskelig tydelighed, at det er farlige folk, vi har med at gøre,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og understreger:

 

“Nu må justitsministeren træde i karakter. Som det kører nu, er både myndighedspersoner og befolkningen i fare for tilfældige og uforudsigelige overfald, og jeg vil nu i en række spørgsmål bede ministeren redegøre for, hvordan han har tænkt sig at forebygge den situation.”

 

På sin side har Søren Pind ifølge TV2 news nu bedt Rigspolitiet, PET og Kriminalforsorgen “om at overveje, om sagen giver anledning til yderligere justeringer af myndighedernes procedurer eller nye tiltag.”

 

Palæstinenseren nægter sig skyldig

Under et lukket grundlovsforhør i går ved Retten i Hillerød nægtede den 25-årige palæstinenser og afviste asylansøger sig skyldig i overfaldet på den 56-årige politimand i Center Sandholm natten mellem mand og tirsdag.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

Alligevel besluttede retten at varetægtsfængsle ham frem til den 22. oktober.

 

Det skete blandt andet på det grundlag, at den overfaldne politimand genkendte den 25-årige, der i øvrigt også bar spor i ansigtet efter kampen med politimanden, ligesom der på den 25-åriges værelser på Udrejsecenter Sjælsmark var blodspor, som den 25-årige ikke kunne redegøre for.

 

Under overfaldet blev den 56-årige politimand fra Rigspolitiets Nationale Udlændingecentere stukket re gange med en kniv og var på et tidspunkt i livsfare. På trods af, at han efter overfaldet som nævnt var hårdt såret, lykkedes det ham alligevel selv at slå alarm.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…